Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over Miljøstyrelsens tilladelse til Baltic Pipe-projektet

Vurdering af retlig interesse

En retlig interesse antages normalt at foreligge hos personer, erhvervsdrivende eller foreninger med tilknytning til det område, hvor projektet etableres, da de som udgangspunkt vil have en tilstrækkelig interesse som en del af den berørte offentlighed. Vurderingen af tilstrækkelig interesse inddrager aktualiteten og væsentligheden af de gener, som projektet måtte indebære for klager. En rent ideel interesse eller en mere almindelig, principiel, teoretisk eller holdningsbaseret interesse, eksempelvis i et områdes natur- og miljøforhold, vil ikke i sig selv kunne begrunde klageberettigelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Middelfart Kommune ikke var klageberettiget. Nævnet lagde vægt på, at kommunens interesse i, at der ikke sker en øget CO2-udledning som følge af etableringen af en ny gasforsyningsforbindelse til et andet EU-medlemsland, var en mere ideel interesse, som ikke kunne begrunde en tilstrækkelig interesse efter miljøvurderingsloven. Nævnet bemærkede desuden, at Urgenda-sagen og fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke medfører, at klager må anses for at have en tilstrækkelig interesse i nærværende sag, da de to sager ikke er sammenlignelige.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afvisningen af realitetsbehandling tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.

Klagerens anmodning om opsættende virkning

Estonian Naturalists' Society anmodede om opsættende virkning for at muliggøre en omhyggelig undersøgelse af VVM-redegørelsens fuldstændighed og kvalitet af en tværfaglig international ekspertgruppe. Klageren mente, at klageretten ville være illusorisk uden opsættende virkning. Der blev anført en række potentielle skadevirkninger, som kun vanskeligt kunne genoprettes, herunder:

• Utilstrækkelig og ikke-offentliggjort dokumentation for grænseoverskridende virkning for Estland.
• Utilstrækkelig vurdering af mulig påvirkning af dumpet konventionel og kemisk ammunition.
• Manglende korrekt og offentliggjort moniteringsprogram drøftet med berørte stater.
• Utilstrækkeligt nødberedskab ikke drøftet med berørte stater.
• Utilfredsstillende forsikring for projektet.

Senere blev det anført, at VVM-redegørelsen var af ringe kvalitet, og at yderligere videnskabelige undersøgelser var nødvendige. Klageren påpegede utilstrækkelige og vildledende oplysninger fra Nord Stream AG, samt at risikoanalyser viste lavere risici end vurderet af uafhængige eksperter.

Nord Stream AG's bemærkninger

Nord Stream AG's advokat argumenterede imod opsættende virkning med henvisning til projektets investering på 7,4 mia. kr. og risikoen for betydelige økonomiske tab ved forsinkelser. Det blev fremhævet, at projektet er et prioriteret projekt af europæisk interesse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet. En forsinkelse kunne bringe rettidig naturgasforsyning i fare, da selv få måneders forsinkelse kunne udskyde projektet med et år. Nord Stream AG anførte, at der var gennemført VVM-vurderinger i alle fem oprindelseslande, og at høringer var foretaget i henhold til nationale regler og Espoo-konventionen (Convention on Environmental Impact Assessment in a Transboundary Context of 25 February 1991). De oplyste, at spørgsmål vedrørende kemisk ammunition blev behandlet i samarbejde med Søværnets Operative Kommando.

Energistyrelsens udtalelse

Energistyrelsen afviste klagerens påstande som udokumenterede og anførte, at sagsbehandlingen var foretaget i henhold til gældende lovgivning, herunder internationalt vedtagne konventioner og EU-lovgivning. De fastholdt, at Nord Stream AG's ansøgningsmateriale var tilstrækkeligt i omfang og kvalitet til at bedømme risikoen. Energistyrelsen fandt ikke grundlag for at påberåbe sig forsigtighedsprincippet, da der ikke var videnskabelig usikkerhed, der forhindrede en detaljeret risikovurdering, jf. Meddelelse fra Kommissionen om forsigtighedsprincippet KOM(2000)1. De afviste også muligheden for at nedsætte en tværfaglig ekspertgruppe, da der ikke fandtes lovgrundlag herfor.

Oplysninger om kemiske våben og radioaktivt affald

Energiklagenævnet blev via medierne opmærksom på påstande om dumpning af kemiske våben og radioaktivt affald i farvandet øst for Gotland. Energistyrelsen bekræftede, at dumpning af kemisk og konventionel ammunition i Østersøen var velkendt, men at det tilladte tracé for rørledningerne befandt sig uden for dumpningsområderne. Nord Stream AG's undersøgelser havde ikke vist tegn på radioaktivt affald, og fund af kemisk ammunition uden for installationskorridorerne udgjorde ifølge Søværnets Operative Kommando ingen risiko. Klageren fastholdt, at VVM-undersøgelserne var utilstrækkelige, og at der var risiko for spredning af radioaktivt materiale, selvom det var usandsynligt at berøre dansk område.