Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til gyllebeholder i Nordfyns Kommune

Kommunen forsvarede sin afgørelse med henvisning til proportionalitetsprincippet og vurderinger af landskabs- og nabopåvirkning. Ansøgeren fastholdt, at gyllebeholderen var erhvervsmæssigt nødvendig for planteavlsejendommen og henviste til gældende praksis for retlig lovliggørelse.

Planklagenævnet ophævede Nordfyns Kommunes afgørelse af 21. november 2019 om landzonetilladelse til placering af gyllebeholderen og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnet fastslog indledningsvis sin kompetence til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at det ikke har kompetence til at efterprøve afgørelser truffet efter husdyrgødningsbekendtgørelsen eller husdyrbrugloven, og tog derfor ikke stilling til klagepunkterne vedrørende dispensation fra afstandskrav. Da ejendommen er en planteavlsejendom uden erhvervsmæssigt dyrehold, fandt nævnet, at sagen skulle behandles efter planlovens landzoneregler, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 1, stk. 2.

Erhvervsmæssig nødvendighed

Nævnet vurderede, at gyllebeholderen er et husdyranlæg i planlovens forstand. Efter ændringen af Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 pr. 1. juni 2017 skal vurderingen af erhvervsmæssig nødvendighed foretages ud fra den enkelte landbrugsejendom (den matrikulært afgrænsede ejendom), og forpagtede arealer eller andre ejendomme i en bedrift kan ikke inddrages. Da ansøgeren havde oplyst, at gyllen fra beholderen skulle udspredes på 373 ha, mens den pågældende ejendom kun havde et udspredningsareal på 112 ha, fandt nævnet, at gyllebeholderen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for den konkrete ejendom. Dette betød, at gyllebeholderen krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 og ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 2. Da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til en afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, hjemvistes sagen til kommunen for fornyet behandling.

Påvirkning af Natura 2000-områder

Planklagenævnet vurderede, at en kommune skal foretage en væsentlighedsvurdering og eventuelt en konsekvensvurdering af et projekts påvirkning af Natura 2000-områder, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, stk. 1, nr. 2. Nævnet fandt, at gyllebeholderen med fast overdækning ikke ville medføre en væsentlig ammoniakdeposition i Natura 2000-område N110. Vedrørende risikoen for lækage vurderede nævnet, at gyllealarmen (uanset hjemmel) og andre regler i bl.a. husdyrgødningsbekendtgørelsen og gyllebeholderkontrolsbekendtgørelsen minimerer risikoen, så den er ubetydelig.

Drikkevandsinteresser

Nævnet fandt, at placeringen af gyllebeholderen i et område, der alene er udpeget med drikkevandsinteresser (og ikke som OSD eller indvindingsoplande), ikke var til hinder for en landzonetilladelse, jf. Planloven § 1, stk. 2, nr. 5.

Bemærkninger til den nye behandling

Kommunen skal ved den fornyede behandling vurdere, om der kan gives en lovliggørende landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, og skal inddrage hensigtsmæssigheden af placeringen i forhold til udbringningsarealer, kommuneplanens retningslinjer for uforstyrrede landskaber og omfanget af forventet trafik. Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdi er ikke et hensyn under landzonereglerne, men urimelige nabogener kan indgå i vurderingen.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Klagerens argumenter

• Uhensigtsmæssig trafik på privat fællesvej.
• Konsekvenser for udlejningsmuligheder.
• Øget risiko for forurening af en grøft.