Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Klageren ansøgte i støtteårene 2017 og 2018 om grundbetaling og grøn støtte til landbrugsarealer, herunder mark nr. 9-0. I begge år ændrede klageren dog sin ansøgning og trak mark nr. 9-0 ud af ansøgningen om grundbetaling.
Landbrugsstyrelsen traf den 8. februar 2019 afgørelse om inddragelse af klagerens uudnyttede betalingsrettigheder. Styrelsen inddrog tre betalingsrettigheder svarende til 2,27 ha med den begrundelse, at klageren to år i træk, i støtteårene 2017 og 2018, havde uudnyttede betalingsrettigheder. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1.
Klageren påklagede afgørelsen den 13. februar 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at mark nr. 9-0 var støtteberettiget i 2018, og at arealet kun blev trukket ud af ansøgningen i 2017 på grund af våde forhold. Klageren mente, at Landbrugsstyrelsen egenhændigt havde trukket arealet ud af Fællesskema 2018, hvilket havde medført tab af betalingsrettigheder.
Landbrugsstyrelsen oplyste, at mark nr. 9-0 var registreret som støtteberettiget i Internet Markkort (IMK) frem til den 23. maj 2018. Styrelsen fremhævede, at klageren selv havde ændret "Ja" til "Nej" i feltet "Jeg søger grundbetaling" for mark nr. 9-0 i ændring til Fællesskema 2018. Efter ændringsfristens udløb blev marken automatisk registreret som ikke-støtteberettiget i IMK, da der ikke var ansøgt om grundbetaling til arealet to år i træk. Styrelsen erkendte desuden en fejl i den oprindelige afgørelse ved at henvise til en ophævet bekendtgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, med fokus på afgørelsens overensstemmelse med forvaltningslovens begrundelseskrav og inddragelsen af betalingsrettighederne.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. februar 2019 ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da styrelsen henviste til en ophævet bekendtgørelse (Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1). Selvom styrelsen senere angav korrekt hjemmel, ændrede dette ikke ved manglen i selve afgørelsen. Nævnet vurderede dog, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagens resultat eller klagerens forståelse.
Nævnet vurderede, at klagerens betalingsrettigheder svarende til 2,27 ha skulle inddrages. Dette skyldes, at klageren i støtteåret 2017 havde uudnyttede betalingsrettigheder svarende til 2,34 ha (17,27 ha tildelt, 14,93 ha udnyttet). I støtteåret 2018 havde klageren ligeledes uudnyttede betalingsrettigheder svarende til 2,37 ha (17,27 ha tildelt, 14,90 ha ansøgt).
Nævnet lagde til grund, at klageren to år i træk havde uudnyttede betalingsrettigheder, hvilket er en betingelse for inddragelse i henhold til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 25, stk. 1. Det forhold, at arealet måtte være støtteberettiget i 2018, ændrede ikke ved, at betalingsrettighederne ikke var udnyttet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 33, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 8. februar 2019 om inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder.
Ansøgningsrunden for bio-ordningen miljø- og klimavenligt græs er nu genåbnet, efter at en datafejl i kortlaget i Internet Markkort er blevet udbedret.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i mark 1-0, som inkluderede den omstridte mark 1b. Landbrugsstyrelsen gennemførte kontrol og konstaterede, at mark 1b på 0,30 hektar, anmeldt som vårhavre, reelt var græs uden kløvergræs og fysisk adskilt af et hegn. Styrelsen fandt, at aktivitetskravet for græsarealer ikke var opfyldt, da arealet hverken var slået eller tilstrækkeligt afgræsset. Dette førte til en nedsættelse af det støtteberettigede areal med 1,10 hektar til 44,11 hektar. Som følge heraf traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om inddragelse af 1,92 hektar overskydende betalingsrettigheder, da landbrugeren rådede over 46,03 hektar betalingsrettigheder, men kun havde 44,11 hektar støtteberettiget areal. Styrelsen henviste til og vedrørende aktivitetskravet og vedrørende inddragelse af betalingsrettigheder.
Regeringens ekspertudvalg for kulstoffangst og -lagring anbefaler, at flere bruger dyrkningsformer som regenerative metoder til at drive landbrug i fremtiden. På den måde bliver kulstof fanget og lagret i jorden, hvilket styrker landets klimaindsats. Godt, at der nu kommer bud på, hvordan landbruget kan udlede mindre CO2, når jorden bliver dyrket, siger Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart.
Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus har besluttet at forlænge ansøgningsrunden til ordningen Permanent ekstensivering under Landdistriktsprogrammet 2014-22 frem til 29. november 2024.
Landbrugeren klagede over afgørelserne og anførte, at mark 1b var støtteberettiget, da den indgik i en hønsegård, hvor varierende plantehøjde var vigtig for dyrevelfærden. Klageren mente, at hønsene havde afgræsset arealet tilstrækkeligt og bestred antallet af inddragede betalingsrettigheder. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at mark 1b skulle betragtes som en selvstændig mark på grund af afgrødeforskellen og den fysiske adskillelse, og at dyrevelfærdskrav ikke var en støttebetingelse under grundbetalingsordningen.
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra 2015 og 2016 vedrørende nedsættelse af dire...
Læs mereSagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser fra februar 2016 vedrørende nedsættelse af direkte arealstø...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
