Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af udhus på baggrund af en servitut

Frederikshavn Kommune traf den 19. august 2019 afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af et udhus på en ejendom. Afgørelsen var baseret på en tinglyst servitut, fælles bebyggelsesplan nr. 58, Store Frydenstrand, som kommunen fejlagtigt opfattede som en lokalplan og henviste til Planlovens § 19 som hjemmel. Planklagenævnet modtog en klage over afgørelsen den 30. september 2019.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af bebyggelsesplanen

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet vurderede, at fælles bebyggelsesplan nr. 58, som kommunen havde henvist til, ikke havde karakter af en lokalplan eller byplanvedtægt. Planen var udstedt med hjemmel i en bygningsvedtægts § 28, men den offentligretlige hjemmel er ikke længere gældende efter Byggeloven § 33, stk. 1, litra c og Byggeloven § 33, stk. 2 samt den tidligere Kommuneplanlov § 59, stk. 1. I stedet fandt nævnet, at bebyggelsesplanen havde karakter af en privatretlig servitut, da den var tinglyst af ejeren og ikke pålagt med hjemmel i en lov. Privatretlige servitutter med indhold, der kan fastsættes i en lokalplan, kan håndhæves efter Planlovens § 43.

Kommunens fejlagtige hjemmelsgrundlag

Kommunen havde i sin afgørelse fejlagtigt henvist til Planlovens § 19 som lovgrundlag for afslaget på dispensation. Kommunen havde ikke nævnt Planlovens § 43 og havde ikke taget stilling til, om der var hjemmel i denne bestemmelse til at håndhæve servitutten. Denne mangel på korrekt hjemmelsgrundlag udgjorde en væsentlig retlig mangel, som gjorde afgørelsen ugyldig.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophævede og hjemviste Frederikshavn Kommunes afgørelse af 19. august 2019 om afslag på dispensation fra fælles bebyggelsesplan nr. 58. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Bemærkninger til fornyet behandling

Planklagenævnet bemærkede, at hvis kommunen ønsker at håndhæve servitutten efter Planlovens § 43, skal den nye behandling af sagen inkludere:

• En stillingtagen til klagepunktet om lighedsgrundsætningen, herunder om kommunen er afskåret fra at håndhæve servitutten af denne grund.
• En udtrykkelig henvisning til Planlovens § 43 i afgørelsen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.