Planklagenævnets afgørelse om klage over Varde Kommunes afgørelse vedrørende nedrivning af kontorbygninger i Nr. Nebel

Varde Kommune traf den 2. september 2019 afgørelse om, at nedrivning af kontorbygninger på [adresse1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 17, Område til feriecenter ved [vejnavn1] i Nr. Nebel. En arkitekt klagede den 5. september 2019 til Planklagenævnet over denne afgørelse, idet klagen navnlig omhandlede, at nedrivningen var i strid med den gældende lokalplan og var lokalplanpligtig.

Baggrund for kommunens afgørelse

I marts 2019 besluttede Varde Kommune at købe kontorbygningerne på [adresse1], som tidligere havde fungeret som rådhus. Formålet var at rive bygningerne ned og efterfølgende vedtage en ny lokalplan, der udlagde ejendommen til beboelse. Kommunen gav den 11. juli 2019 tilladelse til nedrivning af bygningerne og vurderede den 2. september 2019, at nedrivningen var i overensstemmelse med den eksisterende lokalplan.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at:

• Betingelserne i købsaftalen og kommunens forhåndsdisponering var ulovlige og i strid med planlovens regler om lokalplanlægning.
• Nedrivningen var i strid med lokalplanens intention om at bevare dele af bygningerne.
• Nedrivningen udgjorde en så væsentlig ændring af det bestående miljø, at den var lokalplanpligtig efter Planloven § 13, stk. 2.

Klagerens motivation var at få afklaret, i hvilken udstrækning en kommune kan tilsidesætte borgerinddragelse i planlægningen. Det blev oplyst, at klageren bor mere end 10 km fra den omhandlede ejendom.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for klageberettiget.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at en kommunes beslutning om at købe en ejendom ikke er en afgørelse efter planloven, og nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klager over købsaftalen eller kommunens forhåndsdisponering.

Vurdering af klageberettigelse

Reglerne om klageberettigelse fremgår af Planloven § 59. I sager om tilvejebringelse af planer og lokalplanpligt anses en bred personkreds for klageberettiget, typisk med tilknytning til lokalområdet. I sager om dispensationer eller overensstemmelse med lokalplaner er kredsen dog normalt snævrere. Klageberettigelse kræver en tilstrækkelig interesse i sagens efterprøvelse, hvor aktualiteten og væsentligheden af gener for klageren indgår i vurderingen. En ideel eller indirekte interesse er ikke tilstrækkelig.

Planklagenævnet lagde til grund, at klagerens interesse i sagen alene var en ideel interesse som arkitekt og planlægger, der ønskede at afklare spørgsmål om borgerinddragelse. Da klageren desuden bor mere end 10 km fra ejendommen, fandt nævnet, at klageren ikke havde den fornødne retlige interesse i den konkrete sag og dermed ikke var klageberettiget.

Afgørelse og gebyr

På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.