Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg vedrørende boligområde i Silkeborg

Silkeborg Kommune vedtog den 29. oktober 2018 endeligt kommuneplantillæg nr. 1 til kommuneplan 2017-2028. Tillægget omhandlede blandt andet udlægning af ejendommen [matrikel1] til boligformål med en ny kommuneplanramme 14-B-12, samt udtagelse af arealet fra kommuneplanens temaer for landskabeligt interesseområde, muligt naturområde og økologisk forbindelse. Planklagenævnet modtog en klage over denne afgørelse fra beboere i området.

Baggrund for ejendommens status

Ejendommen [matrikel1] var tidligere udlagt til boligområde i kommuneplanen, men blev udtaget i 2009. I forbindelse med kommuneplan 2013 afviste kommunen at udlægge grunden som boligområde. Ejeren af ejendommen sendte i december 2016 en e-mail til borgmesteren og den daværende formand for Plan- Miljø- og Klimaudvalget, hvor denne refererede til et tidligere møde og ønskede, at grunden igen blev udlagt til boligformål.

Lokalplan nr. 14-008 og ejendommens afvisning

Silkeborg Kommune vedtog den 7. februar 2017 lokalplan nr. 14-008, Et boligområde ved [vejnavn1], som grænser op til [matrikel1]. Ejeren af [matrikel1] ønskede ejendommen medtaget i denne lokalplan, men dette blev afvist af forvaltningen. Begrundelsen var, at ejendommen i kommuneplan 2001 var undtaget fra boligbebyggelse grundet landskabelig udpegning og terræn, og at en landskabskarakteranalyse fastholdt udpegningen som landskabsinteresseområde. Forvaltningen vurderede, at forholdene på ejendommen ikke havde ændret sig, og at der ikke var grundlag for at inddrage den i lokalplanen.

Forslag til kommuneplantillæg og høring

Den 28. maj 2018 vedtog Silkeborg Kommune forslag til kommuneplantillæg nr. 1, som foreslog at udlægge [matrikel1] til boligformål og udtage den fra udpegninger som landskabeligt interesseområde, muligt naturområde og økologisk forbindelse. Forslaget var i offentlig høring fra den 15. juni til den 13. august 2018. Kommunen modtog 12 høringssvar, herunder fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen sendte den 29. juni 2018 bemærkninger til forslaget, hvor de efterlyste en redegørelse for konsekvenserne af at udtage arealet fra de nævnte udpegninger, herunder om funktionen af udpegningerne kunne opretholdes. Miljøstyrelsen understregede, at deres bemærkninger ikke udgjorde en indsigelse mod planforslaget.

Byrådets vedtagelse

Kommuneplantillægget blev behandlet af Silkeborg Byråd den 29. oktober 2018. Et notat med resumé af indkomne indsigelser og Miljøstyrelsens bemærkninger, samt forvaltningens kommentarer, var vedlagt. Forvaltningen vurderede, at etablering af bebyggelse på [matrikel1] ville påvirke landskabet og kræve terrænregulering. De anbefalede, at ændring 8 (vedrørende [matrikel1]) udgik, men Plan- og Vejudvalget anbefalede at fastholde den. Byrådet godkendte indstillingen fra Plan- og Vejudvalget og vedtog kommuneplantillægget.

Klagernes anbringender

Klagerne anførte navnlig, at:

• Kommuneplantillægget var i strid med lokalplan nr. 14-008, da det forudsatte terrænregulering i et område, hvor det ikke var tilladt, og muliggjorde udvidelse af boligområdet i strid med lokalplanens redegørelse.
• Der manglede belæg for at udtage området af udpegningen som landskabsinteresseområde, da arealet ikke havde ændret sig siden tidligere analyser.
• Kommunens beslutning var truffet på et forkert grundlag, idet politikerne angiveligt havde overset Miljøstyrelsens bemærkninger, og fordi beslutningen var baseret på en ubegrundet "berettiget forventning" hos ejeren af [matrikel1], samt på grund af personlige relationer og inhabilitet.
• Kommunen ikke havde hjemmel til at kræve, at vejadgangen til eventuel beboelse skulle ske via en naboejendom ([matrikel2]) uden inddragelse af dennes ejer.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Silkeborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 1. Dette betyder, at kommuneplantillægget fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om kommuneplantillæggets gyldighed, kommunens hjemmel til at udtage ejendommen af landskabsinteresseområde, overholdelse af planlovens retningslinjer for planers tilvejebringelse, samt almindelige forvaltningsretlige principper som officialprincippet og inhabilitet. Nævnet kan derimod ikke efterprøve uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed.

Vejadgang

Klagerens anbringende om vejadgang via naboejendommen [matrikel2] vedrører ikke kommunens afgørelse om vedtagelse af kommuneplantillæg, men snarere vejlovgivningen. Planklagenævnet afviste derfor at tage stilling til dette spørgsmål. Nævnet bemærkede, at der ikke er noget til hinder for, at en kommune vedtager et kommuneplantillæg, selvom den endelige realisering afhænger af tilladelser fra anden lovgivning.

Overensstemmelse med lokalplan

Planklagenævnet fandt ikke, at kommuneplantillægget var ugyldigt på grund af eventuel modstrid med lokalplan nr. 14-008. Der gælder ikke et krav i Planloven § 13, stk. 1, nr. 1 om, at et kommuneplantillæg ikke må være i strid med en ældre, fortsat gældende lokalplan. Desuden er ejendommen [matrikel1] ikke omfattet af lokalplan nr. 14-008, og en lokalplan regulerer kun forholdene inden for sit eget område.

Håndtering af indsigelser

Klagerne anførte, at Miljøstyrelsens bemærkninger var overset af politikerne. Planklagenævnet konstaterede, at Miljøstyrelsens bemærkninger af 29. juni 2018 var gengivet i indsigelsesnotatet og vedlagt i deres fulde ordlyd ved byrådets møde den 29. oktober 2018. Der er ikke krav om, at specifikke bemærkninger skal fremhæves i sagsfremstillingen. Kommunen havde dermed fremlagt tilstrækkelige oplysninger.

Udtagning af udpegning som landskabsinteresseområde

Kommunen har til enhver tid mulighed for at ændre udpegninger i kommuneplanlægningen, herunder hvilke områder der er udpeget som landskabeligt interesseområde, i overensstemmelse med Planloven § 24, stk. 5, Planloven § 24, stk. 6 og Planloven § 24, stk. 7. Tidligere beslutninger om ikke at udtage ejendommen fra udpegningen er ikke bindende for kommunen. Planklagenævnet har ikke kompetence til at efterprøve kommunens faglige vurderinger af områdets landskabelige værdi.

Beslutningsgrundlag

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet. Udtalelser fra byrådsmedlemmer på et møde, såsom en "berettiget forventning", anses som personlige opfattelser eller politisk betingede vurderinger og er ikke en del af det planretlige beslutningsgrundlag. Forudsætningen om en berettiget forventning fremgik ikke af dagsordenspunktet eller indsigelsesnotatet ved vedtagelsen.

Inhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at borgmesteren eller det navngivne byrådsmedlem var inhabile i forbindelse med behandlingen af sagen. Et byrådsmedlem er inhabilt, hvis vedkommende har en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, en nær tilknytning til nogen med særlig interesse, eller hvis der foreligger omstændigheder, der vækker tvivl om upartiskhed, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 1, Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 2 og Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 5. Møder med borgere er en sædvanlig del af byrådsmedlemmers virke og medfører ikke inhabilitet.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.