Planklagenævnets afgørelse om lokalplantillæg nr. 3 til lokalplan nr. 183, B&W-området og kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2015, vedtaget af Københavns Kommune
Københavns Kommune vedtog den 13. december 2018 endeligt tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 183, B&W-området, samt kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2015. Formålet med planerne var at muliggøre omdannelsen af bygningen kendt som ”Ørkenfortet” til et hotel med 394 værelser, herunder tilføjelse af en ekstra etage og en tilbygning i to etager ud mod havnen. Projektet omfattede også etablering af publikumsorienterede funktioner som butik og café i stueetagen samt begrønning af taget. Lokalplantillægget muliggjorde etablering af en butik på op til 200 m² for udvalgsvarer og 500 m² for dagligvarer. Kommuneplantillægget ændrede området til et S3*-område med fastsættelse af maksimal bygningshøjde på 33 meter og bebyggelsesprocent på 470, da lokalplanen ikke var i overensstemmelse med den daværende kommuneplan 2015. Kommunen gennemførte forudgående høring i perioden 25. januar til 22. februar 2018, hvor der blev modtaget 20 høringssvar. Efterfølgende blev forslagene til lokalplan- og kommuneplantillæg offentliggjort og var i høring fra 2. august til 27. september 2018, hvor 23 høringssvar blev modtaget. En beboer uden for lokalplanområdet klagede den 19. januar 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev uddybet flere gange, og kommunen afgav bemærkninger til klagen. Klageren anførte en række punkter, herunder:
Klagepunkter
Kommunen havde ikke opfyldt redegørelseskravet i Planloven § 16, stk. 6 vedrørende butikkers påvirkning af bymiljøet, herunder trafikale forhold og friarealer.
Kommunens behandling af indsigelser havde været mangelfuld, og der var sket usaglig forskelsbehandling, da kun visse indsigelser blev imødekommet.
Der var forkerte oplysninger i forvaltningens indstilling til Borgerrepræsentationen vedrørende bygningernes højder, specifikt Udenrigsministeriets højde i forhold til ”Ørkenfortet” og det såkaldte ”portmotiv”.
Kommunen havde tilsidesat Planloven § 17, stk. 1, da ombygningen af ”Ørkenfortet” angiveligt blev påbegyndt før lokalplanens endelige vedtagelse.
Borgerrepræsentationens beslutninger var ikke efterlevet i lokalplantillægget, og der var uenighed i kommunens vurdering af tagetagen.
Formålsbestemmelsen i lokalplanen dækkede ikke Ørkenfortets højde, og der var fejl i det offentliggjorte plandokument.
Planklagenævnet behandlede klagen over Københavns Kommunes vedtagelse af lokalplan- og kommuneplantillæg. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om redegørelseskrav, overholdelse af retningslinjer for planers tilvejebringelse og almindelige forvaltningsretlige principper som officialprincippet. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som kan efterprøves af nævnet.
Afvisning af klagepunkter
Planklagenævnet afviste flere af klagepunkterne:
Foreløbig retsvirkning af lokalplanforslag: Klagepunktet om udførte arbejder i strid med Planloven § 17, stk. 1 blev afvist, da det vedrører forhold forud for planens endelige vedtagelse og ikke selve afgørelsen om vedtagelse.
Manglende efterlevelse af Borgerrepræsentationens beslutninger: Dette punkt blev afvist, da det vedrører forvaltningens efterfølgende administration eller politiske tilkendegivelser, ikke gyldigheden af planvedtagelsen.
Uenighed i kommunens vurdering af tagetage: Nævnet kunne ikke efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af, at en ny tagetage kun udgjorde en begrænset udvidelse, da dette ikke er et retligt spørgsmål.
Formålsbestemmelsen: Klagerens anbringende om, at alle lokalplanbestemmelser skal afspejles i formålsbestemmelsen, blev afvist, da der ikke er et sådant krav i planloven.
Fejl i plandokument: Spørgsmålet om kommunens information om uoverensstemmelse mellem det vedtagne og det offentliggjorte plandokument blev afvist, da det vedrører efterfølgende forhold og ikke gyldigheden af planvedtagelsen.
Vurdering af redegørelseskrav og indsigelser
Krav til lokalplanens redegørelse om påvirkning af bymiljøet: Nævnet vurderede, at lokalplantillægget var omfattet af Planloven § 16, stk. 6, da det muliggjorde etablering af en butik. Nævnet fandt, at redegørelsen i fornødent omfang indeholdt oplysninger om de nævnte forhold, herunder trafikale forhold og friarealer, især i lyset af butikkens begrænsede omfang og fraværet af nyt byggeri til butiksformål. Der er ikke krav om visualiseringer eller bestemte undersøgelser.
Inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser: Nævnet fastslog, at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme eller besvare indsigelser i forbindelse med planvedtagelsen. Klagerens indsigelser var medtaget som bilag til Borgerrepræsentationens møde, hvilket sikrede inddragelse. Nævnet fandt ikke, at det udgjorde usaglig forskelsbehandling, at kommunen imødekom visse indsigelser, men ikke andre, da kommunen har et vidt skøn i forhold til planens indhold.
Vurdering af forkerte oplysninger om højder
Officialprincippet og forkerte oplysninger om højder: Klageren anførte, at der var forkerte oplysninger om Udenrigsministeriets højde i forvaltningens indstilling til Borgerrepræsentationen. Kommunen bekræftede, at der var en forskel på ca. 10 meter mellem den angivne og den korrekte højde. Planklagenævnet fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at denne forskel ikke var afgørende for oplevelsen af ”portmotivet” mellem de to bygninger. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var afgørende, at bygningerne skulle være lige høje, og at den forkerte oplysning ikke udgjorde en væsentlig retlig mangel, der ville have ført til et andet resultat. Desuden fremgik den forkerte oplysning ikke af det forslag til lokalplantillæg, der var sendt i høring til offentligheden.
Konklusion
Planklagenævnet kunne samlet set ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes endelige vedtagelse af tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 183, B&W-området, og kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2015. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park, den 28. oktober 2019. Klagen blev indgivet den 28. oktober 2019 og uddybet flere gange frem til januar 2020.
Sagens baggrund og forløb
Området, der tidligere var et hospitalsområde, blev i 2017 ryddet for bygninger. Hørsholm Kommune købte grunden i oktober 2015 med henblik på byudvikling. Processen for udviklingen af området har været omfattende og er ifølge kommunen sket med stor inddragelse af offentligheden, naboer, interessenter og fagfolk. Processen bestod af fem faser:
Visionsfasen: Fra 23. februar til 15. juni 2016 var der mulighed for at komme med ideer og forslag til grundens udvikling via en dedikeret hjemmeside. Der blev afholdt orienteringsmøder og interessentmøder, hvor klageren også deltog.
Akademiraadet udtrykker skarp kritik af det nye lokalplansforslag for Palads-bygningen, som de mener truer både den historiske arkitektur og Poul Gernes' unikke kunstneriske udsmykning.
Høje bygninger i den klimavenlige by
Høje huse belaster klimaet, den sociale balance og byens profil, lyder advarslen i en ny anbefaling til Københavns Kommune.
Parallelopdragsfasen: Tre rådgiverteams blev inviteret til at udvikle ideer baseret på visionerne, med mulighed for borgerinput.
Udviklingsfasen: En udviklingsplan for grunden blev udarbejdet og præsenteret på et borgermøde før vedtagelse i kommunalbestyrelsen den 18. december 2017.
Udbudsfasen: Udviklingsplanen dannede grundlag for udbud af fire parceller i lokalplanområdet. I maj 2019 blev der afholdt orienteringsmøde om vinderprojektet.
Lokalplanfasen: Kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170 blev udarbejdet på baggrund af udviklingsplanen, købstilbud og skitseprojekter. Forslagene var i offentlig høring fra 3. juni 2019 til 12. august 2019.
Klagerens anbringender
Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.
Kommunens bemærkninger
Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.
Akademiraadet
