Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af slutudbetaling til et projekt vedrørende udvikling og effektivisering af mælkeproduktion under ordningen Økologisk Investeringsstøtte 2016. Klager havde ansøgt om tilskud til en række investeringer, herunder "Specialudstyr til græsklipning under hegn", og modtog tilsagn om tilskud på 259.070,11 kr.
Ved anmodning om slutudbetaling havde klager investeret i en "[produktnavn2]" til græsklipning under hegn. Landbrugsstyrelsen foretog en fysisk kontrol og afgjorde den 12. marts 2019, at udgifterne på 29.400,00 kr. til dette udstyr ikke kunne godkendes. Begrundelsen var, at den anskaffede maskine ikke var en græsklipper til under hegn, men en hækkeklipper, og dermed ikke i overensstemmelse med tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 10, stk. 1, nr. 1.
Klager påklagede afgørelsen den 19. marts 2019 og anførte, at den indkøbte maskine svarede til det, der var opnået tilsagn til, og at den var anvendt til formålet i en hel sæson. Klager mente, at afslaget muligvis skyldtes maskinens lodrette position på de indsendte billeder, selvom knivbjælken er vandret under arbejde. Klager fremhævede også, at Landbrugsstyrelsen tidligere havde givet tilsagn til teknologier, der ikke var beskrevet i DCA-rapporten, og at den indkøbte maskine var overlegen i forhold til den foreslåede maskine i DCA-rapporten med hensyn til arbejdstidslettelser, skånsomhed over for smådyr og insekter, samt driftsmæssige effekter og levetid.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at tilsagn gives ud fra ansøgningens beskrivelse, og at den indkøbte hækkeklipper hverken opfyldte DCA-rapportens krav eller fremgik af teknologilisten i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter Bilag 1. Styrelsen anførte, at den indkøbte maskine ikke havde den fornødne bevægelighed til at følge hegnspæle og ujævnheder i terrænet, og at den ikke var specialdesignet til græsklipning. Den oprindeligt tilbudte model, "[produktnavn1]", ville derimod selv flytte sig for hegnspæle og var derfor omfattet af teknologilisten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af slutudbetalingen. Nævnet prøvede sagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og fokuserede på forvaltningslovens krav om begrundelse samt spørgsmålet om tilskudsberettigelse af udgiften til den indkøbte maskine.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 12. marts 2019 ikke opfyldte Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1 om begrundelseskrav. Styrelsen havde ikke anført nummer og dato for den anvendte bekendtgørelse og havde angivet forkert hjemmel for afgørelsens udfald. Selvom styrelsen efterfølgende havde angivet de korrekte oplysninger, ændrede dette ikke ved manglen i selve afgørelsen. Nævnet vurderede dog, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen, da den ikke havde påvirket afgørelsens resultat eller klagers forståelse.
Nævnet vurderede, at udgiften på 28.000,00 kr. til hækkeklipperen ikke var tilskudsberettiget. Dette skyldtes, at den indkøbte maskine, en "[produktnavn2]", ifølge fabrikantens hjemmeside er beregnet til at klippe løv og grene og dermed ikke er "Specialudstyr til græsklipning under hegn", som anført i teknologilisten i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 11, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 1. Nævnet lagde vægt på, at teknologilisten er udtømmende, og at den indkøbte maskine ikke levede op til beskrivelsen i denne liste. Klagerens argumenter om maskinens faktiske anvendelse eller dens evne til at opfylde nøgleeffekten om arbejdstidsbesparelse kunne ikke føre til et andet resultat, da maskinen ikke opfyldte de specifikke krav i teknologilisten.
Nævnet bemærkede desuden, at Landbrugsstyrelsen havde angivet et forkert beløb for de ikke-godkendte udgifter, men fandt, at dette ikke var konkret væsentligt, da det godkendte udbetalingsgrundlag var korrekt.

Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.


Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en betalingsanmodning om tilskud til et projekt under ordningen Miljøteknologi Randzoner 2015. Klager havde i april 2016 fået tilsagn om tilskud på 126.400 kr. til investering i en "radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for rillesåning".
Landbrugsstyrelsen påtænkte at give afslag på udbetaling, da de mente, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet. Styrelsen anførte, at den indkøbte maskine, en Väderstad RAPID RD 400C, ifølge producentens hjemmeside var en såmaskine og ikke beregnet til radrensning. De henviste til "Vejledning om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledning på bedrifter med randzoner 2015", som indeholdt en udtømmende teknologiliste over tilskudsberettigede teknologier.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Danske gartnerier kan mellem den 9. februar 2026 og den 6. marts 2026 søge om de minimis-støtte som følge af indførelsen af CO2-afgiften (fossile brændsler) og emissionsafgiften (fjernvarme).
Klager fastholdt, at den indkøbte maskine havde tilstrækkelig radrenserfunktion til at opfylde formålsbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 1. Klager anførte, at det var projektets faktiske funktion, der var afgørende, og at Landbrugsstyrelsen ikke havde begrundet tilstrækkeligt, hvorfor maskinen ikke kunne foretage radrensning. Klager mente, at investeringen var en delinvestering på en eksisterende såmaskine, og at maskinens navn var uden betydning, da den rent faktisk havde radrenserfunktioner, herunder lugeskær og GPS-styring for præcis ukrudtsharvning.
Landbrugsstyrelsen foretog en faglig vurdering og konkluderede, at maskinen ikke var beregnet til radrensning, og at dens elementer (pivotpakkere, CrossBoard, pakkehjul) ikke var forenelige med radrensning, da de ville mase planterne. De bemærkede også, at arbejdsbredden var 4 meter mod de krævede 9 meter i teknologilisten. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 9, nr. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 18, nr. 4, som angiver, at tilsagn kan bortfalde, hvis projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet.

En tilsagnshaver søgte om udbetaling af tilskud på 126.400 kr. til en "radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvist bortfald af tilsagn om t...
Læs mereLov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer