Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at etablere en vendeplads på en ejendom på Nordvestsamsø. Ejendommen er omfattet af en status quo-fredning fra 1967, der har til formål at beskytte områdets enestående, kuperede landskab mod bebyggelse og terrænændringer.
Ansøgeren ønskede at etablere en vendeplads på 27 m² for enden af en privat fællesvej, der betjener tre ejendomme. Vendepladsen ville kræve afgravning og planering af ca. 6 m³ jord. Formålet var oprindeligt at sikre, at renovationsbiler kunne vende, men blev senere også begrundet med et generelt behov for at forbedre infrastrukturen og adgangen til ejendommene, herunder for landbrugsrelaterede formål.
Fredningen fra 1967 forbyder bl.a. afgravning eller andre ændringer i terrænet. Der er dog en undtagelse for foranstaltninger, som tjener "rent landbrugsmæssigt formål eller formål, som kan sidestilles hermed". Formålet med fredningen er at bevare de landskabelige skønhedsværdier i det åbne og kuperede terræn.
Fredningsnævnet for Midtjylland meddelte afslag på dispensation. Nævnet vurderede, at de nødvendige terrænændringer var for omfattende og i strid med fredningens formål. Hensynet til affaldsafhentning blev ikke anset for tungtvejende nok til at fravige fredningsbestemmelserne.
Klageren anførte flere punkter, herunder:
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse om afslag på dispensation til at etablere en vendeplads.
Nævnet fandt, at etableringen af vendepladsen ikke kunne betragtes som en foranstaltning, der tjener et rent landbrugsmæssigt formål. Selvom der var dyrehold på arealet, var hovedbegrundelsen for ansøgningen adgang for renovationsbiler og generel infrastruktur, hvilket ikke er omfattet af undtagelsen i fredningsbestemmelserne.
Dispensation fra en fredningsbestemmelse kan kun gives, hvis det ansøgte ikke strider mod fredningens formål, jf. . Nævnet vurderede, at en vendeplads, der kræver afgravning og terrænregulering, er i direkte modstrid med fredningens kerneformål om at bevare det kuperede landskab og fastholde områdets tilstand. Behovet for en vendeplads blev ikke anset for et tilstrækkeligt tungtvejende hensyn til at tilsidesætte fredningen.
Nævnet bemærkede, at en dispensation fra Kystdirektoratet vedrørende strandbeskyttelseslinjen ikke kunne overføres til sagen, da den er truffet efter andre regler i naturbeskyttelsesloven. Eventuelle sagsbehandlingsfejl eller faktuelle unøjagtigheder i Fredningsnævnets afgørelse blev ikke anset for at have betydning for det endelige resultat. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktober 2019. Afgørelsen meddelte dispensation til omfattende ændringer ved Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø, herunder afgravning af brinker, fjernelse af rørskov, terrænregulering, etablering af grusflader og betonbrønde samt midlertidig begrænsning af offentlighedens adgang. Projektet havde til formål at opgradere rostadionet til international standard.
Området er omfattet af to fredninger: Radiomark-fredningen fra 1993, der har til formål at bevare området som naturområde og sikre offentlig adgang samt landskabelige værdier, og Bagsværd Sø-fredningen fra 2013, der skal bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder rammerne for rosportsaktiviteter. Begge fredninger indeholder bestemmelser om, at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og forbud mod terrænændringer.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Fredningsnævnet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, idet de vurderede, at de ansøgte ændringer ville være til gavn for områdets tilstand som naturområde og have minimal landskabelig påvirkning. De henviste til fredningstilsynets anbefalinger som begrundelse for afgørelsen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at fredningsnævnets sagsbehandling var mangelfuld og usaglig, idet de følte sig afskåret fra at udtale sig under en besigtigelse. Hovedargumentet var dog, at det ansøgte projekt stred mod fredningernes formål, da der var tale om et helt nyt rostadion og ikke blot en modernisering. Klager anførte, at projektet var ufærdigt og usammenhængende, og at det ville ødelægge søen og dens omgivelser.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen fremkom nye oplysninger, der viste, at omfanget af afgravningen var større end oprindeligt angivet i ansøgningen. Det blev præciseret, at der skulle afgraves ca. 14,7 meter ind i landarealet (mod tidligere 11 meter) og ca. 1.800 m³ jord (mod tidligere 1.000 m³). Desuden ville en trampesti blive nedlagt, og en grussti omlagt. Det blev også oplyst, at rørskovsområdet, der skulle fjernes, sandsynligvis ville blive holdt fri for vegetation, så rørskoven ikke kunne retablere sig.

Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes ansøgning om dispensation til etablering af et midlertidigt grusfortov inden for...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 12. juni 2017, som afslog en ans...
Læs mere