Hjemvisning af tinglysningsafgiftssag grundet manglende oplysninger om arealændringer

Sagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af yderligere tinglysningsafgift for overdragelse af erhvervsejendomme. Klageren havde tinglyst et skøde på ejendommene for en købesum på 3.496.000 kr. og betalt 22.660 kr. i afgift. Skattestyrelsen krævede efterfølgende yderligere 34.800 kr. i afgift, idet de mente, at afgiften skulle beregnes ud fra den samlede offentlige ejendomsvurdering på 9.285.800 kr., da denne var højere end købesummen, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2. Skattestyrelsen anførte, at ejendommen ikke var omfattet af lempelsen for bebølsesejendomme i Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 4.

Klageren gjorde gældende, at ejendommene havde undergået væsentlige forandringer siden den seneste offentlige vurdering, idet en del af en af ejendommene var blevet udstykket og frasolgt. Klageren mente derfor, at afgiften skulle beregnes på baggrund af et skøn over ejendommens værdi, svarende til handelsprisen, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2, 3. pkt..

Skattestyrelsen erkendte, at der var sket en udstykning, men påpegede, at klageren hverken ved tinglysningen eller under den indledende sagsbehandling havde oplyst om disse forandringer eller afgivet de krævede erklæringer i henhold til Bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. § 3, stk. 3. På trods af dette indstillede Skattestyrelsen til hjemvisning af sagen, da de nye oplysninger var væsentlige for afgørelsen.

Landsskatteretten fandt, at tinglysningsafgiften for ejerskifte af fast ejendom reguleres af Tinglysningsafgiftsloven § 1, stk. 1. For erhvervsejendomme beregnes afgiften af det største beløb af ejerskiftesummen eller den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1 og Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2.

Væsentlige forandringer og dokumentationskrav

Landsskatteretten bemærkede, at hvis der er sket væsentlige forandringer med ejendommen mellem den seneste offentlige vurdering og anmeldelsen til tinglysning, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2. Dette kræver afgivelse af specifikke erklæringer i henhold til Bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. § 3, stk. 3, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 11.

Retten konstaterede, at klageren ikke havde opfyldt dokumentations- og oplysningskravet ved tinglysningen, da der hverken var angivet en skønnet værdi eller afgivet de krævede erklæringer. Oplysninger om arealændringen fremkom først under klagesagen.

Hjemvisning

På trods af den manglende opfyldelse af oplysningskravet fandt Landsskatteretten, at de nye oplysninger om de arealmæssige forhold for ejendommene var af væsentlig betydning for grundlaget for beregningen af tinglysningsafgiften.

Landsskatteretten hjemviste derfor Skattestyrelsens afgørelse af 27. juni 2019 om opkrævning af tinglysningsafgift, inklusive forhøjelse på i alt 36.540 kr., til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Dette skyldtes, at de nye oplysninger krævede en genvurdering af afgiftsgrundlaget.