Afgørelse om dispensation til etablering af minivådområde inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen - Favrskov Kommune

Nævnets flertalsvurdering

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at etableringen af minivådområdet på den ansøgte placering ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Flertallet lagde vægt på, at minivådområdet med volde på 1,2 meters højde på et åbent og ubebygget areal ville forstyrre og forringe oplevelsen og forståelsen af fortidsmindet samt ind- og udsynet fra dette. Desuden indgik det i vurderingen, at projektet forudsatte væsentlige terrænændringer, som risikerede at beskadige de arkæologiske lag.

Flertallet bemærkede også, at hverken ansøger eller Favrskov Kommune havde begrundet, hvorfor projektet ikke kunne placeres uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Endvidere blev det fremhævet, at praksis for dispensationer er meget restriktiv, og at en dispensation i dette tilfælde kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.

Nævnets mindretalsvurdering

Et mindretal fandt, at der kunne meddeles dispensation. Mindretallet lagde vægt på, at minivådområdet grundet dets størrelse og placering ved skovkanten og i tilknytning til en eksisterende sø ikke ville påvirke ind- og udsyn til fortidsmindet. Det indgik desuden i mindretallets vurdering, at minivådområdet ønskedes opført i udkanten af beskyttelseslinjen, varetog en samfundsmæssig interesse i reduktion af kvælstofudledning, og at en placering uden for beskyttelseslinjen ville vanskeliggøre driften af arealet og potentielt mindske minivådområdets effekt.

Afgørelse og gebyr

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Favrskov Kommunes afgørelse af 9. oktober 2019 til et afslag. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Lemvig Kommunes afgørelse

Lemvig Kommune meddelte den 3. juli 2019 lovliggørende dispensation til at beholde den overdækkede terrasse, skuret med tilhørende overdækket terrasse samt udestuen. Kommunen vurderede, at bebyggelserne ikke forringede indsynet til gravhøjen og ikke havde skadelig effekt på bilag IV-arter.

Klagen fra Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 30. juli 2019. Klagen anførte navnlig, at:

• Den overdækkede terrasse og skuret med tilhørende overdækket terrasse påvirker oplevelsen af fortidsmindet som landskabselement og hindrer indsyn til og udsyn fra fortidsmindet.
• Lemvig Kommune ikke havde taget stilling til eventuelle arkæologiske lag i området.
• Kommunen ikke havde taget stilling til alle væsentlige tilstandsændringer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen, herunder nyere belægning sydøst for højen. Den lovliggørende dispensation til udestuen blev ikke påklaget.

Sagen blev vurderet efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, som forbyder tilstandsændringer inden for 100 meter fra fortidsminder, og Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, der giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde, dog med en meget restriktiv praksis.