Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for en enkeltmandsvirksomhed. SKAT havde forhøjet virksomhedens moms med 25.000 kr. for indkomståret 2008, da regnskabsgrundlaget blev anset for utilstrækkeligt.
Virksomhedens regnskabsmateriale manglede daglige kasseafstemninger og en kassekladde, hvorfor SKAT tilsidesatte det i henhold til Skattekontrolloven § 3, stk. 4. En efterfølgende privatforbrugsberegning for klageren og hendes ægtefælles husstand viste et negativt privatforbrug på -10.496 kr. for året. På baggrund af dette foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af husstandens indkomst med 250.000 kr., hvilket resulterede i et samlet privatforbrug på 239.504 kr. Forhøjelsen blev fordelt ligeligt mellem ægtefællerne, og klagerens andel på 125.000 kr. blev anset som yderligere overskud i virksomheden, hvoraf 25.000 kr. udgjorde moms.
Klagerens repræsentant anerkendte regnskabsmanglerne, men mente, at SKATs forhøjelse var urimelig. Repræsentanten henviste til et privat budget udarbejdet af klageren, som viste et rådighedsbeløb på 41.751 kr. til private fornødenheder for året.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, da regnskabet var mangelfuldt, og SKATs skøn over privatforbruget ikke blev anset for urimeligt eller baseret på et forkert grundlag.
Landsskatteretten fastslog, at virksomhedens leverancer er momspligtige i henhold til Momsloven § 4. Ifølge Momsloven § 55 skal momsregistrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Dette regnskab skal baseres på en løbende bogføring, inklusiv et afstemt kasseregnskab, jf. kravene i bogføringsloven og årsregnskabsloven.
Da det var ubestridt, at virksomhedens regnskab ikke opfyldte disse krav, idet der blandt andet manglede løbende afstemninger af kasse og bank, var SKAT berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.
Landsskatteretten fandt SKATs skøn velbegrundet. SKATs privatforbrugsberegning viste et negativt privatforbrug for husstanden på 10.496 kr., hvilket er urealistisk. Klageren havde ikke dokumenteret yderligere indtægter, der kunne forklare dette. Den skønsmæssige forhøjelse resulterede i et privatforbrug på 239.504 kr. for en husstand på fire personer, hvilket retten ikke fandt urimeligt, især set i lyset af husstandens egne oplyste faste udgifter.
Da klageren ikke kunne godtgøre, at SKATs skøn var åbenbart urimeligt eller baseret på et fejlagtigt grundlag, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen vedrørte en klage over SKATs forhøjelse af momstilsvaret, som var baseret på en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, da virksomhedens regnskabsgrundlag var tilsidesat. Virksomhedens indehaver solgte brugte motorcykler i kommission fra tyske forhandlere, men havde ikke selvangivet overskud fra salget i indkomstårene 2006 og 2007. Der var ingen skriftlige kommissionsaftaler, og kunderne stod selv for indregistrering af motorcyklerne.
Virksomheden blev momsregistreret i august 2006 og afmeldt i august 2008. Indehaveren stiftede selskabet H1 ApS i april 2007, som blev momsregistreret i september 2007. Selskabets regnskab for 2007 var gentagne gange afvist af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og var stadig ikke godkendt ved SKATs gennemgang.
SKAT havde tidligere forhøjet indehaverens indkomst for 2007 med 55.698 kr. og opkrævet momstilsvar på 61.764 kr., hvilket ikke var påklaget. Den aktuelle sag var en udløber af en indkomstskattesag (), hvor SKAT skønsmæssigt havde forhøjet indehaverens skatteansættelse med yderligere 120.000 kr. med tillæg af 30.000 kr. i moms.
Skattestyrelsen sender breve til hovedaktionærer med et urealistisk lavt privatforbrug for at sikre korrekt skattebetaling og mindske et skattegab på milliarder af kroner.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
SKAT begrundede forhøjelsen med et lavt privatforbrug og henviste til Momsloven § 4, stk. 1, Momsloven § 3, stk. 1 og Opkrævningsloven § 5, stk. 1. SKATs beregning af privatforbruget var oprindeligt 229.708 kr., men blev korrigeret til 199.708 kr. på grund af dobbelt medregning af moms. SKAT fremlagde en fornyet udtalelse med en detaljeret beregning, der førte til en samlet indkomstforhøjelse på 157.754 kr. ekskl. moms og en yderligere moms på 101.203 kr.
Indehaverens repræsentant påstod, at der ikke var grundlag for at forhøje momstilsvaret med 30.000 kr. baseret på en skønsmæssig indkomstforhøjelse på grund af lavt privatforbrug. Repræsentanten henviste til klagen i indkomstskattesagen og anførte subsidiært, at den påklagede momsforhøjelse skulle ansættes til 7.500 kr. eller 11.400 kr.

SKAT havde tilsidesat en virksomheds regnskab for 2012, da det ikke levede op til kravene i bogføringsloven, herunder ma...
Læs mere
Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af et selskabs momstilsvar, fordi selskabets regnskab var mangelfuldt og ikke ...
Læs mere