Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering og kommuneplantillæg vedrørende antennemast i Dronningmølle

Gribskov Kommune traf den 19. november 2018 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 309.04 og forslag til kommuneplantillæg nr. 19, Antennemast i Dronningmølle. Kommunen vedtog endvidere den 26. november 2019 endeligt kommuneplantillæg nr. 19 til kommuneplan 2013-2025.

En gruppe beboere og en nabo klagede over screeningsafgørelsen, mens en anden gruppe beboere klagede over vedtagelsen af kommuneplantillægget.

Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:

Sagens centrale spørgsmål

• Om kommunen overholdt Forvaltningslovens § 19, stk. 1 om partshøring i forbindelse med miljøscreeningen.
• Om proceduren overholdt Miljøvurderingslovens § 32, stk. 1, nr. 1 og Miljøvurderingslovens § 33 om offentlig høring.
• Om Miljøvurderingslovens § 10 og bilag 3's minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt i forhold til visuel påvirkning og alternative placeringer.
• Om kommunen skulle have inddraget efterfølgende forhold.
• Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen overholdt officialprincippet.

Område og plangrundlag

Sagen vedrører et planområde på ca. 650 m² i Dronningmølle by, omgivet af boliger og beliggende i byzone inden for den kystnære del af byzonen. Planerne muliggør opførelse af en 42 meter høj antennemast til kommunikationsformål med tilhørende anlæg inden for et byggefelt på 13 x 13 meter.

Kommuneplantillæg nr. 19 udlagde et nyt rammeområde 6.D.06 – Antennemast i Dronningmølle, med anvendelse til forsynings- og tekniske anlæg. I juni 2021 blev kommuneplantillæg nr. 19 aflyst i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2021-33, hvor planområdet nu er omfattet af rammeområde 6.D.06 – Antennemast i Dronningmølle.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan ikke vurdere en plans hensigtsmæssighed eller politiske/økonomiske beslutninger. Den påklagede screeningsafgørelse er behandlet efter Miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018).

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende andre lokalplaners forbud, indhegning af antennemasten (da det ikke var omfattet af den påklagede afgørelse), manglende tidsbegrænsning, proforma borgerinddragelse eller manglende mastepolitik, da disse enten vedrørte planernes hensigtsmæssighed eller forhold uden for den påklagede afgørelse.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes screeningsafgørelse af 19. november 2018 og heller ikke i klagen over kommuneplantillæg nr. 19, der blev vedtaget den 26. november 2019.

Partshøring af naboer

Planklagenævnet vurderede, at naboernes interesse i en screeningsafgørelse er for indirekte og usikker til at give dem partsstatus i henhold til Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Kommunen havde derfor ikke pligt til at partshøre klagerne i forhold til afgørelsen om, at planerne ikke skulle miljøvurderes. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Nævnet fandt, at planerne, der fastlægger anvendelsen af et område, som er mindre end kommunens område, kun er omfattet af krav om miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1. Der var således ikke pligt til en obligatorisk miljøvurdering.

Mangelfuld høring

Planklagenævnet fastslog, at Miljøvurderingslovens § 32, stk. 1, nr. 1 alene kræver høring af berørte myndigheder i forbindelse med en screeningsafgørelse, ikke af offentligheden. Da forslag til lokalplan og kommuneplantillæg havde været i offentlig høring, og beboerne havde haft mulighed for at fremsætte indsigelser, blev klagepunktet ikke imødekommet.

Indholdet af kommunens miljøscreening

Visuel påvirkning

Kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at vurdere den visuelle påvirkning, herunder analyser fra forskellige positioner og krav om beplantning i lokalplanens Lokalplanens § 8.1. Nævnet fandt, at påvirkningens omfang var begrænset og ikke udløste en miljøvurderingspligt. Miljøvurderingsloven stiller ikke krav om visualisering i en screening. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Alternative placeringer

Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1 kræver belysning af alternativer i en miljørapport, men ikke i en miljøscreening. Derfor var det ikke en mangel ved screeningsafgørelsen, at den ikke belyste alternativer. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Efterfølgende forhold

Miljøscreeningen var udarbejdet på baggrund af de gældende planforslag, hvor byggefelt og mastehøjde fremgik. Ændringer efter planens endelige vedtagelse medfører ikke, at screeningsafgørelsen er ugyldig. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Kommuneplantillægget

Selvom kommuneplantillæg nr. 19 var ophævet og erstattet af den nye kommuneplan 2021-33, valgte Planklagenævnet at tilkendegive sin vurdering af de påklagede spørgsmål, da indholdet var genvedtaget.

Beslutningsgrundlaget for kommuneplantillægget

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde pligt til at indhente en dækningsanalyse fra en uvildig rådgiver i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillægget, da Planloven ikke stiller sådanne krav. Klagepunktet vedrørende en