Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om midlertidig opstaldning af slagtesvin

Holstebro Kommune traf den 12. marts 2019 afgørelse om, at midlertidig opstaldning af slagtesvin i en eksisterende staldbygning på [A1] ikke krævede godkendelse eller tilladelse efter Husdyrbruglovens § 16 a eller Husdyrbruglovens § 16 b. Slagteriet ønskede at anvende stalden som "nødstald" maksimalt én gang om måneden, med dyrenes ophold på typisk 24 timer, dog op til 72 timer.

Kommunen vurderede, at staldene kunne sammenlignes med et udleveringsrum, og at de derfor ikke skulle betragtes som produktionsareal i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 4, jf. bilag 3, pkt. C. Dette betød, at der ikke var tale om et husdyrbrug i Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1 forstand. Kommunen lagde vægt på den begrænsede anvendelse og mente, at en godkendelse ville bortfalde grundet kontinuitetsbrud efter Husdyrbruglovens § 59 a, stk. 2.

En omboende klagede den 8. april 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at kommunens afgørelse var baseret på urigtige oplysninger, idet staldene angiveligt blev anvendt oftere og i længere tid end oplyst. Klageren mente, at en ny afgørelse skulle tage højde for øgede gødningsmængder, transporter og øvrige gener.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt de anvendte stalde kunne sidestilles med udleveringsrum, og om der var tale om produktionsareal, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Vurdering af produktionsareal

MFKN fastslog, at staldbygningen var et husdyranlæg som defineret i Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om et husdyrbrug, afhang af, om der var et produktionsareal på mere end 100 m2, jf. Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1. Dette skulle vurderes ud fra den faktiske anvendelse og dyrenes opholdstid.

MFKN var uenig i Holstebro Kommunes vurdering af, at staldarealet ikke skulle betragtes som produktionsareal. Nævnet fandt, at arealet var et sted, hvor dyrene kunne stå, gå og ligge i et fast placeret husdyranlæg, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 4, jf. bilag 3, pkt. C, nr. 1. Det var ikke afgørende, om der faktisk blev afsat gødning.