Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over udvidelse af affaldsvirksomhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse af 23. september 2019. Kommunen havde vurderet, at udvidelsen af en affaldsvirksomhed på [adresse1] ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Klagegebyret tilbagebetales som følge af afvisningen.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget den 20. oktober 2019 af en borger, der bor cirka 4 km i luftlinje fra projektområdet. Klageren anførte, at kommunens vurdering af, at virksomhedens aktiviteter ikke ville udgøre en risiko for jord og grundvand, var utilstrækkelig. Dette skyldtes især, at der ikke var foretaget miljøboringer, på trods af kommunens kendskab til tidligere håndtering af farligt affald uden de nødvendige tilladelser.

Klageren udtrykte også bekymring for opbevaring af affald indendørs i containere, da der var risiko for forurening af den omkringliggende natur, jord og grundvand i tilfælde af brand, herunder nedsivning fra brandslukningsarbejde.

Derudover mente klageren, at kommunens vurdering af støj- og støvgener var mangelfuld, da der ikke var udført konkrete målinger eller udarbejdet støjkort. Påvirkningen fra støj og luftforurening var heller ikke vurderet i forhold til bilag IV-arter, der befinder sig cirka 290 meter fra projektområdet.

Endelig anførte klageren, at Esbjerg Kommune var inhabil på grund af økonomiske interesser i sagen, idet kommunen ejer det areal, der skulle tilkøbes i forbindelse med projektet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da klageren ikke blev anset for at have retlig interesse i sagens udfald. Afgørelsen er truffet i medfør af Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet bemærkede, at udtrykket "retlig interesse" ikke er nærmere defineret i Miljøvurderingsloven. Formålet med en miljøvurdering er at inddrage offentligheden og tage hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingslovens § 1, stk. 2. Denne fortolkning stemmer overens med VVM-direktivets artikel 11, stk. 1 og Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, som sikrer adgang til klage for medlemmer af den berørte offentlighed med tilstrækkelig interesse.

En retlig interesse antages normalt at foreligge hos personer, erhvervsdrivende eller foreninger med tilknytning til det område, hvor projektet ønskes etableret. I vurderingen af "tilstrækkelig interesse" indgår især afstanden mellem projektområdet og klagers ejendom eller bopæl sammenholdt med de genevirkninger, projektet måtte indebære.

Nævnets konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke var klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at klageren bor cirka 4 km i luftlinje fra projektområdet, og at klagers bopæl og projektområdet er adskilt af et større boligområde, hvilket betyder, at der ikke er visuel forbindelse. Desuden vurderede nævnet, at klageren ikke i særlig grad ville blive berørt af trafik, støj eller andre gener fra projektet. På baggrund heraf fandt nævnet, at klageren ikke var berørt i et omfang, der medfører en retlig interesse i sagens udfald.

Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.