Værdiansættelse af anparter: Skattestyrelsen kunne fravige TSS-cirkulære og anvende skønnet handelsværdi for ejendom

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen anførte, at boafgiftslovens § 27, stk. 1 kræver en ansættelse til handelsværdien, og at TSS-cirkulæret kun er en vejledende hjælperegel. Skattestyrelsen mente, at den store forskel mellem den offentlige vurdering, ejendommens købspris og den bogførte værdi i selskabets eget regnskab udgjorde tilstrækkeligt grundlag for at fravige cirkulæret. Selskabets revisor havde desuden påtegnet årsregnskabet som "retvisende", hvilket understøttede, at den bogførte værdi var mere retvisende end den lave offentlige vurdering.

Gaveafgiftens beregning

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Materiel begrundelse (Værdiansættelse)

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at fravige hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-09. Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Cirkulæret er vejledende: Hovedreglen i boafgiftslovens § 27, stk. 1 er, at en gave skal ansættes til dens handelsværdi. TSS-cirkulæret er kun en vejledende hjælperegel.
• Væsentlig værdiforskel: Der var en markant forskel mellem den offentlige ejendomsvurdering (25,5 mio. kr.), ejendommens købspris i 2014 (60,5 mio. kr.) og den bogførte værdi i selskabets eget regnskab (ca. 79 mio. kr. for begge ejendomme). Denne forskel gjorde det relevant og væsentligt at fravige hjælpereglen for at finde et retvisende udtryk for handelsværdien.
• Selskabets egen regnskabspraksis: Selskabets direktør havde godkendt årsrapporter, hvor ejendommene var værdiansat til kostpris. Ifølge årsregnskabslovens § 42 er der pligt til at nedskrive et aktiv, hvis dets genindvindingsværdi er lavere. At selskabet ikke havde foretaget en sådan nedskrivning, understøttede, at den offentlige vurdering var for lav.
• Manglende modbevis: Klageren havde haft mulighed for at anmode om syn og skøn for at bestride Vurderingsstyrelsens sagkyndige vurdering, men havde ikke gjort det. Klageren havde dermed ikke godtgjort, at Skattestyrelsens skøn var baseret på et forkert grundlag eller førte til et urimeligt resultat.

Formel begrundelse (Partshøring)

Landsskatteretten anerkendte, at det var en sagsbehandlingsfejl, at Skattestyrelsen ikke havde partshørt klageren om Vurderingsstyrelsens specificerede notat, før afgørelsen blev truffet. Fejlen blev dog ikke anset for at være så væsentlig, at den medførte afgørelsens ugyldighed. Retten henviste til SKM2006.677.HR og begrundede sin vurdering med, at:

• Klageren fik mulighed for at kommentere på notatet under klagesagen i Skatteankestyrelsen.
• Det var ikke godtgjort, at afgørelsen ville have fået et andet udfald, hvis partshøringen var sket korrekt.

Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for at fravige TSS-cirkulæret, som er udgangspunktet ved familieoverdragelser. Klageren mente, at den offentlige vurdering skulle anvendes, medmindre der forelå særlige omstændigheder, hvilket ikke var tilfældet. Desuden blev der rejst en formel indsigelse om manglende partshøring vedrørende et notat fra Vurderingsstyrelsen.

Skattestyrelsen anførte, at cirkulæret er vejledende og kan fraviges, når det er "relevant og væsentligt" for at finde den korrekte handelsværdi jf. Boafgiftsloven § 27, stk. 1. Den store forskel mellem ejendommens købspris, den bogførte værdi og den offentlige vurdering udgjorde en sådan særlig omstændighed. Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på den sagkyndige vurdering fra Vurderingsstyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at fravige hjælpereglen i TSS-cirkulæret, da der forelå omstændigheder, som gjorde den offentlige vurdering misvisende. Retten lagde vægt på, at klageren som direktør havde godkendt regnskaber med en væsentligt højere bogført værdi og ikke havde foretaget nedskrivninger, som påkrævet i Årsregnskabsloven § 42, hvis værdien reelt var faldet så markant. Da klageren ikke havde anmodet om syn og skøn for at bestride Vurderingsstyrelsens skøn, blev dette lagt til grund. Den formelle indsigelse om manglende partshøring blev afvist.