Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Holstebro Kommunes afgørelse af 30. januar 2019, hvor kommunen afslog en ansøgning om tilladelse til bortledning af vand fra Storå til havevanding og samtidig påbød ophør af denne aktivitet ved en ejendom i Holstebro. Ejendommen, der er ca. 2.700 m2, grænser direkte op til Storåen, som er et offentligt vandløb omfattet af regulativet "STORÅ regulativ for amtsvandløb nr. 6" fra 1989. Storåen er et målsat vandløb med målsætningen "god" økologisk tilstand.
Holstebro Kommune konstaterede under et tilsyn i august 2018, at der var etableret en pumpe i drift ved ejendommen til vandindvinding. Klager oplyste, at indvindingen havde fundet sted siden 1993, og at der ifølge klager forelå en stiltiende eller generel tilladelse meddelt via en avisannonce fra Ringkjøbing Amt for ca. 25 år siden. Kommunen kunne ikke finde dokumentation for en sådan tilladelse og afviste, at der forelå en stiltiende tilladelse eller at retten til håndhævelse var fortabt grundet passivitet.
Kommunen vurderede, at selvom den konkrete indvinding på 2 m3/time isoleret set var uden naturmæssig betydning, ville en tilladelse ud fra et lighedsprincip medføre, at langt flere ville benytte muligheden, hvilket ville have store kumulerede negative effekter. Kommunen fremhævede, at Storåsystemet var presset i den tørre sommer 2018, hvor vandstanden var lav, og vandtemperaturen høj, hvilket påvirkede åens dyre- og planteliv negativt. Kommunen henviste til et generelt behov for at reducere vandindvindingen i Storåoplandet for at opfylde miljømålene i vandområdeplanen for Jylland og Fyn. Kommunen anførte desuden, at vand optaget til havevanding i tørvejrsperioder kun i meget begrænset omfang strømmer tilbage til åen.
Klager anførte i sin klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der forelå en generel tilladelse fra Ringkjøbing Amt, og at myndighederne havde været bekendt med forholdet i mange år uden at gribe ind, hvorved retten til håndhævelse var fortabt. Klager mente, at den konkrete indvinding var af "ganske underordnet betydning" og henviste til Vandløbslovens § 54 a, som angiver, at ulovlige forhold skal bringes til ophør, medmindre de er af underordnet betydning. Klager udtrykte forundring over kommunens manglende sondring mellem overfladevand og grundvandsboringer og mente, at kommunens henvisninger til markvandingsanlæg og grundboringer var irrelevante for den konkrete sag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Holstebro Kommunes afgørelse om afslag på tilladelse til og påbud om ophør af bortledning af vand fra Storå.
Nævnet fastslog, at oppumpning af vand fra et vandløb kræver tilladelse i henhold til Vandløbslovens § 6, stk. 2. En sådan indvinding uden tilladelse er en overtrædelse af loven og giver vandløbsmyndigheden hjemmel til at meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand, jf. . Nævnet bemærkede, at selvom kommunen havde henvist til , medførte denne fejl ikke afgørelsens ugyldighed, da den retlige konsekvens – fysisk lovliggørelse – var den samme.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at Holstebro Kommune havde fortabt retten til at håndhæve forholdet. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en løbende overtrædelse, og at en myndighed ikke ved passivitet kan fortabe retten til at håndhæve fremtidige overtrædelser af lovgivningen. Klagerens opfattelse af en generel tilladelse via en avisannonce blev afvist som usandsynlig og i strid med vandløbsregulativet.
Nævnet bemærkede, at kommunens administrationsgrundlag for vurdering af tilladelser til vandindvinding fra Storå var vandløbsregulativet. Da regulativet direkte regulerer indvinding af vand fra Storå og ikke giver tilladelse til indvinding af overfladevand til havevanding (udover kreaturvanding), fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Afgørelser efter Vandløbslovens § 6 og Vandløbslovens § 54, stk. 1 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.


Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand fra en eksisterende brønd til havevanding. Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen er tilsluttet vandværket, og at kommunens vandforsyningsplan normalt ikke tillader supplerende vandindvinding fra private brønde.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om fornyet tilladelse til indvinding a...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om fornyet tilladelse til indvinding a...
Læs mere