Stadfæstelse af afslag på slutudbetaling og krav om tilbagebetaling af tilskud grundet manglende overholdelse af tilbudsloven og skiltningskrav

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 29. juni 2019 om afslag på slutudbetaling og krav om tilbagebetaling af tilskud til staldanlæg under ordningen Miljøteknologi 2015.

Forvaltningslovens krav om begrundelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for de hovedhensyn, der lå bag skønnet om en sanktion på 25 % af udbetalingsgrundlaget, som krævet i Forvaltningsloven § 24, stk. 1, jf. Forvaltningsloven § 22. Dog vurderede nævnet, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen, da afgørelsen i øvrigt fremstod velbegrundet, og resultatet ikke var påvirket heraf.

Overholdelse af krav om skiltning

Nævnet vurderede, at klager ikke havde overholdt tilsagnets vilkår om skiltning, der skulle være klart synlig for offentligheden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 10, stk. 4. Skiltet var placeret indendørs i staldbygningen og var dermed kun synligt for personer med ærinde i stalden, hvilket ikke opfyldte kravet om offentlig synlighed.

Overholdelse af tilbudsloven

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager var omfattet af Tilbudsloven § 1, stk. 2, nr. 2, da projektet modtog offentlig støtte. Nævnet vurderede, at klager ikke havde opfyldt kravene i Tilbudsloven § 12, stk. 4, om indhentning af mindst to sammenlignelige underhåndsbud på samme arbejde, jf. Tilbudsloven § 12, stk. 2. Tilbuddene fra [virksomhed1] og [virksomhed2] var ikke sammenlignelige, da kun det ene inkluderede VVS-arbejde. Klager kunne heller ikke dokumentere, hvordan tilbudsgiverne var blevet opfordret til at afgive tilbud, herunder specifikationerne for opgaven. Desuden var VVS-opgaven, som var en del af det samlede bygge- og anlægsarbejde over 300.000 kr., ikke udbudt med mindst to underhåndsbud.

Sanktion

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen kunne foretage en proportionel nedsættelse af de tilskudsberettigede udgifter med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 25, stk. 1, nr. 4. Med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 25, stk. 2 og Kommissionens Delegerede Forordning (EU) nr. 640/2014 vurderede nævnet, at overtrædelsen af tilbudsloven var alvorlig og væsentlig i omfang, da den vedrørte udbudsprocessen for hele projektet. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens vurdering af at nedsætte tilskuddet med 25 %.

Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse

Landbrugsstyrelsen meddelte i november 2018 en agterskrivelse, hvori de anførte, at klager ikke havde overholdt reglerne i Tilbudsloven ved manglende indhentning af to underhåndsbud på hver bygge- og anlægsentreprise. Styrelsen præciserede, at der ikke må foretages delvise køb hos begge eller den ene tilbudsgiver, og bemærkede, at Tømrerfirmaet Henrik Hedeager, der havde afgivet et totalentreprisetilbud, kun havde udført tømrerarbejdet, mens andre leverandører havde udført de øvrige arbejder. Det var ikke muligt at sammenligne tilbuddene separat på tømrerarbejdet og jord-, kloak- og støbearbejdet i de to totalentreprisetilbud.

Landbrugsstyrelsen traf den 20. marts 2019 afgørelse om nedsættelse af udbetalingen af tilskuddet. Udgifter på 12.609 kr. blev ikke godkendt med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 12, stk. 1, nr. 3 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 19, stk. 1. Desuden blev værdien af de tilskudsberettigede udgifter pålagt en sanktion på 393.159,50 kr. for manglende overholdelse af Tilbudsloven. Styrelsen henviste til, at projektet oversteg 300.000 kr., hvilket kræver indhentning af mindst to underhåndsbud, og at klager skal vælge et af tilbuddene efter det meddelte tildelingskriterie, jf. Tilbudsloven § 12, stk. 4 og Tilbudsloven § 12, stk. 5. Styrelsen vurderede, at opgaven ikke reelt var gennemført i den udbudte form som totalentreprise, og at der manglede dokumentation for overholdelse af Tilbudsloven, jf. Tilbudsloven § 2, stk. 3 og Tilbudsloven § 12, stk. 4.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at det ved indhentelse af underhåndsbudene blev præciseret, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud ville tages i betragtning. Klager gjorde gældende, at der før 2016 ikke gjaldt et skriftlighedskrav ved indhentning af tilbud, og at Tilbudsloven ikke kræver, at tilbud ikke må indhentes som henholdsvis totalentreprise og delentreprise. Klager oplyste, at man først indhentede to totalentreprisetilbud, men ændrede til delentrepriser, da dette gjorde byggeriet væsentligt billigere. Klager vedlagde en oversigt over indkomne tilbud, der ifølge klager underbyggede påstanden om, at der var indhentet to tilbud fra individuelle forhandlere for tømrerarbejdet og jord- og støbearbejdet.