Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Herning Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 13.B19.1 for et boligområde. En grundejer inden for planområdet klagede over afgørelsen, som blev vedtaget den 22. januar 2019.
Lokalplanens formål var blandt andet at overføre området fra landzone til byzone og muliggøre nedrivning af en bevaringsværdig ejendom. Planen omfatter flere matrikler, som overføres til byzone ved planens vedtagelse.
Klageren anførte flere kritikpunkter:
Herning Kommune afviste klagepunkterne. Kommunen fastholdt, at alle indsigelser var vedlagt i deres fulde længde i sagsmaterialet til byrådet. Vedrørende zoneændringen oplyste kommunen, at den pågældende matrikel netop ikke var blevet overført til byzone, hvilket fremgik af lokalplanens kortbilag. Endelig henviste kommunen til, at planloven giver mulighed for ekspropriation for at virkeliggøre en lokalplan.
Planklagenævnet afviste klagen og fastholdt Herning Kommunes afgørelse om at vedtage lokalplanen. Lokalplanen er derfor fortsat gældende.
Planklagenævnet fastslog, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet afviste at behandle klagen over kommuneplantillægget, da der ikke var indgivet en separat klage herom.
Klagepunktet om ekspropriation blev også afvist. Nævnet bemærkede, at kommunen endnu ikke havde truffet en konkret afgørelse om ekspropriation efter Planlovens § 47, stk. 1. Spørgsmålet om, hvorvidt en lokalplan i sig selv udgør et ekspropriativt indgreb, henhører under domstolene, jf. Grundlovens § 73.
Nævnet fandt, at kommunens håndtering af klagerens indsigelser var i overensstemmelse med reglerne. Selvom indsigelserne var sammenfattet i et notat, var de fulde indsigelser vedlagt som bilag til byrådets behandling, hvilket sikrede en seriøs behandling i overensstemmelse med .
Vedrørende zoneændringen konstaterede nævnet, at den omhandlede matrikel ifølge lokalplanens § 2 og kortbilag ikke var blevet overført fra landzone til byzone. Derfor var der ikke grundlag for at give medhold i dette punkt.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 3, stk. 3, i Lov om Planklagenævnet.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Glostrup Kommune
Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park, den 28. oktober 2019. Klagen blev indgivet den 28. oktober 2019 og uddybet flere gange frem til januar 2020.
Området, der tidligere var et hospitalsområde, blev i 2017 ryddet for bygninger. Hørsholm Kommune købte grunden i oktober 2015 med henblik på byudvikling. Processen for udviklingen af området har været omfattende og er ifølge kommunen sket med stor inddragelse af offentligheden, naboer, interessenter og fagfolk. Processen bestod af fem faser:
Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke væksten i landdistrikterne ved at fjerne unødvendige regler og give bedre muligheder for boliger, turisme og klimatilpasning.
Glostrup Kommunalbestyrelse har vedtaget den nye kommuneplan for 2025-2037, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelse.
Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.
Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.
Planklagenævnet behandlede en klage over Viborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 499, Boligområde ved A 2 i...
Læs mereHolbæk Kommune vedtog den 4. september 2020 endeligt lokalplan nr. 6.19, Boliger v. Mårsø. Formålet med lokalplanen var ...
Læs mere