Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til etablering af minivådområde nær [lufthavn1]

Kolding Kommune afslog den 25. februar 2019 en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af et minivådområde på en landbrugsejendom beliggende i landzone, ca. 1,8 km øst for [lufthavn1]. Ejeren klagede den 15. marts 2019 til Planklagenævnet over afgørelsen, primært med henvisning til kommunens vurdering af risikoen for fuglekollisioner (bird strikes).

Ejendommens og områdets karakteristika

Ejendommen på [adresse1] er en landbrugsejendom på 49,6 ha, hvoraf det ansøgte minivådområde på ca. 1,7 ha skulle placeres på den sydlige del af [matrikel1]. Området er udpeget som værdifuldt landbrugsområde i kommuneplanen og ligger i indflyvningsområdet til [lufthavn1].

Ansøgningens indhold og formål

Minivådområdet var tiltænkt rensning af drænvand for kvælstof og fosfor gennem tre bassiner og et sedimentationsbassin. Ansøgningen var en del af vandområdeplanerne 2015-2021, der sigter mod at reducere kvælstofudledning til vandmiljøet.

Høringer og kommunens afgørelse

[lufthavn1] oplyste om 9-10.000 årlige starter og landinger samt problemer med fugle, især måger, ved Søgaard Sø. Lufthavnen vurderede, at et nyt vådområde så tæt på indflyvningen ville øge risikoen for bird strikes, potentielt ved at skabe en trækrute. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bekræftede generelt, at vådområder kan øge fugleaktivitet nær flyvepladser.

Kolding Kommune baserede sit afslag på Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) tekniske vejledning fra 2006 om risiko for fuglekollisioner. Kommunen vurderede, at vådområdets placering ca. 1.775 m fra lufthavnen, i lige linje ud for landingsbane 25, faldt inden for vejledningens Zone A, hvor etablering frarådes. Kommunen mente, at vådområdets størrelse på 1,7 ha ville tiltrække et betydeligt antal yngle- og trækfugle og bidrage til nye trækruter, selvom det generelt ville gavne flora, fauna og vandmiljø.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at en betydelig stigning i vandfugle ikke ville ske, da vådområdet var opdelt i zoner, hvoraf en tredjedel ville være lavvandet og tilgroet med dunhammer, hvilket ikke tiltrækker måger. Det blev også fremført, at offentlig adgang ville gøre området mindre attraktivt for rastende fugle. Klageren påpegede desuden, at området allerede var omkranset af søer og våde enge, og at de enkelte delsøer i minivådområdet var væsentligt under de 0,5 ha, som DMU's vejledning angiver som problematisk. En minkhal 600 m væk blev også nævnt som en eksisterende tiltrækningsfaktor for måger.

Planklagenævnet stadfæstede Kolding Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til etablering af et minivådområde. Nævnet fandt, at det ansøgte vådområde ikke kunne betragtes som et mindre vådområde, men snarere en mellemstor sø, og at størrelsen af de enkelte delsøer ikke var afgørende for områdets tiltrækningskraft for fugle.

Nævnets vurdering af fuglekollisionsrisiko

Nævnet vurderede, at vådområdets udformning, størrelse og placering kunne tiltrække et betydeligt antal yngle- og trækfugle. De tørre partier i de lavvandede vegetationszoner kunne tiltrække redebyggende fugle og fungere som fouragerings- og skjulområder. Det faktum, at der allerede var mange søer og våde enge i området, forøgede risikoen for fugletræk til og fra vådområdet hen over lufthavnens område og indflyvningen.

Placering i forhold til DMU's vejledning

Planklagenævnet lagde vægt på, at vådområdet ønskedes etableret ca. 1,8 km fra flyvepladsen i indflyvningen til lufthavnen, hvilket er langt inde i Zone A ifølge DMU's rapport fra 2006. I denne zone frarådes etablering af søer fuldstændigt på grund af risikoen for kollisioner mellem fly og fugle. Nævnet henviste til sin praksis om at foretage en konkret vurdering med udgangspunkt i DMU's zoneangivelser og anbefalinger.

Retsgrundlag og afgørelsens endelighed

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.