Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser vedrørende Danshøj, et fredet fortidsminde beliggende på en bebygget ejendom i Københavns Kommune. Sagen omhandlede et afslag på lovliggørende dispensation for et haveanlæg (brolægning, terrasse og havemur) samt et påbud om retablering af fortidsmindet.
Danshøj er en rundhøj fra oldtiden, der er 5,5 meter høj og har en diameter på 32 meter. Højen er beskrevet som temmelig deformeret og afgravet med en "sneglegang", der får den til at se "terrasseret" ud. I 1988 blev det noteret, at der var en ældre ladebygning og en betonterrasse ved højfoden. Luftfotos viser, at træer på højen blev fældet mellem 2011 og 2012, og at yderligere ændringer skete mellem 2012 og 2015.
Ejendommens nuværende ejer overtog ejendommen i september 2011 og påbegyndte renovering, herunder fældning af træer på gravhøjen i 2012. I juni 2016 modtog [virksomhed1] en anmeldelse om mulige indgreb i højen. En besigtigelse viste betydelige indgreb i højfoden mod nord, herunder en trappelignende betonkant, der havde medført yderligere indgreb i fortidsmindet. Slots- og Kulturstyrelsen besigtigede ejendommen i maj 2017 og konstaterede afgravninger på nord- og vestsiden, hvor der var anlagt en terrasse og en bred indkørsel, samt et hegn på sydsiden. Disse ændringer blev vurderet at være i strid med Museumslovens § 29 e, stk. 1.
Slots- og Kulturstyrelsen meddelte den 20. maj 2019 afslag på lovliggørende dispensation for haveanlægget i medfør af Museumslovens § 29 j, stk. 1. Styrelsen begrundede afslaget med, at de ansøgte ændringer ville ødelægge fortidsmindet, ændre dets karakter til et haveanlæg og skabe uønsket præcedens. Samtidig meddelte styrelsen påbud om retablering af fortidsmindet i medfør af Museumslovens § 29 q, stk. 2 og Museumslovens § 29 q, stk. 3, jf. Museumslovens § 29 o, stk. 4. Styrelsen vurderede, at retableringen skulle udføres af restaureringskyndige personer for klagers regning, da arbejdet ikke kunne udføres forsvarligt af klager selv. De estimerede omkostninger var ca. 145.000 kr.
Ejendommens ejer påklagede afgørelserne til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 13. juni 2019 med følgende hovedpunkter:
Slots- og Kulturstyrelsen fastholdt, at fotomateriale dokumenterede ændringer i fortidsmindet mellem 2012 og 2015. Styrelsen bemærkede, at klager ikke havde godtgjort at være omfattet af Museumslovens § 29 q, stk. 4, som fritager ejeren for udgifter, hvis skaden ikke skyldes fejl eller forsømmelser. Styrelsen fastholdt, at retableringen skulle ske for klagers regning og at arbejdet skulle udføres af specialister på grund af de omfattende indgreb.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser om afslag på lovliggørende dispensation og påbud om retablering af Danshøj.
Nævnet fandt, at der var foretaget ulovlige ændringer i fortidsmindet ved opsætning af stengærde, afgravning af højens fod og flisebelægning på det afgravede areal. Dette blev understøttet af luftfotos og faglige vurderinger fra [virksomhed1] og Slots- og Kulturstyrelsen. Nævnet vurderede, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis for dispensationer i henhold til Museumslovens § 29 j, stk. 1. Hensynet til at bevare haveanlægget blev ikke anset for tilstrækkeligt tungtvejende til at opveje de kulturhistoriske interesser, da anlæggene forstyrrede oplevelsen af gravhøjen og ændrede dens karakter. En dispensation ville desuden kunne skabe uønsket præcedens.
Nævnet fandt, at Slots- og Kulturstyrelsens påbud om retablering var lovligt, da fortidsmindets tilstand var ændret ulovligt, og skaden skyldtes fejl eller forsømmelser hos klageren som ejer. Dette var i overensstemmelse med Museumslovens § 29 q, stk. 2 og Museumslovens § 29 q, stk. 3.
Spørgsmålet om, hvorvidt genopretningsarbejderne kunne udføres forsvarligt af ejeren, og dermed omkostningerne ved styrelsens udførelse af arbejdet, kunne ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Museumslovens § 29 t, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 q, stk. 2, 1. pkt. Nævnet kunne derfor ikke vurdere selve prisen for genopretningsarbejdet, men fandt dog, at udgifterne ikke stod i misforhold til påbuddets proportionalitet. Nævnet fandt desuden, at påbuddet tydeligt angav omkostningernes omfang, formål og nødvendighed.
Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nye regler betyder, at man som ejer ikke længere skal søge dispensation ved visse mindre ændringer af beskyttede fortidsminder.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af to diger. Klagen blev indgivet af foreningen ”Bæredygtigt Landbrug” på vegne af ejendommens ejer.
Vejle Kommune afslog den 15. november 2016 at give lovliggørende dispensation til fjernelse af digerne, idet kommunen vurderede, at digerne har kulturhistorisk værdi, og at reglerne om dispensation skal administreres restriktivt.
Et nyt udvalgsarbejde præsenterer en række anbefalinger, der skal fremtidssikre folkekirkens økonomi gennem justeret landskirkeskat, bedre udligning og en ny enhed for middelalderkirker.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.

Sagen omhandler en klage over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en trampolin, bålplads, flisebel...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til at bevare en overdækket terras...
Læs mere