Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til opførelse af rækkehuse og flytning af skel inden for strandbeskyttelseslinjen

Nævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag på dispensation til opførelse af de tolv rækkehuse. Nævnet fandt, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation. Det blev lagt vægt på, at det ansøgte byggeri skulle opføres inden for den oprindelige 100-meter beskyttelseslinje, og at omfanget og karakteren af bebyggelsen klart overskred, hvad der efter praksis kan dispenseres til. Nævnet vurderede, at byggeriet, med sin placering få meter fra kysten på en ubebygget grund, ville virke markant og dominerende i kystlandskabet og kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.

Hensynet til at sikre optimale rammer for beboerne på bostedet blev ikke anset for at være mere tungtvejende end den almene interesse i at friholde kysterne for bebyggelse. Klagerens argument om, at bebyggelsen ville ligge lavt i terrænet og passe til omgivelserne, ændrede ikke nævnets vurdering.

Nævnet fandt desuden, at Kystdirektoratets afgørelse ikke var i strid med lighedsgrundsætningen. De bygninger, klager henviste til som sammenlignelige (overnatningshytter og fiskerhytter), blev ikke anset for at være det. Overnatningshytterne er beliggende på søterritoriet og dermed ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Fiskerhytterne er registreret som klubhuse og kan være omfattet af de lempeligere regler i Naturbeskyttelsesloven § 15 b.

Afslag på flytning af skel ophæves og hjemvises

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Kystdirektoratets afgørelse for så vidt angår afslaget på flytning af skel. Nævnet konstaterede, at Kystdirektoratet tilsyneladende alene havde lagt vægt på, at formålet med arealoverførslen var at tilpasse matriklen til byggeprojektet. Det fremgik imidlertid af klagers ansøgning, at arealoverførslen til dels var begrundet i et kommunalt klimaprojekt.

Da Kystdirektoratet ikke havde inddraget alle saglige og relevante hensyn, herunder den delvise begrundelse i klimaprojektet, led afgørelsen af en retlig mangel i henhold til det forvaltningsretlige saglighedsprincip. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling i Kystdirektoratet for at undersøge, om klager ønsker arealoverførslen uafhængigt af byggeprojektet, og i givet fald vurdere, om klimaprojektet udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

Tilbagebetaling af klagegebyr

Som følge af den delvise hjemvisning af sagen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr til klager, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.

Ejendommene er beliggende i Myrekærshuse, Kalundborg, ud til kysten. Matr.nr. F3, F4 og F5 er i deres helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, mens matr.nr. F1 er delvist omfattet. Det ansøgte areal ligger ca. 62 meter fra kysten og inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Matr.nr. F4 er desuden delvist beliggende i Natura 2000-område nr. 166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.

Kystdirektoratets afslag

Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen den 27. marts 2017. Begrundelsen var, at formålet med arealoverførslen – at udvide arealet for at muliggøre flytning af sommerhuset – ville medføre faktiske ændringer af landskabet. Direktoratet vurderede, at dette ikke udgjorde et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 15.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 24. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der var tale om et særligt tilfælde, da arealoverførslen ikke ville medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet, idet arealet ligger landværts og bag eksisterende bebyggelse og bevoksning. Klager var indforstået med, at en dispensation kunne gives på vilkår af, at matr.nr. F3, F4 og F5 sammenlægges til én fast ejendom. Klager præciserede, at formålet var at fremtidssikre muligheden for at nedrive sommerhuset på matr.nr. F4 og i stedet udvide eller ombygge annekset på matr.nr. F3 til et sommerhus, placeret længere fra kysten.

Nye oplysninger om strandbeskyttelseslinjen

Under sagens behandling fremsendte Kystdirektoratet supplerende oplysninger om den oprindelige strandbeskyttelseslinjes placering fra 1941. Det fremgik, at den oprindelige linje var labil og ændrede sig med kystskræntens beliggenhed. Ved revisionen i 2001 blev matr.nr. F3, F4 og F5 omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, mens matr.nr. F1 blev delvist omfattet.