Landsskatteretten om straksafskrivning af sammenbyggede driftsbygninger

Sagen omhandlede en klage over Skatteankenævnets afgørelse vedrørende straksafskrivning af istandsættelsesudgifter på klagerens ejendom i Y1-by. Klageren havde købt ejendommen i 2001, og den bestod ifølge BBR-registret af seks bygninger, herunder et stuehus, fire maskinhuse og en lade. To af maskinhusene (bygning 3 og 4), opført i henholdsvis 1979 og 1977, var blevet renoveret i 2004. Klageren havde straksfradraget 5 % af afskrivningsgrundlaget i medfør af Afskrivningsloven § 18, stk. 2.

Klageren mente, at alle ejendommens bygninger skulle anses for en samlet bygning, hvorfor straksfradraget skulle beregnes af det samlede afskrivningsgrundlag på 2.101.760 kr. Skatteankenævnet havde derimod kun godkendt et afskrivningsgrundlag på 1.084.372 kr., da de anså bygningerne for selvstændige enheder med individuelt afskrivningsgrundlag. Dette resulterede i en forhøjelse af klagerens indkomst med 50.910 kr.

Ejendommens bygninger og anvendelse

Ejendommen bestod af flere bygninger, der alle, bortset fra stuehuset, blev anvendt som maskinhuse og lager. Bygningerne var opført i mursten med asbesttag og var indbyrdes forbundet via indvendige døre og porte samt en udvendig mellemgang. Specifikt var bygning 2, 3 og 4 (længe 1) sammenhængende, med dør mellem bygning 2 og 3, og port mellem bygning 3 og 4. Bygning 5 og 6 (længe 2) var forbundet til længe 1 via en mellemgang.

Skatteankenævnets begrundelse

Skatteankenævnet argumenterede for, at selvom der var fysisk sammenhæng mellem bygningerne, var der ikke påvist, at de ikke var selvstændige. De henviste til, at bygningerne var opført på forskellige tidspunkter, havde selvstændig vurdering, var af betragtelig størrelse og kunne fungere selvstændigt. Nævnet fandt ikke en driftsmæssig sammenhæng, der kunne begrunde, at der var tale om én bygning, og henviste til ligningsvejledningens afsnit E.C.4.4.4.4.1 og SKM 2003.530 LSR.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt principalt, at bygningerne skulle anses som en samlet bygning, da de alle anvendtes som maskinhuse og lager, var opført i samme materialer, og var indbyrdes forbundne med naturlige adgange via døre og porte. Der blev henvist til SKM 2003.530 LSR.

Subsidiært påstod klageren, at bygning 2, 3 og 4 skulle anses for en samlet enhed, da de var sammensat på lignende vis som bygninger i en tidligere Landsskatteretskendelse af 21. november 2005, hvor driftsbygninger var godkendt som sammenbyggede via gavl og sidevæg med naturlige gennemgange. Dette ville medføre et afskrivningsgrundlag på 1.840.470 kr. og en nedsættelse af forhøjelsen til 13.065 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastholdt sin opfattelse, som tidligere anført i TfS 2003, 989 LSR (SKM 2003.530), at hensigten med ændringen af betingelserne for straksfradrag i Afskrivningsloven § 18 var at begrænse anvendelsen af såkaldte "afskrivningsbroer". Dette betød, at et beregningsgrundlag ikke længere automatisk skulle omfatte hele den tidligere etablerede bygningsmasse ved tilbygning eller ombygning.

Retten fandt dog, at lovændringen ikke havde til hensigt at beskære beregningsgrundlaget i tilfælde, hvor bygninger efter opførelsen indgår som en integreret del af den bygning, der tilbygges, herunder når de er forbundet via indvendige porte og døre.

Det blev lagt til grund, baseret på fremlagte bygningstegninger og fotomateriale, at bygning 3 og 4 var sammenbyggede med bygning 2 (længe 1). Disse tre bygninger fremstod som en bygningsmæssig helhed, forbundet via indvendige porte og døre, og anvendte samme byggematerialer. De anvendes alle til maskinhus/lager.

Derimod blev bygning 5 og 6 (længe 2), som var forbundet med længe 1 via en mellemgang (en "afskrivningsbro"), anset for selvstændige bygninger. Dette skyldtes, at ændringen af muligheden for straksfradrag i medfør af Afskrivningsloven § 18, stk. 2 netop medfører, at der ikke kan opgøres et samlet afskrivningsgrundlag for bygningsafsnit forbundet via afskrivningsbroer.

Landsskatteretten tog derfor klagerens subsidiære påstand til følge. Afskrivningsgrundlaget til brug for beregning af straksfradraget i medfør af Afskrivningsloven § 18, stk. 2 skulle opgøres samlet for bygning 2, 3 og 4. Dette resulterede i et godkendt afskrivningsgrundlag på 1.840.470 kr. og et straksfradrag på 92.024 kr. i 2004, hvilket nedsatte den foretagne forhøjelse til 13.105 kr.