Stadfæstelse af afslag på genoptagelse af sag om afslag på lovliggørende dispensation til strandtrappe

En ejendomsejer klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Kystdirektoratets afslag på genoptagelse af en sag om lovliggørende dispensation til en strandtrappe. Trappen er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [adresse1] i Halsnæs Kommune.

Kystdirektoratets oprindelige afgørelse

Kystdirektoratet havde den 21. juni 2019 meddelt afslag på lovliggørende dispensation til trappen. Direktoratet lagde til grund, at den nuværende trappe blev opført i 2006, og at der forinden i en længere årrække ikke havde været en brugbar trappe på ejendommen.

Kystdirektoratet anvender en praksis for genopførelse, der forudsætter tidsmæssig kontinuitet, typisk ikke mere end tre år mellem nedrivning og genopførelse. Da der var forløbet mere end tre år, siden der sidst var en brugbar trappe (baseret på luftfotos fra 1995-2006 og skråfotos fra 1984-1989), blev trappen behandlet som en nyopførelse. Direktoratet fandt ikke særlige forhold, der kunne begrunde dispensation, og vurderede, at en dispensation ville skabe uønsket præcedens. Den samfundsmæssige interesse i at håndhæve forbuddet mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen blev anset for stor, især for et synligt anlæg som en trappe.

Anmodning om genoptagelse

Klager anmodede den 18. september 2019 Kystdirektoratet om at genoptage sagen. Klager anførte, at Kystdirektoratet havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl ved ikke at overholde officialprincippet, idet afgørelsen var truffet på et ikke fuldt oplyst grundlag. Klager henviste specifikt til en tidligere afgørelse fra det daværende Natur- og Miljøklagenævn (NMK-500-00523), som ifølge klager ikke var blevet inddraget. Klager argumenterede for, at sagen med en tilstrækkelig oplysning sandsynligvis ville have fået et andet udfald, og at det forvaltningsretlige lighedsprincip tilsiger, at ens sager skal have samme resultat.

Kystdirektoratets afslag på genoptagelse

Kystdirektoratet meddelte den 24. september 2019 afslag på genoptagelse. Begrundelsen var, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger, som kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Kystdirektoratet fastholdt, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, og at deres afgørelse fulgte en fast praksis og ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på genoptagelse. Nævnet bemærkede indledningsvist, at Kystdirektoratets oprindelige afgørelse af 21. juni 2019 ikke var påklaget inden for klagefristen. Derfor kunne nævnet kun tage stilling til afslaget på genoptagelse, ikke selve spørgsmålet om dispensation.

Forpligtelse til genoptagelse

En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis:

• Der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som med sandsynlighed ville have ændret udfaldet.
• Der er begået væsentlige fejl under den tidligere sagsbehandling.
• Væsentlige nye retlige forhold opstår, f.eks. hvis domstolene har underkendt myndighedens praksis i en tilsvarende sag, eller der er sket en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i retsgrundlaget.

MFKN fandt, at der ikke var påvist fejl i sagsbehandlingen eller fremlagt nye faktiske oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen.

Officialprincippet og lighedsgrundsætningen

Nævnet vurderede, at Kystdirektoratet ikke havde handlet i strid med officialprincippet ved afgørelsen af 21. juni 2019. Sagen blev anset for tilstrækkeligt belyst gennem inddragelse af relevante luft- og skråfotos samt redegørelse for det retlige grundlag og indhentning af oplysninger fra klager. Den omstændighed, at Kystdirektoratet ikke specifikt havde henvist til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. april 2014, kunne ikke føre til et andet resultat, da en myndighed ikke er forpligtet til udtømmende at redegøre for konkrete enkeltsager, der danner grundlag for praksis.

MFKN fandt heller ikke grundlag for at antage, at Kystdirektoratets afgørelse var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at den tidligere sag (NMK-500-00523) ikke var sammenlignelig. I den tidligere sag var der fremlagt nye faktiske oplysninger i form af et privat fotografi fra 1996 af den omhandlede trappe, hvilket skabte berettiget tvivl om sagens faktiske grundlag og kunne begrunde genoptagelse. Desuden var der i den sag afgivet en indstilling fra Naturstyrelsen, som understøttede en lovliggørende dispensation.

Afgørelsen er truffet efter naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.