Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag ved brug af fiktive underleverandører

[virksomhed1] ApS, et transportfirma, klagede over Skattestyrelsens afgørelse om skønsmæssig ansættelse af manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat for perioden 1. oktober 2015 til 31. marts 2018. Skattestyrelsen havde ansat beløbene til henholdsvis 181.747 kr. og 1.149.553 kr., i alt 1.331.300 kr., med den begrundelse, at selskabets betalinger til fem underleverandører reelt udgjorde løn til uregistreret arbejdskraft.

Selskabet fungerede som underleverandør for [virksomhed2] A/S og anvendte både egne ansatte og underleverandører til at udføre kørselsopgaver. Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms på i alt 567.961 kr. for de fem omstridte underleverandører, som blev anset for fiktive selskaber. Disse underleverandører var:

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at underleverandørerne udviste en række ståmandskarakteristika: ingen af dem var registreret som ejere eller brugere af varebiler, ingen havde lønangivet ansatte, der var ingen tegn på normale driftsudgifter, og hovedparten af de modtagne penge blev sendt videre til vekselbureauer. Desuden var selskaberne stiftet af udlændinge kort efter indrejse, var svære at kontakte, angav ingen eller begrænset moms, blev anvendt i kort tid og endte i konkurs eller opløsning. Fakturaerne var ofte fejlfrit udarbejdet på dansk, til trods for direktørernes udenlandske baggrund.

Selskabet fastholdt, at der var tale om reelle underleverandører, og at processen med kreditnotaer var sædvanlig i transportbranchen. Selskabet argumenterede for, at dets undersøgelsespligt stoppede ved underleverandørernes momsregistrering, og at det ikke var relevant, hvordan underleverandørerne drev deres forretning, herunder om de indberettede moms eller A-skat og AM-bidrag. Selskabet henviste til EU-domme (C-368/09 og C-438/09), der understregede, at det væsentligste for momsfradrag var, at der var sket levering, og at fakturaerne indeholdt tilstrækkelige oplysninger til at identificere udsteder og ydelsens art. Selskabet mente at have løftet bevisbyrden for, at de formelle krav ikke alene kunne berettige Skattestyrelsen til at nægte momsfradrag.

Skattestyrelsen fastholdt, at det ikke var dokumenteret, at underleverandørerne havde leveret andet end en faktura, og at selskabet deltog i en kæde, hvis formål var at sløre det reelle betalingsspor til aflønning af arbejdskraft, hvoraf der ikke blev indeholdt og betalt A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen henviste til Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1 og Bogføringsloven § 4, stk. 2 og Bogføringsloven § 9 vedrørende kontrolspor. Da Skattestyrelsen ikke havde kendskab til de ansatte, blev A-skatten beregnet med 55 pct. af grundlaget i henhold til Kildeskatteloven § 48, stk. 7.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, i en sammenholdt sag, at Skattestyrelsen med rette havde nægtet fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til fremmed arbejde. Det blev vurderet, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de fem omhandlede underleverandører ([virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7]) havde leveret momspligtige ydelser til selskabet.

Retten lagde vægt på følgende forhold:

• De fremlagte fakturaer manglede specifikke oplysninger om omfang og art af ydelserne, herunder beskrivelse af arbejdsopgaver, sted og tidspunkt for udførelse, hvem der udførte arbejdet, og betalingsbetingelser.
• Selskabet havde ikke fremlagt støttebilag som time- eller køresedler.
• Kontoudtog alene var ikke tilstrækkeligt bevis for leverede ydelser.
• Underleverandørerne havde ikke typiske driftsudgifter, ansatte medarbejdere eller var registreret som ejere/brugere af varebiler.
• Underleverandørerne udviste ståmandskarakteristika, herunder stiftelse af udlændinge kort efter indrejse, manglende kontaktmulighed for Skattestyrelsen, manglende eller begrænset momsangivelse, kortvarig anvendelse og konkurs/opløsning.
• En stor del af pengene fra underleverandørerne blev sendt videre til vekselbureauer, hvilket indikerede, at selskaberne primært blev brugt til pengegennemstrømning.

Som en konsekvens af, at underleverandørerne blev anset for fiktive, tiltrådte Landsskatteretten Skattestyrelsens vurdering af, at arbejdet måtte anses for udført af uregistreret arbejdskraft ansat af selskabet. Da selskabet i forvejen havde ansatte, var det bekendt med pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudbetalinger i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Selskabet blev anset for at have handlet forsømmeligt og hæftede derfor for den manglende indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Der blev endvidere henvist til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens skøn over den uregistrerede arbejdskraft ikke var foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, og at skønnene ikke fremstod urimelige. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om selskabets A-skat på 1.149.553 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 181.747 kr. for perioden 1. oktober 2015 til 31. marts 2018.