Afvisning af klage over påbud om lovliggørelse af tilstandsændringer på fortidsminde grundet overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse af 10. januar 2019, som afslog en lovliggørende dispensation og påbød lovliggørelse af tilstandsændringer på et beskyttet fortidsminde ved Lynderupgård i Viborg Kommune. Fortidsmindet er et bebygget voldsted, hvor der er etableret en terrasse med havemøbler, plantekrukker samt træer og hæk ved voldgravens bro. Fortidsmindet blev tinglyst den 8. oktober 1973.

Slots- og Kulturstyrelsen modtog den 12. oktober 2018 en indberetning om tilstandsændringerne. Efter partshøring og yderligere dokumentation fra klager fastholdt styrelsen påbuddet den 10. januar 2019. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at terrassens nuværende placering, belægning og beplantning var ændret i forhold til ældre fotos, hvilket stred mod Museumslovens § 29 e.

Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen den 4. april 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at ændringerne havde eksisteret siden 1952 eller tidligere, at Slots- og Kulturstyrelsen tidligere havde besigtiget ejendommen uden bemærkninger, og at klagefristen burde regnes fra styrelsens fastholdelse af afgørelsen den 29. marts 2019, da der havde været løbende korrespondance.

Klagefrist og korrespondance

Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse blev sendt til klager via digital post den 10. januar 2019. Klagevejledningen i afgørelsen angav en klagefrist på fire uger fra meddelelsesdatoen. Klager mente dog, at den løbende kontakt med Slots- og Kulturstyrelsen, herunder anmodninger om aktindsigt og yderligere dokumentation, havde suspenderet klagefristen, og at fristen derfor skulle regnes fra den 29. marts 2019, hvor styrelsen senest fastholdt sin afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse af 10. januar 2019 om påbud om lovliggørelse af tilstandsændringer på det beskyttede fortidsminde. Afgørelsen blev truffet i henhold til Museumslovens § 29 v, stk. 1 og Museumslovens § 29 t, stk. 2.

Begrundelse for afvisning

Nævnet konstaterede, at klagefristen på fire uger, som fastsat i Museumslovens § 29 v, stk. 1, udløb den 7. februar 2019, da afgørelsen blev meddelt klager digitalt den 10. januar 2019. Klagen blev indgivet den 4. april 2019, hvilket var efter fristens udløb. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klagers efterfølgende korrespondance med Slots- og Kulturstyrelsen om genoptagelse af sagen ikke havde suspenderet klagefristen. Der forelå ingen tilkendegivelser fra styrelsen, som kunne have givet klager en opfattelse af, at klagefristen var suspenderet, og der var således ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde en realitetsbehandling af klagen trods fristoverskridelsen.