Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes dispensation fra lokalplanbestemmelse om facadeudformning
Dato
3. april 2020
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes dispensation fra lokalplanbestemmelse om
Lovreferencer
Kolding Kommune meddelte den 11. april 2019 dispensation fra lokalplan nr. 0515-11 for et etageboligområde ved [vejnavn1]. Dispensationen tillod, at den øverste etage på etagebyggeriet på ejendommen [adresse1] kunne udføres, så den flugtede med den resterende facade. Dette var i strid med lokalplanens § 8.5, som kræver en tilbagetrukket facade på mindst 1 meter for den øverste etage. En nabo klagede den 7. maj 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af nævnet den 21. maj 2019.
Klagepunkter
Klageren anførte primært følgende punkter:
- Dispensationen var i strid med lokalplanens principper.
- Naboorienteringen var en skinproces.
- Kommunens afgørelse var et udtryk for magtfordrejning.
- Afgørelsen var ikke tilstrækkeligt begrundet.
Ejendommen og Lokalplanen
Ejendommen er beliggende på [adresse1] og er omfattet af lokalplan nr. 0515-11. Lokalplanens formål (§ 1) er blandt andet at udlægge området til boligformål, sikre byggeriets indpasning i byområdet og landskabet, samt at sikre, at nybyggeri tager hensyn til fredet nabobebyggelse. Lokalplanens § 8.5 fastsætter specifikke krav til bebyggelsens facade, herunder at den øverste etage skal være tilbagetrukket med mindst 1 meter.
Forløbet før Kommunens Afgørelse
Kommunen modtog ansøgning om byggetilladelse og dispensation den 25. januar 2019. Forud herfor havde kommunen og bygherren afholdt et møde den 25. september 2018. Kommunen foretog en nabohøring i henhold til Planloven § 20 fra den 6. marts til den 20. marts 2019, hvor to høringssvar, herunder fra klageren, blev modtaget. Plan-, Bolig- og Miljøudvalget behandlede projektet den 3. april 2019 og besluttede at give dispensation, da det ikke blev anset for at være i strid med lokalplanens principper. Kommunen oplyste, at forhåndsdialogen med ansøgeren var sædvanlig praksis, men at en endelig godkendelse først ville ske efter sagens fulde oplysning og naboorientering.
Kommunens Afgørelse
Kolding Kommune gav den 11. april 2019 byggetilladelse til opførelse af en etageejendom i 5 etager med 75 lejligheder og dispensation fra lokalplanens § 8.5. Kommunen begrundede dispensationen med, at byggeriets udformning og placering tog hensyn til den fredede nabobebyggelse, hvilket var et af lokalplanens formål. Det blev fremhævet, at en facade, der flugtede, ville forkorte byggeriet i begge ender og dermed øge afstanden til den fredede nabobebyggelse. Kommunen lagde også vægt på, at byggeriet opføres tilbagetrukket på grunden og inden for byggefeltet, og at højde og størrelse i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanens §§ 7.1, 7.4 og 7.5. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 19.
Planklagenævnet behandlede klagen over Kolding Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 0515-11. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Krav om Dispensation
Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18. Da det ansøgte projekt med en flugtende facade på den øverste etage ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 8.5, som kræver en tilbagetrækning på mindst 1 meter, krævede forholdet dispensation i henhold til Planloven § 19.
Mulighed for Dispensation
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Principperne omfatter planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser, medmindre de er fastlagt for at fastholde en særlig udformning. Planklagenævnet vurderede, at bestemmelsen i lokalplanens § 8.5 om facadeudformning ikke er en del af lokalplanens principper. Nævnet lagde vægt på, at formålsbestemmelsen ikke specifikt henviser til denne bestemmelse, og at bestemmelsen i sig selv ikke er af en sådan karakter, at den kan anses for at være et princip. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere fra bestemmelsen.
Naboorientering
Klageren anførte, at kommunen havde tilsidesat reglerne om naboorientering, da processen angiveligt ikke var reel. Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde tilsidesat Planloven § 20. Nævnet bemærkede, at kommunen havde foretaget naboorientering i den foreskrevne periode, og at de indkomne indsigelser var inddraget i udvalgsbehandlingen og i selve afgørelsen. En forhåndsdialog med ansøgeren invaliderer ikke i sig selv naboorienteringen, og kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser.
Begrundelse og Saglighed
Klageren gjorde gældende, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn og at afgørelsen manglede tilstrækkelig begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 22. Kommunen havde begrundet dispensationen med, at byggeriets udformning og placering tog hensyn til den fredede nabobebyggelse, og at den flugtende facade ville forkorte byggeriet og øge afstanden til nabobebyggelsen. Kommunen henviste til Planloven § 19 som hjemmel. Planklagenævnet fandt, at kommunens begrundelse opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 24, da den indeholdt henvisning til retsregler, hovedhensyn for skønsudøvelsen og relevante faktiske omstændigheder. Nævnet fandt desuden, at afgørelsen var baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn, og at det ikke var usagligt, at kommunen anvendte muligheden for dispensation frem for at vedtage en ny lokalplan.
Afgørelse
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Kolding Kommunes afgørelse af 11. april 2019. Kommunens dispensation fra lokalplan nr. 0515-11 til at den øverste etage på etagebyggeriet på ejendommen [adresse1] udføres, så den flugter med den resterende facade, blev dermed opretholdt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Lignende afgørelser