Landsskatteretten godkender straksfradrag for mellembygning mellem svinestalde

Skattestyrelsen havde oprindeligt nægtet straksfradrag under henvisning til Afskrivningsloven § 18, stk. 2, da de anså udvidelsen for at være en selvstændig ny bygning frem for en tilbygning til en eksisterende bygning. Styrelsen mente, at arealet og funktionerne i de nye sektioner gjorde dem i stand til at fungere uafhængigt af den oprindelige bygningsmasse.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at hele bygningskomplekset fungerer som én integreret produktionsenhed. Der blev lagt vægt på, at bygningerne er fysisk sammenhængende med fælles tag- og vægkonstruktioner, og at der er etableret fælles systemer til foder, vand og ikke mindst halmforsyning, som er afhængig af den fysiske sammenbygning.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og fastslog, at udgifterne til færdiggørelse af bygning nr. 21 i 2016 var berettiget til straksfradrag som ombygnings- eller forbedringsudgifter jf. Afskrivningsloven § 18, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse

Retten vurderede, at mellembygningen udgjorde en "naturlig del af den eksisterende bygning" baseret på følgende kriterier:

• Fysisk fremtræden: Bygningen fremstår som en helt naturlig forlængelse af bygning nr. 10 med fælles mur, gavl og tagryg, således at de visuelt fremtræder som én samlet bygning.
• Funktionel integration: Retten lagde særlig vægt på, at halmforsyningen kører fra bygning nr. 21 videre ind i bygning nr. 10 via et automatisk anlæg. Dette system kræver fysisk sammenhæng og betyder, at bygning nr. 21 ikke kan anses for at kunne fungere selvstændigt.
• Intern sammenhæng: Der er direkte intern passage gennem hele bygningskomplekset, hvilket understøtter driften som et samlet hele.

"Idet bygning nr. 21 anses for ikke at kunne fungere selvstændigt, er det unødvendigt at tage stilling til, om tilbygningen er meget væsentlig. [...] Bygning nr. 21 må anses for en tilbygning, der udgør en naturlig del af en eksisterende bygning."

Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling med henblik på at fastlægge det præcise beregningsgrundlag for straksfradraget i indkomståret 2016.

Skatteyderen argumenterede for, at forskellige bygninger og strukturer, herunder plansiloer, foderlade og fodercentral, skulle betragtes som dele af større, integrerede bygningskomplekser (Bygningskompleks 1 og 3). Dette blev begrundet med fysiske forbindelser (støbte beton- og asfaltflader) og funktionel sammenhæng, især for kostalden og malkestalden (Bygningskompleks 3A og 3B), hvor køerne dagligt blev drevet mellem de to for malkning, hvilket gjorde dem til en samlet driftsenhed for mælkeproduktion. Skatteyderen henviste til tidligere Landsskatteretskendelser (SKM2008.257.LSR) for at understøtte, at støbte overflader (asfalt/beton) skulle anses for en tilstrækkelig fysisk forbindelse, i modsætning til "almindeligt vejfyld".

SKAT fastholdt derimod, at bygningerne var separate, med henvisning til manglende interne, naturlige gennemgange, og at funktionel sammenhæng alene ikke var tilstrækkelig til at anse dem for et enkelt kompleks. SKAT argumenterede også for, at asfalt- og betonflader til kørsel ikke var afgørende for at anse strukturer som bygningsbestanddele.