Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Varde Kommune traf den 2. september 2019 afgørelse om, at nedrivning af kontorbygninger på [adresse1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 17, Område til feriecenter ved [vejnavn1] i Nr. Nebel. En arkitekt klagede den 5. september 2019 til Planklagenævnet over denne afgørelse, idet klagen navnlig omhandlede, at nedrivningen var i strid med den gældende lokalplan og var lokalplanpligtig.
I marts 2019 besluttede Varde Kommune at købe kontorbygningerne på [adresse1], som tidligere havde fungeret som rådhus. Formålet var at rive bygningerne ned og efterfølgende vedtage en ny lokalplan, der udlagde ejendommen til beboelse. Kommunen gav den 11. juli 2019 tilladelse til nedrivning af bygningerne og vurderede den 2. september 2019, at nedrivningen var i overensstemmelse med den eksisterende lokalplan.
Klageren gjorde gældende, at:
Klagerens motivation var at få afklaret, i hvilken udstrækning en kommune kan tilsidesætte borgerinddragelse i planlægningen. Det blev oplyst, at klageren bor mere end 10 km fra den omhandlede ejendom.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for klageberettiget.
Planklagenævnet kan behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at en kommunes beslutning om at købe en ejendom ikke er en afgørelse efter planloven, og nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klager over købsaftalen eller kommunens forhåndsdisponering.
Reglerne om klageberettigelse fremgår af Planloven § 59. I sager om tilvejebringelse af planer og lokalplanpligt anses en bred personkreds for klageberettiget, typisk med tilknytning til lokalområdet. I sager om dispensationer eller overensstemmelse med lokalplaner er kredsen dog normalt snævrere. Klageberettigelse kræver en tilstrækkelig interesse i sagens efterprøvelse, hvor aktualiteten og væsentligheden af gener for klageren indgår i vurderingen. En ideel eller indirekte interesse er ikke tilstrækkelig.
Planklagenævnet lagde til grund, at klagerens interesse i sagen alene var en ideel interesse som arkitekt og planlægger, der ønskede at afklare spørgsmål om borgerinddragelse. Da klageren desuden bor mere end 10 km fra ejendommen, fandt nævnet, at klageren ikke havde den fornødne retlige interesse i den konkrete sag og dermed ikke var klageberettiget.
På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Indenrigs- og SundhedsministerietEn samling af 11 inspirerende eksempler på, hvordan danske kommuner styrker lokaldemokratiet gennem direkte borgerinddragelse, digitale paneler og lokale råd.
Akademiraadet
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Aalborg Kommune meddelte den 10. februar 2020 tilladelse til nedrivning af en toetagers bygning på ejendommen Toldboden 2 A1, 9000 Aalborg. En lokal forening klagede over afgørelsen med den primære anke, at nedrivningen burde være lokalplanpligtig.
Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, men ligger inden for kommuneplan 2013 for Aalborg Kommune, som udlægger området til blandede bymæssige formål med hovedvægten på boliger.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Selvom kommunen ikke direkte havde truffet afgørelse om, at nedrivningen ikke var lokalplanpligtig, vurderede nævnet, at kommunens godkendelse af nedrivningen uden en lokalplan udgjorde en indirekte afgørelse herom. Spørgsmålet om lokalplanpligt er et retligt spørgsmål, som nævnet kan behandle.
Akademiraadet udtrykker skarp kritik af det nye lokalplansforslag for Palads-bygningen, som de mener truer både den historiske arkitektur og Poul Gernes' unikke kunstneriske udsmykning.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen udgiver en ny eksempelsamling, der skal inspirere til, hvordan man kan planlægge for og arbejde med at gøre sin bymidte mere levende
Klagerne anførte, at nedrivningen og det påtænkte byggeri var i strid med kommuneplanen. Planklagenævnet bemærkede, at kommuneplanens bestemmelser ikke er umiddelbart bindende over for borgere, men primært skal danne grundlag for lokalplanlægningen, som ikke må være i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En kommunes vurdering af et forholds overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 12, stk. 1, har ikke i sig selv retsvirkning for borgerne og betragtes derfor ikke som en afgørelse efter planloven, der kan påklages til Planklagenævnet. Nævnet kan kun tage stilling til kommuneplanens forhold, hvis kommunen har truffet en afgørelse efter planloven, f.eks. et forbud efter Planloven § 12, stk. 3. Da kommunen ikke havde truffet en sådan afgørelse i denne sag, kunne nævnet ikke behandle klagepunktet vedrørende kommuneplanen.
Ifølge Planloven § 13, stk. 2 skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse. Det afgørende kriterium for, om et projekt er lokalplanpligtigt, er, om det vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Dette vurderes ud fra projektets omfang samt dets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til områdets karakter. For bevaringsværdig bebyggelse indgår det i vurderingen, om bebyggelsen er markant i området, og om der er knyttet særlige kulturhistoriske interesser til den.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afgørelse om at tillade nedrivning af en bevarings...
Læs merePlanklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplanti...
Læs mere