Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om lovliggørende dispensation til fjernelse af et beskyttet dige og terrænændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på en ejendom i Rygårde, Nørager. Sagen omhandlede et dige (D00.136.931), hvoraf ca. 73 meter af den sydøstlige del var fjernet mellem 2008 og 2011.
Miljø- og Fødevareklagenævnet havde tidligere, den 21. december 2018, truffet afgørelse om ændring og ophævelse af Norddjurs Kommunes dispensationer vedrørende fjernelse af dele af det samme dige. Nævnet fandt dengang, at der ikke forelå særlige tilfælde, der kunne begrunde dispensation fra Museumslovens § 29 a, idet diget havde kulturhistorisk og biologisk værdi, og praksis på området er restriktiv. Den tidligere afgørelse medførte, at dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens § 18 også blev ophævet.
Ejendommens ejer anmodede den 23. januar 2019 om genoptagelse af sagen, idet der blev foreslået beskyttelse af et erstatningsdige. Norddjurs Kommune genoptog sagen og meddelte den 27. februar 2019 lovliggørende dispensation til nedlæggelse af ca. 82 meter af diget. Dette blev betinget af, at en strækning på ca. 255 meter, som ikke tidligere var beskyttet, blev tinglyst som et beskyttet dige i henhold til Museumslovens § 29 k. Kommunen vurderede, at det fjernede dige ikke havde betydelig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi på grund af dets placering mellem driftsbygninger. Kommunen mente, at erstatningsdiget, placeret ca. 1,9 km sydvest for det fjernede dige, ville udgøre en tilstrækkelig erstatning.
Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 27. marts 2019. Klager anførte, at det foreslåede erstatningsdige reelt var et læhegn, som ikke udgjorde en tilstrækkelig erstatning for et beskyttet dige med kulturhistorisk værdi. Klager fremhævede, at Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelser var endelige, og at der var risiko for uønsket præcedensvirkning. Norddjurs Kommune fastholdt i sine bemærkninger, at der var tale om et fragmenteret dige på erstatningsstrækningen, som rummede kulturhistorisk værdi og fungerede som spredningskorridor for dyr og planter. Kommunen fandt det uforståeligt, at klager fastholdt, at der ikke var tale om et dige, når klager selv havde foreslået udpegning af strækningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. , samt , jf. , jf. .
Nævnet bemærkede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne ændre den tidligere vurdering af den fjernede digestrækning fra nævnets afgørelse af 21. december 2018. Nævnet understregede, at et erstatningsdige normalt ikke kan erstatte den kulturhistoriske værdi af et oprindeligt dige, og at erstatningsdiger derfor ikke i sig selv kan begrunde dispensation til at fjerne et dige. Dette er i overensstemmelse med digevejledningen, som fastslår, at en dispensation til at fjerne et dige med kulturhistorisk værdi ikke kan betinges af, at diget erstattes med en anden biotop.
Nævnet fandt, at det var behæftet med betydelig usikkerhed, hvorvidt det foreslåede erstatningsdige helt eller delvist fortsat eksisterede som et dige, eller om det var blevet fjernet til fordel for et læhegn. På baggrund af denne usikkerhed og den restriktive praksis for etablering af erstatningsdiger, fandt nævnet ikke grundlag for at fravige sin tidligere afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Norddjurs Kommunes afgørelse af 27. februar 2019 om lovliggørende dispensation til fjernelse af dige til et afslag. Som følge heraf ophævede nævnet også Norddjurs Kommunes afgørelse af 28. februar 2019 om lovliggørende dispensation til terrænændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, da denne ikke længere var aktuel. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Diget, D00.105.899, er ca. 340 meter langt og strækker sig fra vest til øst med et mindre knæk i nordlig retning. Det opdeler et større dyrket areal fra et smallere dyrket areal på samme matrikelnummer og fremgår af luftfotos frem til 2012. Ifølge kommunen er der tale om et udskiftningsdige fra stjerneudskiftningen af Sønderup. Kommunen havde allerede i 2013 meddelt afslag på nedlæggelse af diget med henvisning til dets historiske, landskabelige og biologiske betydning, især knækket på diget.
Klager ansøgte den 28. november 2016 på ny om lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Ansøgningen var betinget af, at to andre diger på klagers ejendom, med længder på henholdsvis ca. 125 og 380 meter, blev udpeget som beskyttede erstatningsdiger. Disse erstatningsdiger var ikke beskyttede i den vejledende registrering.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af en diges...
Læs mereHøring om ny energipark ved Farris: 301 hektar til sol og vind i Kolding Kommune