Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Middelfart Kommune meddelte landzonetilladelse til nedrivning af et eksisterende sommerhus på 80 m² og opførelse af et nyt på 170 m² med en kælder på 123 m² og en overdækket terrasse på 59 m². Ejendommen er beliggende i landzone, inden for kystnærhedszonen og i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Den ligger desuden tæt på et Natura 2000-område.
Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen med henvisning til, at:
Planklagenævnet ændrer Middelfart Kommunes landzonetilladelse til et afslag. Det betyder, at det ansøgte sommerhus ikke må opføres.
Planklagenævnet fandt, at en tilladelse ville være i strid med de hensyn, der skal varetages efter Planloven § 35, stk. 1, særligt hensynet til landskabet og interesserne i kystnærhedszonen.
Nævnet lagde afgørende vægt på, at det ansøgte sommerhus på 170 m² udgør en væsentlig udvidelse i forhold til det eksisterende på 80 m². En sådan størrelse svarer til en helårsbolig, og opførelse af sommerhuse af den karakter i landzone er i modstrid med fast praksis. Større sommerhuse skal henvises til egentlige sommerhusområder.
Ejendommen er beliggende i et særligt værdifuldt område tæt ved kysten og i et landskab med væsentlige beskyttelsesinteresser. I sådanne områder er praksis for udvidelser af sommerhuse særligt restriktiv. I henhold til Planlovens § 5 a, stk. 1, skal kystnærhedszonen friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, og de landskabelige hensyn vejer særligt tungt.
Planklagenævnet bemærkede, at ejernes ret til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse som pensionister efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 18, ikke ændrer bygningens juridiske status som sommerhus. Argumenter om andre byggerier i området eller at det nye byggeri var trukket en smule tilbage fra kysten kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet tillagde det også betydning, at en tilladelse ville kunne skabe en uheldig præcedens.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² overdækket terrasse, et udhus på 70 m² samt terrænregulering på en ejendom i Thyholm. Den nye bolig skulle erstatte et eksisterende sommerhus på 48 m².
Ejendommen er beliggende i landzone på matr.nr. i 7790 Thyholm, med et areal på 786 m². Den ligger i første række mod kysten i et område med både sommerhuse og helårsboliger. Ejendommen er inden for kommuneplanens landsbyafgrænsning og omfattet af kommuneplanramme nr. 12 L 3, som udlægger området til blandet bolig og erhverv i landzone. Området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab (med særlig udsigt og kystlandskab), og ligger ca. 25 m fra kysten og ca. 20 m fra et Natura 2000-område. Kommuneplanens retningslinjer for landskabsudpegninger foreskriver, at nybyggeri kun må opføres under særlige omstændigheder, og at ændringer ikke må påvirke særlige udsigter væsentligt, jf. retningslinje nr. 32.
Akademiraadet advarer mod konsekvenserne for kystnaturen og bymidterne i et nyt lovforslag om ændring af planloven, men ser positivt på nye boformer i landdistrikterne.
By-, Land- og Kirkeministeriet sender to nye landsplandirektiver i høring, der giver udvalgte kommuner mulighed for at udlægge sommerhusgrunde og udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Ansøgningen omfattede opførelse af en ny helårsbolig og udhus samt terrænregulering fra kote ca. 1,00-1,25 til kote 2,28 for at mindske risikoen for oversvømmelse. Kommunen gav landzonetilladelse den 15. august 2019 i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at tilladelsen ikke var i strid med hensyn til natur, landskab, kulturhistorie og omkringboende, herunder i forhold til kystnærhedszonen. De lagde vægt på, at ejendommen allerede var bebygget, og at det ansøgte var i overensstemmelse med kommuneplanramme 12 L 3, som tillader boligformål og fastlægger, at ny bebyggelse skal opføres harmonisk og under hensyntagen til landsbyens karakter.
En nabo klagede til Planklagenævnet den 12. september 2019. Klageren anførte primært, at projektet var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Hvis ikke lokalplanpligtigt, mente klageren, at afgørelsen tilsidesatte planloven og kommuneplanen, herunder rammeområde 12 L 3, var i strid med praksis og ville medføre væsentlige nabogener (indbliksgener, mistet fjordudsigt, ændret udtryk, risiko for overfladevand, voldsom støttemur). Klageren henviste til Planloven § 5 a vedrørende kystnærhedszonen og påpegede, at genopførelse af bolig normalt skal have ca. samme størrelse, placering og udformning som den tidligere bebyggelse. Kommunen fastholdt, at der ikke var lokalplanpligt, da der var tale om et enfamiliehus blandt andre bebyggede matrikler, og at det ansøgte var i overensstemmelse med rammeområde 12 L 3 og landzonebestemmelserne. Kommunen vurderede, at området hovedsageligt var præget af helårsboliger, og at det ansøgte ikke ville opleves som en enkeltstående bebyggelse i kystnærhedszonen, men indgik i en helhed inden for landsbyafgrænsningen.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odder Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af en h...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Næstved Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til udskiftning af ...
Læs mere