Stadfæstelse af afslag på aktindsigt vedrørende kystsikringsprojekt i Jyllinge Nordmark

Roskilde Kommunes bemærkninger

Roskilde Kommune fastholdt, at kommunen ikke var i besiddelse af et dokument, e-mail eller lignende, der vedrører selve beslutningen om at igangsætte projektet, og at de 19 undtagne dokumenter ikke indeholdt relevant information herom.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har forstået klagen som udelukkende vedrørende afslaget på aktindsigt i oplysninger om selve beslutningen om at igangsætte kystsikringsprojektet i Jyllinge Nordmark. Nævnet har derfor alene taget stilling til dette spørgsmål.

Aktindsigtsregler

Nævnet har vurderet sagen ud fra de relevante aktindsigtsregler. Det følger af Offentlighedsloven § 7, stk. 1, at enhver kan forlange aktindsigt i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling. For parter i en sag gælder Forvaltningsloven § 9, stk. 1, der giver ret til at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Endvidere fastslår Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, at enhver har ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger under de betingelser og undtagelser, der følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Miljøoplysningsloven § 3 definerer miljøoplysninger som alle oplysninger i myndighedens besiddelse, uanset form.

Det er et grundlæggende princip, at en myndighed ikke er forpligtet til at udarbejde nye dokumenter, som ikke allerede foreligger, som følge af aktindsigtsreglerne.

Nævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet har gennemgået de dokumenter, som Roskilde Kommune har undtaget fra aktindsigt. Nævnet finder ikke, at disse dokumenter indeholder oplysninger, der kan besvare klagers anmodning om aktindsigt i selve beslutningen om at igangsætte kystsikringsprojektet. Nævnet lægger til grund, at Roskilde Kommune ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger, da kommunen har oplyst, at et sådant dokument ikke eksisterer. På denne baggrund har Roskilde Kommune ikke haft mulighed for at imødekomme klagers anmodning om aktindsigt.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Roskilde Kommunes afgørelse af 21. maj 2019 om afslag på aktindsigt i oplysninger vedrørende beslutningen om at igangsætte kystsikringsprojektet i Jyllinge Nordmark. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Kommunen undtog specifikt dokumentet ”skitsepapir til kystbeskyttelse og udgiftsfordeling” fra aktindsigt. Begrundelsen var, at det var et internt arbejdsdokument, der ikke var færdigudarbejdet, og som indeholdt foreløbige overvejelser, der ikke nødvendigvis afspejlede kommunens endelige beslutninger. Dette blev undtaget efter 1985-offentlighedsloven § 7, nr. 1.

Derudover anførte kommunen, at dokumentet også var undtaget efter 1985-offentlighedsloven § 10, nr. 4, som er videreført i 2013-offentlighedsloven § 27, nr. 4. Kommunen henviste til, at dokumentet var udarbejdet af kommunens advokat, og at der var mulighed for en fremtidig tvist vedrørende værdifastsættelse i forbindelse med udgiftsfordelingen. Kommunen vurderede desuden, at princippet om meroffentlighed ikke medførte yderligere aktindsigt.

Klager påklagede afgørelsen den 4. august 2021, idet klagen udelukkende vedrørte afslaget på aktindsigt i ”skitsepapir til kystbeskyttelse og udgiftsfordeling”. Klager anførte, at offentligheden havde en klar interesse i at kende til de overvejelser, der lå til grund for kommunens beslutning om udgiftsfordeling, uanset om dokumentet var internt eller endeligt. Klager mente, at dokumentet indeholdt oplysninger om sagens faktiske grundlag og bemærkede, at der ikke verserede eller var påtænkt retssager, der kunne begrunde undtagelsen. Klager anførte desuden, at kommunen havde valgt dyrere afværgeforanstaltninger end nødvendigt, og at udgiftsfordelingen medførte forskelsbehandling af grundejere.

Solrød Kommune fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at dokumentet ikke i sig selv udgjorde grundlaget for udgiftsfordelingen, men indeholdt overvejelser om forskellige fordelingsprincipper. Kommunen fremhævede behovet for at beskytte sig mod forkert eksponering under en eventuel tvist og mente, at meroffentlighedsprincippet ikke ændrede dette, da det var vigtigt at kunne have interne drøftelser med advokaten om udregningsmodeller.