Afvisning af klage over Aalborg Kommunes manglende udbud af alarm- og overvågningsanlæg

Klagenævnet bemærkede dog, at:

• Etablering og opsætning af alarmanlæg må anses for at være offentlige bygge- og anlægskontrakter.
• Kontrakter om servicering og vedligeholdelse af eksisterende anlæg må anses for at være tjenesteydelseskontrakter.
• Kommunens overordnede indkøbspolitik ikke i sig selv medfører, at alle kontrakter indgået af decentrale enheder skal vurderes samlet.

Påstandene om, at kommunen skulle pålægges at lovliggøre fremtidige indkøb, blev afvist, da klageren ikke havde fremsat anbringender til støtte for disse, jf. Håndhævelseslovens § 10, stk. 1. Klagenævnet understregede desuden, at dets kompetence i henhold til Håndhævelseslovens § 13 er begrænset til afgørelser truffet i forbindelse med en konkret udbudsprocedure.

1. Den ældres selvbestemmelse: Borgerens ønsker og behov skal være i centrum.
2. Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse: Mindre unødig dokumentation og mere fagligt råderum.
3. Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund: Anerkendelse af det sociale netværks betydning.

Centrale Nyskabelser

Vejledningens Indhold

Vejledningen er opdelt i 11 kapitler, der dækker alle aspekter af ældreloven:

• Anvendelsesområde (§ 2): Loven gælder for personer, der har nået folkepensionsalderen og har et plejebehov opstået i forbindelse med aldring. En særlig undtagelse giver mulighed for at omfatte "andre ældre personer" (f.eks. i 50'erne med demens), hvis deres behov bedst varetages i ældreplejen. Personer, der modtager kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, er undtaget.

• Forebyggelse og Almene Tilbud (§ 4-6): Kommunerne skal tilbyde generelle forebyggende og aktiverende indsatser. Helhedsplejen skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

• Civilsamfund og Frivillighed (§ 7-8): Kommunerne skal samarbejde med og støtte frivillige organisationer på ældreområdet.

• Pasning af døende (§ 23-26): Viderefører og præciserer reglerne for plejevederlag til nærtstående, der passer en døende i hjemmet, samt dækning af udgifter til sygeplejeartikler.

• Betaling og Forsyningsansvar (§ 28, 32-33): Kommunerne har forsyningsansvaret og fastsætter regler for borgerens egenbetaling. Der kan ikke opkræves betaling for personaleomkostninger til helhedspleje, men der kan opkræves betaling for bl.a. madservice og midlertidige ophold.

• Ældreråd (§ 34-37): Alle kommuner skal have mindst ét ældreråd, valgt ved direkte valg af borgere over 60 år. Rådet skal høres om alle forslag, der vedrører ældre.

• Klageadgang og Forsøg (§ 30, 38): Specifikke afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Loven åbner desuden for, at ministeriet kan godkende forsøgsprojekter, der fraviger lovens bestemmelser, så længe borgeren ikke stilles ringere.

Vejledningen bemærker, at en række bekendtgørelser, der skal udmønte lovens bemyndigelser, endnu ikke er udstedt. Vejledningen vil blive opdateret, når disse foreligger.