Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om oprensning af jordforurening ved Esbjerg Havn ophæves og hjemvises grundet manglende klarhed i påbud

Sagen omhandler to jord- og grundvandsforureninger med marinediesel på Esbjerg Havn, forårsaget af to brud på en transportledning i juni 2008. Ved brud 1 blev der spildt ca. 100.000 liter marinediesel, hvoraf 80.000 liter blev opsamlet, og ved brud 2 blev der spildt ca. 25.000 liter. Forureningerne skete på matrikler ejet af [V2], som var udlejet til virksomheder, der anvendte områderne til tanklager og oplag af olieprodukter.

Undersøgelser og vurderinger af forureningen

Efter spildene igangsatte virksomheden en frivillig forureningsundersøgelse i samarbejde med ingeniørfirmaet [V7]. Undersøgelser i 2008 påviste høje koncentrationer af totalkulbrinter og BTEX i jord og grundvand, samt fri fase olie. [V7] vurderede, at forureningen kunne udgøre en risiko ved fremtidig følsom arealanvendelse, men ikke for drikkevandsinteresser. De anbefalede afværgepumpning/opsamling af fri fase og monitering.

Esbjerg Kommune varslede i 2009 og 2010 påbud om supplerende undersøgelser og projektforslag. I 2011 modtog kommunen et udvidet projektforslag fra [V7] med fire oprensningsmetoder, herunder en kombination af opgravning og in situ oprensning (metode 1), estimeret til 24,8 mio. kr. [V7] vurderede, at en indsats, der sikrede fravær af mobil fri fase olie, ville være tilstrækkelig.

I 2013 varslede kommunen yderligere undersøgelser for at afgrænse forureningens spredning, da de mente, at den jordbundne forurening ikke var stabiliseret. En supplerende undersøgelse fra [V7] i 2014 bekræftede høje koncentrationer og udvidede de kendte forureningsområder. Rapporten konkluderede, at der var en blandingsforurening af benzin og gasolie, som ikke udelukkende stammede fra 2008-spildene, og at forureningen ikke havde udviklet sig væsentligt siden 2008. Fri fase olie blev fundet, men vurderet som ikke-mobil.

Uenighed og påbudsvarsel

I 2015 opdaterede [V7] afværgescenarierne, hvor metode 1 nu blev estimeret til ca. 21 mio. kr. Der opstod uenighed mellem parterne om forureningens art, årsag og omfang. En rapport fra [V7] i 2016 estimerede, at 2008-spildene udgjorde ca. 10-15% af den samlede oliemængde i det berørte område. Esbjerg Kommune fastholdt, at 2008-forureningen udgjorde den overvejende del.

Den 18. januar 2019 varslede Esbjerg Kommune et påbud om oprensning af jord- og grundvandsforureningen efter Jordforureningsloven § 41. Virksomheden indsendte et høringssvar, hvori de anførte, at kommunen var afskåret fra at meddele påbud på grund af retsfortabende passivitet, da der var gået for lang tid siden kommunen havde tilstrækkelige oplysninger (siden 2011 eller 2014). De argumenterede også for, at påbuddet var meddelt på forkert grundlag, da der ikke var en væsentlig forøget miljøtrussel fra 2008-spildene, og at påbuddet var uklart og uproportionalt i forhold til omfang og omkostninger.

Esbjerg Kommune afviste klagers argumenter. De anførte, at den lange sagsbehandlingstid skyldtes uenigheder om tolkning af analyseresultater, og at klager løbende var blevet orienteret om, at et påbud var under overvejelse. Kommunen fastholdt, at påbuddet var proportionalt, idet der var spildt 38.000 kg olie, og at omkostningerne var rimelige i forhold til effekten af oprensningen, som ville fjerne den væsentligste del af forureningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Jordforureningsloven § 41, jf. Jordforureningsloven § 77, stk. 1, nr. 1.

Nævnets prøvelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2 til to hovedforhold:

• Retsfortabende passivitet
• Afgørelsens klarhed og bestemthed

Retsfortabende passivitet

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at statuere, at Esbjerg Kommune havde udvist retsfortabende passivitet. Nævnet lagde vægt på den betydelige og løbende korrespondance mellem kommunen og klager fra 2008 til 2016. Der forelå ingen oplysninger, der støttede en berettiget forventning hos klager om, at kommunen ville undlade at meddele påbud. Klager var gentagne gange, senest i juli 2016, orienteret om, at kommunen vurderede muligheden for at meddele påbud. Endelig blev det fremhævet, at der var tale om to omfattende jordforureninger med ca. 45.000 liter marinediesel.

Afgørelsens klarhed og bestemthed

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Esbjerg Kommunes påbud om oprensning ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav til klarhed og bestemthed, hvilket udgjorde en væsentlig mangel ved afgørelsen. Nævnet begrundede dette med følgende punkter:

• Uklart oprensningsområde: Påbuddet henviste til oprensning af både spildområderne og spredningen ind i området med diffus blandingsforurening (jf. bilag 5.1 fra [V7]'s rapport fra juni 2014). Dog var den økonomiske proportionalitetsvurdering baseret på et beløb (21 mio. kr.), som ifølge sagens oplysninger var opgjort for et mindre område (jf. figur 3.1 og 3.2 fra [V7]'s udvidede projektforslag fra juli 2011). Dette skabte uklarhed om det faktiske oprensningsområde og de tilhørende omkostninger.
• Uklare oprensningskriterier: Påbuddet manglede en klar angivelse af, hvilket kriterium der var bestemmende for, hvornår tilstanden var tilfredsstillende, og hvornår oprensningen kunne indstilles.
• Uklart moniteringsprogram: Det var ikke angivet, hvor længe en efterfølgende monitering skulle forløbe, ligesom der ikke var taget stilling til, hvad der skulle ske, hvis moniteringen efterfølgende viste, at tilstanden ikke var tilfredsstillende.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Esbjerg Kommunes påbud af 10. juli 2019 om oprensning af jord- og grundvandsforurening og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 12 måneder, jf. Jordforureningsloven § 87, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.