Højesteret fastsætter straf for momssvig af særligt grov karakter (Momskarusselsvig) – Delvist ubetinget fængsel og nedsat bøde

T var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 289, jf. Momsloven § 81, stk. 3, for momssvig af særligt grov karakter i forbindelse med driften af selskabet X1 ApS. Sagen omhandlede unddragelse af i alt 5.433.065 kr. i moms i perioden fra april 2011 til marts 2012 gennem organiseret "momskarusselsvig" ved brug af såkaldte "skraldespandsselskaber".

Sagsforløbet i de lavere instanser

Retten på Frederiksberg frifandt T, da retten fandt, at det ikke var bevist, at T vidste eller måtte formode, at selskabets momsangivelser var urigtige. Retten lagde til grund, at T var direktør, men at driften hovedsageligt blev varetaget af en anden person (X2), og T blev holdt uden for de daglige momsindberetninger.

Østre Landsret ændrede byrettens dom. Landsretten fandt, at T i kraft af sin stilling og sine dispositioner havde accepteret risikoen for, at selskabet blev drevet uden korrekt afregning af moms. Landsretten dømte ham skyldig og idømte en betinget fængselsstraf på 1 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 5.425.000 kr.

Anklagemyndighedens og T's påstande i Højesteret

T ankede til Højesteret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen og nedsættelse af erstatningen. Han anførte, at Landsrettens konstatering af risikoaccept alene kunne medføre uagtsomhed – ikke det fornødne forsæt efter Straffeloven § 289.

• T argumenterede for, at tillægsbøden skulle nedsættes, da han ikke havde deltaget i den økonomiske vinding, og der burde tages højde for, at andre medvirkende allerede var straffet.
• Anklagemyndigheden påstod skærpelse, navnlig at straffen skulle gøres helt eller delvis ubetinget, og fastholdt, at Landsretten korrekt havde fundet forsæt i form af dolus eventualis (positiv indvilligelse). Anklagemyndigheden påstod en ubetinget fællesstraf på 2 år, jf. Straffeloven § 61, stk. 1.

Vurdering af forsæt og skyldsspørgsmål

Højesteret bemærkede, at retten ikke kunne efterprøve Landsrettens bevisbedømmelse af skyldsspørgsmålet, men kunne prøve, om forsætsbegrebet var anvendt korrekt. Landsretten havde lagt til grund, at T indså, at det var muligt, at selskabet blev anvendt til momsunndragelse og accepterede denne mulighed (positiv indvilligelse).

Højesteret fandt, at Landsretten korrekt havde anvendt forsætsbegrebet (dolus eventualis), og stadfæstede derfor, at T var skyldig i overtrædelse af . T's rolle som direktør for et "skraldespandsselskab" blev anset for nødvendig og ikke uvæsentlig i den organiserede kriminalitet.