Planklagenævnets afgørelse om ophævelse af lokalplan nr. 414 vedrørende rekreativt område ved Djurs Sommerland Feriepark

Lugtberegninger præsenteret i sagen

Kommunen kategoriserede lokalplanområdet som et område i landzone udlagt til offentlige rekreative formål i henhold til Husdyrbrugloven § 6, stk. 1, nr. 2 og Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 31, stk. 1, nr. 2.

Planklagenævnet behandlede sagen ud fra retlige spørgsmål, herunder om lokalplanen var i overensstemmelse med Planloven § 15 b og kommuneplantillægget med Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 8.

Krav til lugtgener

Nævnet fastslog, at en lokalplan kun må udlægge arealer belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til rekreative formål, hvis planen kan sikre den fremtidige anvendelse mod sådan forurening, jf. Planloven § 15 b, stk. 1. Dette skal sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes, og at eksisterende produktionsvirksomheder ikke påføres omkostninger ud over deres miljøgodkendelse.

Lokalplanområdet, der udlægges til feriepark og campingplads, er omfattet af de anvendelser, der ikke må udlægges på arealer belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder og husdyrbrug.

Vurdering af miljøgodkendelse og beregningsregler

Planklagenævnet fandt, at kommunen i relation til Planloven § 15 b kan tage udgangspunkt i den aktuelle miljøgodkendelse på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse. Kommunen er ikke forpligtet til at inddrage mulige fremtidige ændringer eller ansøgninger, der ikke er godkendt. Nævnet understregede, at vurderingen af lugtbelastning fra husdyrbrug skal foretages på baggrund af de beregningsregler, der er gældende på tidspunktet for lokalplanens endelige vedtagelse, da disse afspejler den nyeste viden.

Lugtbelastning fra husdyrbruget

Nævnet konstaterede, at da de nye beregningsregler for lugtgeneafstand (stipladsmodellen) viste en overskridelse af lugtgeneafstanden fra klagerens husdyrbrug til lokalplanområdet (579,2 m beregnet geneafstand mod 554,1 m til lokalplanområdet), udgjorde en del af lokalplanområdet et areal belastet af lugt fra husdyrbruget. Da lokalplanen ikke indeholdt bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering, der kunne sikre den fremtidige anvendelse mod denne lugtforurening, fandt Planklagenævnet, at lokalplanen ikke var i overensstemmelse med Planloven § 15 b, stk. 1.

Lugt fra biogasanlægget og kumulation

Biogasanlægget blev anset for en produktionsvirksomhed omfattet af Planloven § 15 b, stk. 1. Baseret på kommunens oplysninger om lugtberegninger fra et tillæg til miljøgodkendelsen fra september 2020, fandt nævnet, at lokalplanområdet ikke var belastet af lugt eller luftforurening fra biogasanlægget over grænseværdierne.

Vedrørende kumulation af lugt fra husdyrbruget og biogasanlægget henviste Planklagenævnet til Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 5 og Miljøstyrelsens vejledning. Nævnet fandt, at biogasanlægget på klagerens ejendom skulle indgå i vurderingen af den samlede lugtbelastning af lokalplanområdet.

Kommuneplantillægget

Selvom kommuneplantillæg nr. 13 var ophævet i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2020, valgte nævnet at tilkendegive sin vurdering. Nævnet fastslog, at Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 8 definerer et tema for kommuneplanen, men ikke begrænser adgangen til at udlægge rammeområder til rekreative formål på lugtbelastede arealer, når blot reglerne i Planloven § 15 b iagttages ved den efterfølgende lokalplanlægning.

Afgørelse

Et enstemmigt Planklagenævn ophæver lokalplan nr. 414, "Rekreativt område til Djurs Sommerland Feriepark ved Nimtofte", som er endeligt vedtaget af Syddjurs Kommune den 24. april 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales.

Kommuneplantillæg nr. 15 ændrede en del af kommuneplanramme 7.4.001.J (landområde) til et nyt rammeområde 7.4.003.T for tekniske anlæg, specifikt biogasanlæg med miljøklasse 7. Dette tillæg blev dog senere ophævet i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2019-2031. Lokalplan nr. 7.4-3 fastlægger arealet til tekniske anlæg i form af biogasanlæg og sikrer vejadgang til området. Lokalplanen muliggør en vejadgang til A2 via en ny vejforbindelse og kan danne grundlag for ekspropriation jf. Planlovens § 47, stk. 1.

Området og miljøvurderingen

Det omhandlede område ligger i landzone nordvest for Gråsten, ca. 11,8 ha, primært landbrugsjord. Det er beliggende nær beboelsesejendomme og ca. 1 km fra kommunegrænsen til Aabenraa Kommune. Området er også tæt på mindre søer, beskyttede arealer efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og ca. 1,2 km fra Natura 2000-område N94.

Miljørapporten, dateret februar 2019, vurderede planernes mulige konsekvenser for støj, trafik, luftforurening, natur, landskab, befolkning og menneskers sundhed. Rapporten konkluderede, at støjgrænserne for de nærmeste naboer ville blive overholdt, baseret på beregninger med grænser på 55 dB(A) i dagtimerne, 45 dB(A) i aftentimerne og 40 dB(A) i nattetimerne. For en specifik adresse (A4) var grænserne 45/40/35 dB(A), og beregningerne viste maksimalt 36/34/35 dB(A). Rapporten forventede ca. 96 transporter i døgnet (maks. 160) og vurderede, at der ikke ville opstå trafikafviklingsproblemer. Vedrørende materielle goder henviste miljørapporten til en Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2006, der konkluderede, at biogasanlæg ikke påvirker ejendomspriser i nærområdet.

Klagernes anbringender

Klagerne fremførte en række punkter:

• Støj: Miljørapporten har ikke korrekt beregnet støjpåvirkningen fra transporter på vejene, og støjen vil være væsentlig i landzone, hvor støjniveauet normalt er tættere på 0 dB(A).
• Materielle goder: Kommunens vurdering af ejendomspriser er forkert, da der er konkrete eksempler på prisfald i området.
• Overensstemmelse med kommuneplanen: Placeringen af anlægget er ikke tæt nok på motorvejstilslutning, som kommuneplanen angiveligt kræver for at minimere trafikgener.
• Inddragelse af offentligheden: Høringsperioden på 8 uger var for kort for et så komplekst projekt, og kommunen havde ikke hørt relevante myndigheder (f.eks. politiet om vejadgang) før høringen, hvilket forhindrede reel deltagelse jf. Planlovens § 24, stk. 7 og Planlovens § 1, stk. 2, nr. 6.
• Beslutningsgrundlag: Kommunen manglede præcise oplysninger om gylleverandører og mængder, og anlægget er baseret på ukorrekte oplysninger om logistiske og infrastrukturelle forhold.
• Kommuneplantillægget: Idéoplæggets høringsperiode var for kort, og idéfase kunne ikke påbegyndes før VVM-kompetence var overdraget. Kommunen har ikke redegjort for sammenhæng med nabokommuners planlægning jf. Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 15.
• Øvrige punkter: Placering af miljøklasse 7 i landzone strider mod nationale interesser og planlovens formål for landzone, overskridelse af naboretlig tålegrænse, manglende lovhjemmel for ekspropriation, urealistiske tvangsruter for chauffører og dårlige oversigtsforhold ved tilkørsel til A2.