Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til nedlæggelse af dige i Haderslev Kommune ændres til et afslag

Klagenævnets bemærkninger

Slots- og Kulturstyrelsen fastholdt, at myndighederne ikke havde skabt en berettiget forventning om accept af digenedlæggelsen. Styrelsen forklarede, at tidligere sager kun behandlede anmeldte diger, og at det er et omfattende arbejde at gennemgå alle diger på en ejendom. Derfor var styrelsen uenig i, at diget var overset ved en fejl. Styrelsen anførte også, at den manglende registrering i Danmarks Miljøportal ikke kunne begrunde usikkerhed om digets beskyttelse, da der ud fra kort og luftfotos var tale om et menneskeskabt dige. Endelig påpegede styrelsen, at digeregistreringen er vejledende, og at ejeren burde have adspurgt kommunen om digets beskyttelsesstatus i henhold til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 8.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Haderslev Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til et afslag. Nævnet fandt, at diget var beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, da det var angivet på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1992 og desuden fremgik af ældre kort og luftfotos. Nævnet understregede, at den manglende vejledende registrering i Danmarks Miljøportal ikke ændrede digets beskyttelsesstatus, og der var ingen oplysninger, der understøttede ejerens påstand om, at det ikke var et menneskeskabt dige.

Vurdering af god tro og myndighedspassivitet

Nævnet bemærkede, at spørgsmålet om dispensation for et allerede udført indgreb som udgangspunkt skal behandles, som om der var ansøgt på forhånd. Ifølge lovens forarbejder og fast praksis kan dispensation kun gives i "særlige tilfælde" jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, og driftsmæssige eller økonomiske interesser er ikke tilstrækkelige grunde. Nævnets praksis for nedlæggelse af diger er yderst restriktiv.

Nævnet fandt ikke, at ejerens påstand om god tro var underbygget. Registreringen på Danmarks Miljøportal er vejledende og fritager ikke lodsejere fra at undersøge digets beskyttelsesstatus, f.eks. ved at anmode kommunen om oplysning jf. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 8. Da diget blev nedlagt mellem 2004 og 2006, og Danmarks Miljøportal først blev offentligt tilgængelig efter 2007, var den manglende registrering irrelevant for vurderingen af god tro på tidspunktet for nedlæggelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste også argumentet om myndighedspassivitet. Tilsynsmyndigheder har ikke en generel pligt til opsøgende tilsyn, og Slots- og Kulturstyrelsen samt Haderslev Kommune fik først kendskab til den aktuelle digenedlæggelse i 2018. Tidligere sager om andre diger på ejendommen medførte ikke automatisk kendskab til alle ulovlige forhold, og skabte derfor ikke en berettiget forventning om, at det senere konstaterede forhold ikke ville blive påtalt.

Konklusion

Da diget var nedlagt af driftsmæssige hensyn til dyrkning af et større markareal, og der ikke forelå et "særligt tilfælde" som krævet af loven, ændrede nævnet Haderslev Kommunes afgørelse til et afslag. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2, nr. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x.

Kommunens afgørelse

• Hedensted Kommune meddelte lovliggørende dispensation med den begrundelse, at der var tvivl om, hvorvidt der havde været et dige på strækningen.

Klagepunkter

• Slots- og Kulturstyrelsen anførte, at der med stor sikkerhed havde eksisteret et beskyttet dige, og at retten til at kræve lovliggørelse ikke var fortabt.