Tilbageførsel af areal fra byzone til landzone på grund af drikkevandsinteresser var sagligt begrundet

Aalborg Kommune besluttede den 18. januar 2019 at tilbageføre en ejendom fra byzone til landzone. Beslutningen var en følge af en ny byudviklingsplan, hvor arealet blev udlagt til rekreativ anvendelse og skovrejsningsområde.

Baggrund for kommunens afgørelse

Kommunen begrundede tilbageførslen med, at arealet ikke længere skulle anvendes til byudvikling, primært fordi det ligger inden for et indvindingsopland til Svenstrup Vandværk. Desuden vurderede kommunen, at der var tilstrækkelig plads til boligbyggeri andre steder i kommunen for den kommende 12-års periode.

Klagerens synspunkter

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen med følgende hovedargumenter:

• Afgørelsen var en omgåelse af Planlovens § 48 om kommunal overtagelsespligt, og formålet var at erhverve arealet billigere til rekreative formål.
• Der var ikke saglige, planlægningsmæssige hensyn bag beslutningen, da der fortsat var behov for boligarealer i området.
• Den tidligere udlægning til byzone havde skabt en forventningsværdi, som burde beskyttes.
• Klageren henviste til, at indgreb begrundet i drikkevandsinteresser ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 26 a anses for ekspropriative.

Kommunens bemærkninger til klagen

Aalborg Kommune fastholdt, at beslutningen var baseret på en helhedsorienteret revision af byens udvikling. Kommunen understregede, at der altid foretages en konkret vurdering, og i dette tilfælde vejede hensynet til drikkevandsinteresser og arealets manglende sammenhæng med den eksisterende by tungt. Kommunen afviste, at udlæg til skovrejsningsområde kunne sidestilles med udlæg til offentligt formål, da arealet fortsat kunne anvendes til landbrugsdrift.

Planklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse om at tilbageføre arealet fra byzone til landzone.

Nævnets retlige prøvelse

Planklagenævnet fastslog, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til kommunens skønsmæssige vurderinger, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kunne derfor ikke vurdere, om afgørelsen var rimelig eller hensigtsmæssig. Spørgsmål om overtagelsespligt efter Planlovens § 48 henhører under taksationsmyndighederne, jf. Planlovens § 50, stk. 1, og blev derfor ikke behandlet.