Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Esbjerg Kommune traf den 24. april 2019 afgørelse om fastlæggelse af et kontrolprogram for vandforsyningsanlægget på en ejendom, der leverer vand til en spejderhytte. Baggrunden for afgørelsen var en ny drikkevandsbekendtgørelse, og kontrolprogrammet blev fastlagt med udgangspunkt i, at anlægget producerer mindre end 3.650 m³ vand årligt. Programmet omfattede en årlig vandprøve for gruppe A-parametre og en prøve hvert tredje år for gruppe B-parametre. Kontrolprogrammet blev desuden udvidet til at omfatte uorganiske sporstoffer, da tidligere målinger havde vist en pH-værdi lavere end 7, hvilket indikerede en risiko for afgivelse af metaller fra installationerne. Kommunen vurderede, at kontrolhyppigheden ikke kunne reduceres uden yderligere analyseresultater over en periode på mindst tre år. Kommunens afgørelse blev truffet i medfør af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 3.
KFUM-Spejderne i Esbjergs Ejendomsfond påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 24. maj 2019. Klager anførte, at afgørelsen var ugyldig, da ejendommens vandforsyningsanlæg ikke leverer vand til en husstand, hvor der samtidig leveres vand til anden kommerciel eller offentlig aktivitet. Klager argumenterede for, at spejderhytten er en privat vandforsyning, der leverer mindre end 10 m³ vand pr. dag, kun benyttes i kortere perioder, og hvor offentligheden ikke har adgang. Det blev også fremhævet, at formålet med driften ikke er at tjene penge, selvom hytten kan lejes ud til godkendte spejdergrupper, hvor lejeindtægten udelukkende dækker driftsudgifter.
Klager gjorde desuden gældende, at afgørelsen ikke var proportional, da et omfattende kontrolprogram ville påføre spejderne en udgift på cirka 30.000 kr. ekskl. moms over en femårig periode. Klager foreslog, at kommunen i stedet kunne informere brugerne om, at drikkevandet ikke var underlagt obligatorisk kontrol, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, stk. 5.
Esbjerg Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at der findes to boringer på ejendommen. Kommunen vurderede, at offentligheden havde adgang til spejderhytten, da den kunne lejes via en hjemmeside. Udlejningsaktiviteten blev betragtet som en kommerciel aktivitet, uanset om den genererede overskud. Kommunen mente derfor, at spejderhyttens vandforsyning var omfattet af bekendtgørelsens begreb "kommerciel eller offentlig aktivitet". Kommunen fastholdt også, at et mindre kontrolprogram ikke var muligt på nuværende tidspunkt, da der manglede analyseresultater over en periode på mindst tre år.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede sagen i sin læge afdeling, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1, nr. 9, og traf afgørelse i henhold til Vandforsyningsloven § 60, stk. 1 og Vandforsyningsloven § 60, stk. 2, som bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om tilsyn med vandkvalitet.
MFKN bemærkede, at Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg gennemfører Rådets direktiv 98/83/EF (drikkevandsdirektivet). Direktivet tillader undtagelse af individuelle vandforsyninger under 10 m³ pr. dag eller færre end 50 personer, medmindre vandet leveres som led i kommerciel eller offentlig aktivitet. Bekendtgørelsens Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, stk. 1, nr. 1 fastsætter regler for vandforsyningsanlæg, der leverer vand til blandt andet "anden kommerciel eller offentlig aktivitet" (litra c) eller "husholdningsbrug til én husstand, hvor der samtidig leveres vand til anden kommerciel eller offentlig aktivitet" (litra d).
Begrebet "anden kommerciel eller offentlig aktivitet" er i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, stk. 4 defineret til at omfatte institutioner, restauranter, hospitaler, hoteller og forlystelsesetablissementer. Miljøstyrelsen har desuden vurderet, at skoler, fritidsanlæg, campingpladser og udlejningsejendomme også er omfattet. MFKN fastslog, at begrebet skal forstås i lyset af formålet med drikkevandskontrol, som er at sikre menneskers sundhed, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 6.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter en konkret vurdering, at ejendommens vandforsyning var omfattet af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, stk. 1, nr. 1, litra c. Nævnet lagde vægt på, at spejderhytten kunne lejes mod betaling, og at drikkevand blev stillet til rådighed i forbindelse med udlejningen. Dette gav Esbjerg Kommune den fornødne hjemmel til at fastlægge kontrolprogrammet i medfør af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 3.
Vedrørende klagepunktet om proportionalitet bemærkede nævnet, at omfanget af kontrolprogrammet er fastlagt efter Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 4. Fravigelse af parametre og prøvetagningshyppighed kan kun ske efter en risikovurdering i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 6, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 7. Da der ikke forelå analyseresultater udtaget med jævne mellemrum i en periode på mindst tre år, var der ikke et fagligt grundlag for at gennemføre en sådan risikovurdering. Nævnet fandt, at der ikke var hjemmel i bekendtgørelsen til at inddrage proportionalitetshensyn, såsom indvindingens beliggenhed eller vandmængde, når der ikke forelå de nødvendige vandkvalitetsmålinger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Esbjerg Kommunes afgørelse af 24. april 2019 om fastlæggelse af kontrolprogram for vandforsyningsanlægget. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
ÆldreministerietEn arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Miljoestyrelsen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et påbud fra Viborg Kommune om forbedring af vandkvaliteten på en ejendom. Påbuddet var udstedt på baggrund af for høje koncentrationer af pesticidet hexazinon i drikkevandet.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede sagen i henhold til vandforsyningslovens § 62, stk. 1, der giver kommunen mulighed for at udstede påbud ved utilfredsstillende vandkvalitet.
Vejledning nr. 80 om ansøgning af tilskud til beskyttelse af grundvandet mod forurening i nuværende og fremtidige indvindingsområder.
Fristen for tinglysning af kommunernes påbud om beskyttelse af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nu udløbet. 11 kommuner har fortsat ikke indberettet beskyttelse af et eneste BNBO, og 14 kommuner har kun beskyttet mellem 1 og 19 pct. Nu vil miljøministeren melde dem til Ankestyrelsen.
Miljøstyrelsen har udsendt et udkast til en ny og fuldt opdateret Drikkevandsvejledning, som skal guide kommuner, vandfo...
Læs mereSagen omhandler Nordfyns Kommunes påbud om ophør af vandforsyning fra en privat boring på en ejendom i Bogense, som Milj...
Læs mere