Landsskatteretten tilsidesætter skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms efter korrektion af privatforbrug

Sagen drejer sig om en indehaver af en madvogn, som af SKAT var blevet forhøjet skønsmæssigt i salgsmoms for årene 2013 og 2014. Forhøjelsen var baseret på en privatforbrugsberegning, som SKAT fandt for lav til at dække husstandens leveomkostninger. Herudover nægtede SKAT fradrag for købsmoms på kød indkøbt efter sæsonafslutning samt begrænsede fradraget for en PC til 25 %.

Skatteyderen anfægtede beregningen af privatforbruget og påpegede, at der manglede væsentlige poster, herunder en forsikringserstatning på 62.332 kr. modtaget i 2014 efter et indbrud. Desuden blev det anført, at SKAT ikke havde taget højde for ikke-kontante reguleringer som befordrings- og beskæftigelsesfradrag samt skattemæssige afskrivninger.

Privatforbrug og skønsmæssig ansættelse

Landsskatteretten bekræftede indledningsvist, at SKAT var berettiget til at foretage et skøn jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2 og Momsloven § 55, da virksomheden ikke førte løbende kasseregnskab i overensstemmelse med Bogføringsloven § 7, stk. 1. Ved den nærmere gennemgang af privatforbruget fandt retten dog, at der skulle tages hensyn til forsikringserstatningen og de ikke-kontante reguleringer.

"Efter ovenstående korrektioner er det Landsskatterettens samlede vurdering, at privatforbruget har et niveau, hvor der ikke er grundlag for at forhøje omsætningen og den udgående moms skønsmæssigt ud fra et manglende privatforbrug."

Retten afviste dog at medregne påståede kontante gaver på 20.000 kr. årligt fra en svigermor, da disse ikke kunne dokumenteres udover ved en efterfølgende erklæring.

Fradrag for købsmoms

Vedrørende fradrag for kød indkøbt i slutningen af 2013, fastholdt retten nægtelsen af fradrag efter Momsloven § 37, stk. 1. Da virksomhedens regnskab viste et varelager på 0 kr. ved årets udgang, og der ikke var dokumentation for, at kødet var anvendt i den efterfølgende sæson, ansås udgiften for privat.

For så vidt angår PC'en, bekræftede retten SKATs skøn over den erhvervsmæssige anvendelse på 25 % i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. Retten lagde vægt på, at virksomheden kun var i drift ca. halvdelen af året, og at der var tale om et aktiv med blandet benyttelse.