Planklagenævnets afvisning af klage over Allerød Kommunes afgørelser vedrørende asfaltanlæg ved Farremosen

Allerød Kommune vedtog den 24. maj 2017 lokalplan nr. 3-392, Erhvervsområde ved Farremosen, som blev offentligt bekendtgjort den 30. juni 2017. Ejendommen på [adresse1] er omfattet af denne lokalplan. Den 4. marts 2019 traf kommunen yderligere afgørelser vedrørende et asfaltanlæg på ejendommen, herunder byggetilladelse, miljøgodkendelse og en VVM-screeningsafgørelse om ikke-miljøvurderingspligt.

En grundejerforening klagede den 31. marts 2019 til Planklagenævnet over disse afgørelser. En enslydende klage blev også sendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagepunkter

Klageren fremførte flere punkter i sin klage:

• Byggetilladelse: Klagen vedrørte byggetilladelsen til asfaltfabrikken, herunder oplag af bitumen i tanke og tankgårdens dimensionering. Klageren mente, at kommunen ikke havde sikret, at tilladelsen ikke ville blive overskredet, og at tankkapaciteten burde reguleres for at sikre overholdelse.

• Planvedtagelse: Klageren anførte, at udlægningen af erhvervsområdet Farremosen til virksomheder med særlige beliggenhedskrav var i strid med det overordnede plangrundlag. Det blev fremhævet, at ændringen fra Fingerplan 2013 (transport- og distributionserhverv) til Fingerplan 2017 (logistik, transport og virksomheder med særlige beliggenhedskrav, miljøklasse 6 og 7) var en væsentlig ændring. Dette blev anset for problematisk, da Farremosen grænser op til Allerød By og ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, hvilket gør det særligt følsomt over for grundvandsforurening. Klageren påpegede desuden, at statusændringen i Fingerplan 2017 ikke havde været i høring, og at Naturstyrelsen ikke havde forholdt sig til denne arealanvendelse i forhold til statslige interesser om sikring af drikkevandsinteresser. Der blev henvist til Naturstyrelsens høringsnotat, som ifølge klageren bekræftede, at Farremosen alene var udlagt til transport- og distributionserhverv. Klageren henviste også til en borgergruppes henvendelse til Erhvervsministeriet, der anførte manglende dokumentation for ændringen af arealanvendelsen.

• Miljøgodkendelse og VVM-screening: Klageren anførte, at der var tvivl om asfaltfabrikkens miljørisiko. Specifikke bekymringer inkluderede risikoen for grundvandsforurening fra oplag af genbrugsasfalt og uoverensstemmelse i beregningen af støjpåvirkningen i forhold til forventet driftstidsrum. Klageren mente desuden, at tilladelsen var i strid med Naturbeskyttelsesloven og ikke i tilstrækkelig grad sikrede grundvandsressourcer.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen på grund af manglende kompetence og overskridelse af klagefristen.

Planklagenævnets kompetencevurdering

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

• Miljøgodkendelse og VVM-screeningsafgørelse: Klagepunkterne vedrørende miljøgodkendelsen og VVM-screeningsafgørelsen faldt ikke ind under Planklagenævnets kompetence, da de ikke vedrørte afgørelser efter planloven. Da klageren allerede havde indsendt en enslydende klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, videresendte Planklagenævnet ikke disse punkter, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2.

• Klage over Fingerplan 2017: Klagen over ændringerne i Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (fingerplan 2017 – landsplansdirektiv og hovedstadsområdets planlægning) blev opfattet som en klage over selve bekendtgørelsen. Da denne er udstedt af erhvervsministeren i medfør af Planloven § 3, stk. 1 og Planloven § 5 j, stk. 4, og ikke er en kommunal afgørelse omfattet af Planloven § 58, stk. 1, havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle dette klagepunkt.

• Byggetilladelse af 4. marts 2019: Klagen over kommunens byggetilladelse til asfaltanlægget blev forstået som en indirekte afgørelse om, at projektet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Planklagenævnet fandt dog ikke, at klagen indeholdt retlige spørgsmål i forhold til kommunens indirekte afgørelse efter planloven. Klagen vedrørte primært byggetilladelsen, som er truffet med hjemmel i byggelovgivningen. Klagen blev derfor videresendt til Nævnenes Hus, Byggeklageenheden, som er rette klageinstans.

Klage over vedtagelse af lokalplan nr. 3-392

En kommunes vedtagelse af en lokalplan kan påklages til Planklagenævnet, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klageren anførte, at erhvervsområdet Farremosens udlægning til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ikke var i overensstemmelse med det overordnede plangrundlag, hvilket blev opfattet som en klage over vedtagelsen af lokalplan nr. 3-392.

Klagefristen for en offentligt bekendtgjort afgørelse er 4 uger fra bekendtgørelsen, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 1 og Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Lokalplanen blev offentliggjort den 30. juni 2017, og klagefristen udløb den 28. juli 2017. Klagen blev først indgivet den 31. marts 2019, hvilket betød, at klagefristen var overskredet. Planklagenævnet kunne derfor ikke behandle klagen over lokalplanen.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.