Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en borger, der har klaget over afslag på forhøjet boligstøtte under henvisning til både alder og handicap i forbindelse med en anvist ældrebolig. Klager blev i henholdsvis 2019 og 2020 godkendt til en ældrebolig af sin bopælskommune på baggrund af en række fysiske og psykiske problematikker. Da klager i 2021 søgte om boligstøtte til sin nye lejlighed, opstod der en tvist med Udbetaling Danmark og kommunen om, hvorvidt klager var berettiget til den forhøjede sats.
Det centrale punkt i sagen er uenigheden om, hvorvidt klager kan betragtes som "stærkt bevægelseshæmmet" i henhold til reglerne i Boligstøtteloven. Klager benytter en såkaldt Vela-stol, som ifølge klager er nødvendig på grund af omfattende nerveskader, der gør det umuligt at benytte en almindelig manuel kørestol. Myndighederne vurderede dog, at klager ikke opfyldte kriterierne for forhøjet boligstøtte, da de ikke anså klager for at være stærkt bevægelseshæmmet, og da de ikke betragtede den anvendte stol som et pladskrævende hjælpemiddel i lovens forstand.
| Emne | Klagers synspunkt | Myndighedens vurdering |
|---|---|---|
| Mobilitet | Stærkt bevægelseshæmmet med 19 diagnoser | Ikke stærkt bevægelseshæmmet jf. boligstøttereglerne |
| Hjælpemiddel | Vela-stol er nødvendig pga. nerveskader | Vela-stol er ikke et pladskrævende hjælpemiddel |
| Beslutningsgrundlag | Læger bør vurdere handicapstatus | Beror på administrativ fortolkning af støtteregler |
Klager har anført, at de gentagne afslag er udtryk for uværdig diskrimination og ulighed. Klager peger på, at der findes 98 forskellige kommunale fortolkninger af, hvornår man er berettiget til støtte, og at kommunen bevidst bevilgede et alternativt hjælpemiddel for at undgå at udbetale den højeste boligstøtte. Klager føler sig stillet dårligere end jævnaldrende og mener ikke, at myndighederne i tilstrækkelig grad har inddraget de lægefaglige journaler i deres vurdering.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om ikke at behandle klagen på grund af manglende kompetence over for de rejste spørgsmål.
Nævnet fastslog, at deres kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder er begrænset til arbejdsmarkedet i medfør af Forskelsbehandlingsloven. Da denne sag vedrører tildeling af boligstøtte, hvilket falder uden for arbejdsmarkedets område, har nævnet ikke hjemmel til at tage stilling til dette klagepunkt jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
I forhold til klagen over handicapdiskrimination henviste nævnet til, at de efter Handicapdiskriminationsloven ikke kan tage stilling til det materielle indhold i afgørelser truffet af andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Nævnets rolle er ikke at efterprøve anvendelsen eller fortolkningen af regler i anden lovgivning, såsom Boligstøtteloven.
Da klagen reelt handlede om en uenighed om fortolkningen af, hvorvidt klager opfyldte de specifikke betingelser for forhøjet boligstøtte, faldt sagen uden for nævnets anvendelsesområde. Nævnet afviste derfor at behandle sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2, idet tvisten retteligt hører under de sociale klageinstanser, som klager allerede havde været i kontakt med.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.

Sagen omhandler en person, der efter en alvorlig trafikulykke i 2004 har lidt af vedvarende kognitive forstyrrelser, smerter og træthed. Klageren er diagnosticeret med følger efter piskesmæld, fibromyalgi, posttraumatisk hjernesyndrom og KOL. På grund af disse helbredsmæssige udfordringer søgte klageren om bevilling af fleksjob i sin bopælskommune.
Bopælskommunen traf afgørelse om afslag på fleksjob med den begrundelse, at klagerens arbejdsevne ikke kunne anses for varigt og væsentligt nedsat i et omfang, der udelukkede beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked med relevante skånebehov. Denne afgørelse blev senere stadfæstet af Ankestyrelsen, som vurderede, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en varig nedsættelse af arbejdsevnen i et sådant omfang, som lovgivningen kræver for visitering til fleksjob.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet og gjorde gældende, at afslagene udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren argumenterede for:
| Diagnose/Tilstand | Varighed | Effekt på arbejdsevne |
|---|---|---|
| Piskesmældsfølger | Siden 2004 | Vedvarende smerter i nakke og ryg |
| Kognitive forstyrrelser | Siden 2004 | Hukommelses- og koncentrationsbesvær |
| Fibromyalgi | Kronisk | Generelle smerter og nedsat funktionsniveau |
| KOL | Kronisk | Fysisk begrænsning |

Sagen omhandler en enlig far til en dreng på 10 år, som har indbragt en klage over påstået kønsdiskrimination. Klageren ...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig kontormedarbejder, der er ansat i et fleksjob i en kommune på grund af diagnosen fibromyalg...
Læs mere