Afslag på genoptagelse af klagesag om byggetilladelse til kontorejendom i Lyngby-Taarbæk Kommune

Den retlige ramme for klagefrister

Natur- og Miljøklagenævnet havde i sin første afgørelse lagt vægt på, at klagefristen efter Planloven § 60, stk. 1 (hvor reglerne nu findes i Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2) skal beregnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er kommet til den klageberettigedes kendskab, eller fra det tidspunkt, hvor den pågældende burde have fået kendskab til den.

Planklagenævnet traf afgørelse om at afslå anmodningen om genoptagelse af sagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Vurdering af genoptagelse

Nævnet lagde til grund, at en sag kan genoptages, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet oplysninger, som kunne føre til et andet resultat end den oprindelige afvisning.

Begrundelse for afslag

Nævnet fastholdt, at klagefristen var overskredet betydeligt. Da byggeriet var påbegyndt senest i december 2014, anså nævnet dette som det tidspunkt, hvor klageren burde have fået kendskab til den indirekte afgørelse. Klagen fra november 2015 var dermed indgivet langt efter fristens udløb.

"Der er ikke i forbindelse med den fremsatte genoptagelsesanmodning eller sagens materiale i øvrigt, fremkommet nye oplysninger af så væsentlig betydning, at nævnets afgørelse af 19. januar 2017 ville have fået et andet udfald."

Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuelt søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder i medfør af Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Planklagenævnets oprindelige afgørelse

Planklagenævnet afviste klagen den 5. januar 2021 med den begrundelse, at klagefristen var overskredet. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde partsstatus i sagen, da der var mindst 40 meter fra tilbygningen til klagerens hus og en 4 meter bred vej imellem. Der var ingen oplysninger om, at tilbygningen medførte væsentlige gener for klageren. Manglende partsstatus betød, at der ikke var krav om klagevejledning til klageren.

Klagefristen på 4 uger for indirekte afgørelser, der ikke offentliggøres eller meddeles, regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, eller hvor byggeriet er så fremskredent, at klageren i almindelighed må indse omfanget og karakteren af forholdet, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Nævnet fastsatte fristen fra den 13. maj 2020, hvor fundamentarbejdet for udhuset/carporten blev påbegyndt, hvilket betød, at klagefristen udløb senest den 10. juni 2020. Klagen, indgivet den 4. september 2020, var derfor for sen. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra overskridelsen.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 18. januar 2021 om genoptagelse af sagen. Klageren fastholdt, at klagen var rettidig, idet kommunen på mødet den 2. juni 2020 oplyste, at tilbygningen var ulovlig. Klageren afventede herefter svar fra kommunen. Først den 8. september 2020 modtog klageren en redegørelse med klagevejledning til Planklagenævnet, og blev dermed først da bekendt med klagemuligheden. Klageren anførte, at en almindelig borger ikke kan forventes at have kendskab til Planklagenævnet, og at kommunen som myndighed administrerer byggelovgivningen.