Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et dige (D00.022.581) på en ejendom i Gislev By, som har haft en længde på ca. 582 meter og et nord-sydgående forløb gennem åben mark. Diget, der ifølge Odense Bys Museer stammer fra omkring år 1800, har været bevokset med træer og buske og omgivet af dyrkede landbrugsarealer. Det har grænset op til et større naturområde mod nord, beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
De sydligste 335 meter af diget blev fjernet mellem 2008 og 2010, hvor der også blev etableret et gennembrud på ca. 25 meter i den nordlige ende. Mellem 2012 og 2014 blev yderligere ca. 75 meter af digets sydlige del og ca. 10 meter af den nordlige del fjernet. De resterende ca. 120 meter af diget blev fjernet i foråret 2019.
Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte den 28. juni 2019 afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af diget i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Slots- og Kulturstyrelsen den 26. juli 2019. Klagen fokuserede primært på spørgsmålet om myndighedspassivitet hos Faaborg-Midtfyn Kommune.
Slots- og Kulturstyrelsen havde allerede den 5. december 2014 varslet ejendommens ejer om påbud og partshøring vedrørende den ulovlige fjernelse af ca. 330 meter dige. Ejeren ansøgte herefter den 22. januar 2015 Faaborg-Midtfyn Kommune om lovliggørende dispensation for den del af diget, der var fjernet af den tidligere ejer. Kommunen kvitterede for modtagelsen og oplyste en forventet sagsbehandlingstid på to til tre uger, men der fulgte ingen afgørelse i flere år. Først den 31. januar 2019 orienterede Slots- og Kulturstyrelsen ejer og kommune om, at sagen stadig afventede kommunens afgørelse.
I marts 2019 modtog kommunen en henvendelse om, at den resterende del af diget ville blive fjernet. Ved en besigtigelse den 24. april 2019 konstaterede kommunen, at den sidste del af diget var fjernet. Ejeren forklarede, at fjernelsen var sket gradvist af hensyn til markdrift.
Faaborg-Midtfyn Kommune vurderede i sin afgørelse, at diget havde kulturhistorisk værdi som markering af ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster. Desuden fungerede det som biotop og spredningskorridor for dyr og planter og var et væsentligt landskabselement i sammenhæng med andre beskyttede diger i området.
Slots- og Kulturstyrelsen ønskede Miljø- og Fødevareklagenævnets stillingtagen til, om kommunens tavshed i sagsbehandlingen havde medført myndighedspassivitet, og om retten til at håndhæve forholdet dermed var fortabt. Klager mente, at ejeren kunne have fået en berettiget forventning om accept af forholdet. Klagen omfattede både den del af diget, der blev fjernet før 2015, og den del, der blev fjernet i 2019. Kommunen fastholdt sin afgørelse og ønskede en afklaring af spørgsmålet om myndighedspassivitet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 28. juni 2019 om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Nævnet kunne tiltræde kommunens og Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af, at diget var beskyttelsesværdigt og omfattet af Museumslovens § 29 a, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændringer i dets tilstand.
Nævnet vurderede spørgsmålet om myndighedspassivitet, som anvendes, når en myndighed er bekendt med et muligt ulovligt forhold, men ikke inden for et rimeligt tidsrum har søgt forholdet lovliggjort. Det er en betingelse, at myndigheden har gjort ejeren bekendt med, at en undersøgelse er indledt. Ved vurderingen lægges vægt på den forløbne tid, den konkrete beskyttelsesinteresse, og om ejeren har haft grund til at tro, at myndighedens tavshed var udtryk for accept.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at retten til at håndhæve forholdet vedrørende den del af diget, der blev fjernet før 2015, ikke var fortabt, selvom sagsbehandlingstiden i Faaborg-Midtfyn Kommune var mere end fire år. Nævnet lagde vægt på, at ejendommens ejer den 5. december 2014 modtog varsling af påbud om lovliggørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Som følge heraf kunne ejeren ikke have en beskyttelsesværdig forventning om, at diget kunne nedlægges, på trods af manglende svar på ansøgningen om retlig lovliggørelse.
For så vidt angår den del af diget, der blev fjernet i foråret 2019, bemærkede nævnet, at den oprindelige ansøgning om lovliggørende dispensation kun omfattede den del af diget, der blev fjernet før 2015. Det manglende svar fra kommunen vedrørende den første ansøgning kunne derfor ikke medføre en berettiget forventning om, at ejeren kunne fjerne diget i dets helhed.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietNEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Hedensted Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Slots- og Kulturstyrelsen klagede over afgørelsen.
Naturskaderådet har afgjort, at ejere af boliger og sommerhuse uden for diget ved Diernæs Strandby ikke er berettiget til erstatning efter stormfloden 20.-21. oktober 2023.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.
Sagen omhandler en klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af en diges...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et afslag fra Morsø Kommune på en ansøgning om lovliggørende dis...
Læs mere