Lovligheden af lokalplan for genbrugsbutik på 500 m² ved genbrugscenter

Københavns Kommune vedtog den 28. februar 2019 et tillæg til en lokalplan for at muliggøre etablering af en genbrugsbutik på op til 500 m² ved Sydhavnens Genbrugscenter. Baggrunden var et ønske om at fremme genbrug i overensstemmelse med kommunens ressource- og affaldsplan. En tidligere dispensation til en butik på stedet var blevet ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket førte til udarbejdelsen af det nye lokalplantillæg.

En virksomhed uden for planområdet klagede over afgørelsen med flere hovedargumenter.

Usaglige hensyn og procedurefordrejning

Klageren mente, at kommunen handlede ud fra usaglige, økonomiske hensyn og ikke reelle planlægningsmæssige begrundelser. Det blev anført, at kommunen fra starten havde til hensigt at tillade detailhandel, og at lokalplanen var en måde at omgå den tidligere afgørelse på.

Strid med kommuneplanens rækkefølge

Ifølge den daværende Kommuneplan 2015 var området udpeget som et perspektivområde, hvor byudvikling tidligst kunne ske efter 2027. Klageren argumenterede for, at etableringen af en 500 m² stor butik udgjorde en byudvikling, der var i strid med denne rækkefølgebestemmelse.

Ulovlig detailhandel efter planloven

Klageren anførte, at lokalplanen var i strid med Planlovens § 5 n, som regulerer detailhandel uden for udpegede centerområder. Klagerens argumenter var:

• En butik på 500 m² kan ikke betragtes som en "mindre butik", da det svarer til den maksimale størrelse for butikker i visse bydelscentre.
• De solgte varer er ikke virksomhedens "egne produkter", da de er indleveret af tredjeparter. Der er tale om videresalg, ikke salg fra egen produktion.
• Hele arealet, som kunder har adgang til (inkl. værksteder og udstillinger), burde medregnes i butiksarealet, hvilket ville overskride grænsen på 500 m².

Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen, og lokalplantillægget er derfor fortsat gældende. Nævnets afgørelse var baseret på en vurdering af de centrale retlige spørgsmål.

Saglighed og planlægningsmæssig begrundelse

Nævnet fandt, at kommunens ønske om at fremme genbrug og understøtte målene i kommunens affaldsplan var en saglig og planlægningsmæssigt relevant begrundelse for at vedtage lokalplantillægget. Det er ikke i strid med planloven, at en kommune på baggrund af en konkret sag eller ansøgning vælger at ændre plangrundlaget.

Forholdet til kommuneplanens rækkefølge

Planklagenævnet anerkendte, at der kunne være tvivl om lokalplanens overensstemmelse med den daværende Kommuneplan 2015. Nævnet lagde dog afgørende vægt på, at lokalplanen var i overensstemmelse med den nugældende Kommuneplan 2019, som var vedtaget på afgørelsestidspunktet. I den nye kommuneplan var området rykket frem i rækkefølgen, så byudvikling kunne ske i første del af planperioden.

Vurdering af detailhandel

Dette var sagens mest omdiskuterede punkt, hvor nævnet var delt.

• Et flertal på 9 ud af 11 medlemmer vurderede, at lokalplanen var i overensstemmelse med Planlovens § 5 n, stk. 1, nr. 4. Flertallet fandt, at et genbrugscenters aktivitet med at indsamle, bearbejde, istandsætte og sælge produkter kan sidestilles med en produktionsvirksomheds salg af "egne produkter". De mente desuden, at en butik på 500 m² i hovedstadsområdet var af et "begrænset omfang" og ikke ville have mere end lokal effekt.
• Et mindretal på 2 medlemmer var uenige. De mente, at undtagelsen i planloven skulle fortolkes snævert, og at produkter indleveret af borgere ikke kunne betragtes som virksomhedens "egne produkter".

Da flertallet fandt lokalplanen lovlig på alle punkter, blev resultatet, at klagen blev afvist.