Ophævelse af lokalplanbestemmelse om genbrugsbutik på grund af uoverensstemmelse med planlovens detailhandelsregler

Øvrige klagepunkter afvist

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende trafikforhold og planens hensigtsmæssighed, da dette ikke er retlige spørgsmål, som nævnet har kompetence til at vurdere, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Klager over uklarheder vedrørende genanvendelsesproduktion blev også afvist, da en lokalplan kun fastsætter rammer, og en konkret fortolkning først kan ske ved en eventuel ansøgning om etablering af en specifik virksomhed.

Ophævelse af bestemmelse om genbrugsbutik

Planklagenævnet ophævede lokalplanens § 6.4, som gav mulighed for at etablere en genbrugsbutik på op til 500 m². Nævnet fastslog, at en genbrugsbutik er detailhandel i planlovens forstand. Da området ikke er udlagt til detailhandel i kommuneplanen, kunne butikken kun tillades, hvis den var omfattet af undtagelsen i Planlovens § 5 o. Denne bestemmelse tillader mindre butikker i tilknytning til f.eks. tankstationer eller turistattraktioner, som servicerer de kunder, der alligevel benytter anlæggets primære funktion.

Nævnet vurderede, at en genbrugsbutik ikke opfyldte dette krav. Salg af genbrugsvarer har ikke den nødvendige funktionelle sammenhæng med det at aflevere affald, og det var sandsynligt, at butikken ville tiltrække kunder, der ikke samtidig benyttede genbrugspladsen. Bestemmelsen var derfor i strid med planlovens regler for detailhandel, og den blev ophævet. Den øvrige del af lokalplanen blev opretholdt.

Lokalplanen fastsatte bestemmelser om, at facader skulle udføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides, og at varegård samt vareindlevering skulle afskærmes og overdækkes for at overholde støjgrænser mod naboer. Desuden skulle det dokumenteres, at indendørs og udendørs støjniveau overholdt grænseværdierne, før ny bebyggelse tages i brug. Lokalplanen aflyste desuden den tidligere lokalplan nr. 139 inden for området.

Miljøscreening

Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at lokalplanen ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen vurderede forskellige miljøparametre:

• Natura 2000 og bilag IV-arter: Kommunen vurderede, at planen ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter som flagermus og strandtudser, da der ikke var yngle- eller rasteområder inden for planområdet.
• Trafik: En forøgelse af trafikken forventedes, primært fra en dagligvarebutik, men kommunen vurderede, at trafikafviklingen fortsat ville være acceptabel.
• Støj: Planområdet var støjbelastet fra vejtrafik og havnevirksomheder. Lokalplanen indeholdt dog bestemmelser om afbødende foranstaltninger for at sikre overholdelse af støjgrænser for både indendørs og udendørs arealer.
• Skygge- og refleksionsgener: Højhusbyggeri ville medføre skyggepåvirkning, men kommunen vurderede, at dette var uundgåeligt og ikke væsentligt nok til at udløse miljøvurderingspligt.
• Forurening: Dele af området var kortlagt som forurenet. Kommunen vurderede, at byggeprocessen ville fjerne noget af forureningen, og at der ville blive stillet krav om tilladelser og foranstaltninger i henhold til Jordforureningslovens § 8.
• Kulturmiljø og visuel påvirkning: Den tidligere administrationsbygning med middel bevaringsværdi skulle bevares. Byggeriet ville være synligt i kystlandskabet, men vurderedes ikke at påvirke kysten væsentligt grundet eksisterende høje havnerelaterede bygninger.

Klagernes Anbringender

Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.