Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et påbud fra Middelfart Kommune til en daginstitution om støjdæmpende foranstaltninger, meddelt den 6. marts 2019. Påbuddet blev udstedt som følge af væsentlige støjgener fra daginstitutionen, der har plads til 158 børn og udvidede åbningstider.
Kommunens påbud, der er truffet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 3, fastsatte fire støjbegrænsende tiltag:
Støjskærmene skulle være lydabsorberende ind mod støjkilderne, med en fladevægt på mindst 15 kg/m² og tætsluttende. Kommunen vurderede, baseret på et teknisk notat af 4. januar 2019, at tiltagene ville medføre en støjdæmpning på op til 6,2 dB i dagperioden til en anslået omkostning på ca. 500.000 kr. eksklusiv moms. Kommunen fandt, at yderligere støjreduktion ikke ville være proportional med omkostningerne.
To omboende påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 3. april 2019. Klagerne anførte navnlig, at:
Middelfart Kommune fastholdt sin afgørelse og fandt ikke anledning til at ændre den.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Middelfart Kommunes afgørelse af 6. marts 2019 om påbud om støjdæmpende foranstaltninger til daginstitutionen. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.
Nævnet fastslog sin kompetence til at behandle sagen, da daginstitutionen er kommunalt ejet, jf. Bekendtgørelse om miljøaktiviteter § 23. Dog bemærkede nævnet, at mere tilfældige eller uorganiserede aktiviteter uden for daginstitutionens åbningstid, såsom brug af skaterrampe, ikke er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 3 og derfor ikke kan behandles af nævnet.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Middelfart Kommunes vurdering af, at daginstitutionen giver anledning til væsentlige støjgener. Denne vurdering blev baseret på kommunens tilsynsbesøg og daginstitutionens driftstid. Nævnet lagde vægt på, at det er mere hensigtsmæssigt at foretage en subjektiv vurdering af væsentlige støjgener fra legende børn og en konkret vurdering af afhjælpende foranstaltninger, da målinger af menneskestemmer er vanskelige at udføre retvisende.
Nævnet fandt desuden, at de påbudte støjdæmpende foranstaltninger, herunder opførelse af fem støjskærme og lukning af den nordlige legeplads, er tilstrækkelige til at afhjælpe de væsentlige støjgener. Dette blev understøttet af det tekniske notat af 4. januar 2019, der viste en dæmpning på op til 6,2 dB. Nævnet anerkendte kommunens proportionalitetsvurdering vedrørende yderligere støjreduktion på 0,2 dB i forhold til de ekstra omkostninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at det tekniske notat af 4. januar 2019 er retvisende og udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Notatet tager højde for daginstitutionens udvidede åbningstider, antal børn og brugen af den nordlige plads som adgangsvej.
Vedrørende påbuddets vilkår 4 om brug af den nordlige plads fandt nævnet, at vilkåret er tilstrækkeligt entydigt og kontrollerbart. Det er kommunens ansvar som tilsynsmyndighed at sikre, at daginstitutionen drives som forudsat i det tekniske notat, og at omgivelserne ikke udsættes for væsentlige støjgener. Klager over kommunens tilsyn kan ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3, men skal rettes til Ankestyrelsen.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 1.
MiljoestyrelsenNy vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.
MiljoestyrelsenMiljoestyrelsen
Sagen drejer sig om en klage over støjgener fra en møbelpolstrervirksomhed. En nabo klagede over støj, lavfrekvent støj og vibrationer fra virksomhedens kompressor, især om natten. Kalundborg Kommune afviste at udstede yderligere påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, da en støjrapport viste, at virksomheden overholdt de vejledende støjgrænser.
Denne vejledning uddyber reglerne for støjgrænser fra vindmøller og fungerer som et fortolkningsbidrag til vindmøllestøjbekendtgørelsen.
Dette tillæg fastsætter støjgrænser i transformationsområder for virksomheder og boliger som supplement til den eksisterende vejledning fra 1984.
Sagen omhandler en klage over Rebild Kommunes påbud om støjgrænser for en landbrugsvirksomhed. Kommunen havde påbudt vir...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud vedrørende stø...
Læs mereLov om ombygning af Aarhus H
