Klage over dispensation til anlæg af sti og etablering af friluftsfaciliteter inden for strandbeskyttelseslinjen i Esbjerg Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Esbjerg, vedrørende Kystdirektoratets dispensation til anlæg af sti og etablering af friluftsfaciliteter inden for strandbeskyttelseslinjen i Måde Bakker, Esbjerg Kommune. Ejendommen, der er kommunalt ejet og ca. 4,2 ha, er en tidligere losseplads, som er terrænreguleret og tilsået med græs. Området ligger i et grænseområde mellem industri/havneområder og det åbne land, og grænser op til Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet. Esbjerg Kommune ønsker at omdanne området til et rekreativt område med offentlig adgang, finansieret af EU-midler fra Grøn Ordning.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 4. juli 2019 dispensation til at anlægge en 1,5 meter bred grussti, en bålhytte, et shelter, en bro, fem bænke og fem klaplåger. Direktoratet lagde vægt på områdets kunstige karakter, den eksisterende offentlige benyttelse og projektets fremme af friluftslivet og turismen. De vurderede, at projektet ikke ville påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse af bilag IV-arter.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening klagede over, at projektets påvirkning af Natura 2000-området og bilag IV-arter (særligt flagermus og fugleliv) ikke var tilstrækkeligt belyst. Klager anførte, at en stor del af området er beskyttet natur efter Naturbeskyttelsesloven § 3, og at støjniveauet fra nærliggende vindmøller overstiger grænseværdierne for rekreative områder. Desuden blev det anført, at Esbjerg Kommune havde terrænreguleret området ulovligt, og at Kystdirektoratets afgørelse manglede tilstrækkelig begrundelse. Klager henviste til, at marsken er sårbar over for bebyggelse ifølge kommuneplanen, og at en øget rekreativ brug, herunder MTB-cykling i aften-/nattetimerne, ville stresse dyrearter og mindske biodiversiteten.

Kystdirektoratets bemærkninger og nye oplysninger

Kystdirektoratet bemærkede, at de fleste klagepunkter omhandlede eksisterende forhold, som ikke reguleres af Naturbeskyttelsesloven. Vedrørende Natura 2000-området og bilag IV-arter oplyste Kystdirektoratet, at det nærmeste levested for kortlagte fuglearter var ca. 5,5 km fra anlægsstedet, og at der var få observationer i området ifølge DOF-basen. For bilag IV-arter blev det vurderet, at projektet ikke ville skade eventuelle forekomster, da området allerede er kulturpåvirket og offentligt tilgængeligt. Den nærmeste registrering af en bilag IV-art var ca. 6,3 km syd for anlægsstedet. Kystdirektoratet fastholdt sin oprindelige vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen over Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til anlæg af sti og friluftsfaciliteter inden for strandbeskyttelseslinjen.

Vurdering af Natura 2000-påvirkning

Nævnet vurderede sagen i henhold til Habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 1 og Habitatbekendtgørelsen § 7, stk. 2, nr. 1, som kræver en vurdering af væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at projektet ikke ville påvirke arter (herunder fugle) eller naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for det nærliggende Natura 2000-område. Dette blev begrundet med, at der ikke er registreret naturtyper eller levesteder for udpegede arter i projektarealet, og at området er yderst kultur- og industripåvirket og allerede anvendes rekreativt. De nærmeste leveområder for udpegede arter ligger flere kilometer væk.

Vurdering af bilag IV-arter

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at projektet ikke ville påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter i strid med habitatreglerne, jf. Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 1, nr. 1 og Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at der ikke er registreret forekomst af bilag IV-arter i nærområdet i Danmarks Miljøportal, og at området er kulturpåvirket og rekreativt anvendt. Specifikt for flagermus blev det bemærket, at opførelse af shelter, bålhytte og bænke ikke i væsentlig grad vil påvirke yngle- eller rasteområder, og at der ikke sker direkte påvirkning af hulrum, hvor flagermus kan opholde sig. Projektets gennemførelse er ikke til hinder for, at de nævnte arter kan anvende området.

Afgørelse og gebyr

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.