Command Palette

Search for a command to run...

Vejle Kommune meddelte den 7. januar 2019 dispensation fra lokalplan nr. 3 til opstilling af to kraner på 32 og 33 meters højde på [Matr. 1] og [Matr. 2], Søndermarken, Vejle Jorder. Kommunen vurderede, at kranerne ikke ville påvirke naturområder eller arter væsentligt og ikke umiddelbart overskred vejledende støjgrænser. Dispensationen blev givet på betingelse af, at kun lovpligtig belysning anvendes. En omboende påklagede afgørelsen den 3. februar 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen var også påklaget til Planklagenævnet.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært to punkter:

  • Vejle Kommune havde ikke taget hensyn til, at det umiddelbart tilstødende område er karakteriseret som et særligt værdifuldt naturområde.
  • Støjforholdene var behandlet forkert, idet kommunen brugte støj fra motorvejen som argument for at nedtone støjen fra kranerne, og vurderingen var baseret på ulovligt opstillede kraner frem for den nye type.

Klageren mente desuden, at miljøbeskyttelsesloven indeholder mere end blot støj, og at kommunen havde svigtet sin pligt.

Vejle Kommunes bemærkninger

Vejle Kommune bemærkede den 20. februar 2019, at klagen omhandlede forhold, der først ville kunne konstateres i forbindelse med et efterfølgende tilsyn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Vejle Kommunes afgørelse af 7. januar 2018 om dispensation fra lokalplan nr. 3 til opstilling af to kraner. Nævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgivning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Nævnet afgør selv spørgsmål om sin kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.

Nævnets kompetence

Vejle Kommunes afgørelse var truffet efter Planlovens § 19. Afgørelser om andre forhold omfattet af planloven kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan behandle klager over afgørelser truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Nævnet fandt dog, at Vejle Kommunes afgørelse af 7. januar 2019 ikke indeholdt en formel afgørelse efter naturbeskyttelsesloven.

Klager over kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog er Vejle Kommune tilsynsmyndighed i den konkrete sag vedrørende støjgener. Hvis erhvervsvirksomheder medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden give påbud om at nedbringe forureningen, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1. Klager over støjgener fra kranerne skal derfor rettes til Vejle Kommune, som har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Såfremt klager ønsker at klage over den måde, hvorpå Vejle Kommune udøver sin tilsynspligt, skal henvendelse rettes til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne, jf. Kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1.

Gebyr

Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.

Lignende afgørelser