Stadfæstelse af afslag på genoptagelse af sag om afslag på lovliggørende dispensation til strandtrappe

• Der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som med sandsynlighed ville have ændret udfaldet.
• Der er begået væsentlige fejl under den tidligere sagsbehandling.
• Væsentlige nye retlige forhold opstår, f.eks. hvis domstolene har underkendt myndighedens praksis i en tilsvarende sag, eller der er sket en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i retsgrundlaget.

MFKN fandt, at der ikke var påvist fejl i sagsbehandlingen eller fremlagt nye faktiske oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen.

Officialprincippet og lighedsgrundsætningen

Nævnet vurderede, at Kystdirektoratet ikke havde handlet i strid med officialprincippet ved afgørelsen af 21. juni 2019. Sagen blev anset for tilstrækkeligt belyst gennem inddragelse af relevante luft- og skråfotos samt redegørelse for det retlige grundlag og indhentning af oplysninger fra klager. Den omstændighed, at Kystdirektoratet ikke specifikt havde henvist til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. april 2014, kunne ikke føre til et andet resultat, da en myndighed ikke er forpligtet til udtømmende at redegøre for konkrete enkeltsager, der danner grundlag for praksis.

MFKN fandt heller ikke grundlag for at antage, at Kystdirektoratets afgørelse var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at den tidligere sag (NMK-500-00523) ikke var sammenlignelig. I den tidligere sag var der fremlagt nye faktiske oplysninger i form af et privat fotografi fra 1996 af den omhandlede trappe, hvilket skabte berettiget tvivl om sagens faktiske grundlag og kunne begrunde genoptagelse. Desuden var der i den sag afgivet en indstilling fra Naturstyrelsen, som understøttede en lovliggørende dispensation.

Afgørelsen er truffet efter naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Naturklagenævnet afviste disse argumenter med henvisning til, at strandbeskyttelseslinjen administreres lige restriktivt i sommerhusområder som andre steder, og at stensætningens synlighed fra stranden ikke var afgørende. Nævnet fandt ikke særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis.

Anmodning om genoptagelse

Ejeren anmodede den 5. april 2017 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen. Til støtte for anmodningen blev det anført, at etableringen af et lavt stengærde alene var sket for at gøre haven handicapvenlig og forhindre klager, der er blind, i at falde ned ad skrænten. Der blev også henvist til forestående lovændringer af naturbeskyttelsesloven, som formentlig ville lempe reglerne for mindre anlæg.

En tidligere genoptagelsesanmodning af 16. september 2016, hvor klager gjorde gældende, at Naturklagenævnet ikke havde taget stilling til ejerens svære syns- og hørehandicap, blev afvist grundet manglende gebyrindbetaling.