Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 1-139, dobbelthuse ved [vejnavn1], Allerød Kommune

Allerød Kommune vedtog den 28. marts 2019 endeligt lokalplan nr. 1-139, dobbelthuse ved [vejnavn1]. En grundejerforening klagede den 1. maj 2019 til Planklagenævnet over afgørelsen, idet de mente, at den nye lokalplan var i strid med den eksisterende lokalplan nr. 1-126, [vejnavn1]-Blovstrød.

Baggrund for lokalplanerne

Før vedtagelsen af lokalplan nr. 1-139 var området omfattet af lokalplan nr. 1-126. Denne ældre lokalplans § 5.2 fastsatte et krav om udlægning af areal til parkering, svarende til 1,5 plads pr. bolig i område I.

Allerød Kommune vedtog den 13. december 2018 forslag til lokalplan nr. 1-139, som herefter var i offentlig høring. Den endelige vedtagelse skete den 28. marts 2019, og planen blev offentliggjort den 4. april 2019.

Indhold af lokalplan nr. 1-139

Formålet med lokalplan nr. 1-139 er at overføre arealet fra landzone til byzone for at muliggøre opførelse af to dobbelthuse. Lokalplanens § 1 fastlægger formålet som:

• At udlægge området til tæt-lav bebyggelse.
• At ny bebyggelse placeres og udformes, så den indgår i samspil med den øvrige bebyggelse.
• At overføre området fra landzone til byzone.

Lokalplanområdet omfatter en del af [matrikel1] og fremtidige udstykninger herfra, jf. lokalplanens § 2.1. Lokalplanens § 5.1 og § 5.2 omhandler vejadgang og parkeringsarealer:

• Vejadgang skal ske fra [vejnavn1] i princippet som vist på kortbilag 2.
• Areal til veje, parkeringsarealer og vendeplads udlægges i princippet som vist på kortbilag 2.
• Adgangsvejen A-A udlægges i en bredde af 4 meter med en kørebane på 4 meter.

Den sydlige del af [matrikel1] er på kortbilag 2 udlagt til vej, og den fremtidige vejtilslutning er markeret med en pil uden for lokalplanområdet – på klagerens fællesareal. Lokalplan nr. 1-139 ophæver lokalplan nr. 1-126 for den del af området, der er omfattet af den nye plan, jf. lokalplanens § 12.1. Klagerens fællesareal forbliver dog under lokalplan nr. 1-126.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at lokalplan nr. 1-139's tilkørselsforhold unødvendigt går hen over et 5 meter bredt matrikelskel mod grundejerforeningens fællesareal. Dette ville forhindre klageren i at opretholde det antal parkeringspladser, som de er forpligtet til i henhold til lokalplan nr. 1-126, § 5.2. Klageren argumenterede for, at de har brug for 12,5 meter til parkeringspladser, men den nye plan ville kun efterlade dem med 8,3 meter, hvilket kun er nok til tre parkeringspladser. Klageren foreslog alternative tilkørselsmuligheder.

Kommunens bemærkninger

Allerød Kommune anførte, at klagen omhandlede et område uden for lokalplan nr. 1-139's område og derfor burde afvises. Kommunen vurderede, at vejadgang ville være mulig i princippet efter lokalplanens § 5.1, og at lokalplanområdet allerede har vejadgang via et privat fællesvejsareal ejet af klageren. Kommunen gjorde gældende, at lokalplanens vejudlæg ikke forhindrer anlæggelse af det nødvendige antal parkeringspladser på klagerens areal, og at kommunen om nødvendigt ville anvende reglerne i lov om private fællesveje til at effektuere lokalplanen. Kommunen bemærkede endvidere, at lokalplanen ikke regulerer vejadgangens præcise placering eller udformning.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Allerød Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1-139, dobbelthuse ved [vejnavn1].

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om lokalplanens indhold eller hensigtsmæssighed, herunder tilkørselsforholdenes unødvendighed eller alternative muligheder, er ikke retlige spørgsmål og falder derfor uden for nævnets kompetence.

Lokalplanens overensstemmelse med ældre lokalplaner

Klageren gjorde gældende, at lokalplan nr. 1-139 var ugyldig, da den stred mod bestemmelser i lokalplan nr. 1-126. Planklagenævnet fastslog, at der ikke i planloven er et krav om, at en ny lokalplan skal være i overensstemmelse med en ældre lokalplan eller andre fortsat gældende lokalplaner. En lokalplan skal derimod være i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. På dette grundlag fandt nævnet ikke, at lokalplan nr. 1-139 var ugyldig.

Planklagenævnet bemærkede desuden, at en lokalplan kun regulerer forholdene inden for sit eget område. Forholdene på klagerens ejendom reguleres således ikke af lokalplan nr. 1-139, men af lokalplan nr. 1-126 og eventuelt vejlovgivningen.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.