Landsskatteretten skærpede afgørelse og nægtede alt momsfradrag for udokumenterede ydelser fra formodede fakturafabrikker

En transportvirksomhed blev nægtet fradrag for købsmoms på 186.390 kr. for udgifter til fire underleverandører. Skattestyrelsen fandt, at der var tale om formodede fakturafabrikker, og nægtede derfor fradrag for de specifikke fakturaer. Dog indrømmede Skattestyrelsen et skønsmæssigt fradrag på 10 % af salgsmomsen (47.178 kr.) for almindelige, udokumenterede driftsudgifter.

Virksomheden klagede til Landsskatteretten og fremlagde fakturaer, timesedler og kontrakter som bevis for, at ydelserne var reelt leveret. Virksomheden argumenterede for, at den havde handlet i god tro og ikke kunne holdes ansvarlig for underleverandørernes eventuelle skattesvig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skærpede Skattestyrelsens afgørelse. Retten var enig i, at virksomheden ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der var leveret reelle ydelser fra underleverandørerne. Bevisbyrden var skærpet på grund af en række usædvanlige omstændigheder:

• Fakturaerne var uspecificerede.
• Underleverandørerne manglede ansatte og køretøjer.
• Betalinger blev kanaliseret til udlandet.
• Underleverandørerne var involveret i sager om kædesvig.

Derfor blev fradraget for disse fakturaer nægtet i henhold til Momsloven § 37.

Annullering af skønsmæssigt fradrag

Mest markant annullerede Landsskatteretten det skønsmæssige fradrag på 47.178 kr., som Skattestyrelsen havde givet. Retten fastslog, at der ikke er hjemmel i Opkrævningsloven § 5, stk. 2 eller EU-retten til at indrømme et skønsmæssigt momsfradrag uden objektiv dokumentation for, at der er afholdt momsbelagte udgifter. Da virksomheden ikke kunne fremlægge fakturaer for disse generelle driftsudgifter, blev fradraget nedsat til 0 kr.

Resultatet blev en skærpelse af afgørelsen (reformatio in pejus), hvor virksomhedens samlede momstilsvar blev forhøjet med yderligere 47.178 kr. til i alt 233.568 kr.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og skærpede virksomhedens momstilsvar. Den samlede forhøjelse af momstilsvaret blev øget fra 186.390 kr. til 233.568 kr. for perioden 2018-2020.

Nægtelse af fradrag for underleverandørydelser

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms relateret til de fremlagte fakturaer fra underleverandører. Retten fandt, at virksomheden ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der reelt var leveret momspligtige ydelser. Begrundelsen var baseret på en række usædvanlige omstændigheder:

• Mangelfulde fakturaer: Fakturaerne var uspecificerede og angav blot ydelser som "Kørsel" eller "Kørselsassistance" uden detaljer om art, omfang, tid og sted.
• Utilstrækkelig dokumentation: De fremlagte timesedler og kørebøger kunne ikke entydigt knyttes til de specifikke fakturaer eller underleverandører.
• Mistanke om fakturafabrikker: Underleverandørerne manglede basale ressourcer som registrerede køretøjer og ansatte. Flere var involveret i sager om kædesvig, reagerede ikke på myndigheders henvendelser, og betalinger blev kanaliseret til udlandet.

Samlet set fandt retten, at fakturaerne ikke kunne anses for reelle, og at betalingerne ikke i sig selv dokumenterede levering af ydelser. Betingelserne for fradrag i Momsloven § 37 var derfor ikke opfyldt.

Annullering af skønsmæssigt fradrag (Reformatio in pejus)

Landsskatteretten underkendte det skønsmæssige fradrag på 10 % af salgsmomsen (i alt 47.178 kr.), som Skattestyrelsen havde indrømmet virksomheden for almindelige driftsudgifter. Retten henviste til EU-Domstolens praksis og tidligere afgørelser (SKM2021.456.LSR), der fastslår, at retten til momsfradrag er betinget af objektiv dokumentation for afholdte udgifter. Da virksomheden ikke havde fremlagt fakturaer eller andre bilag for disse generelle driftsomkostninger, var der ikke hjemmel til at indrømme et skønsmæssigt fradrag, heller ikke med henvisning til Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Denne del af afgørelsen var en skærpelse (reformatio in pejus), da den forhøjede virksomhedens samlede momstilsvar.

Afvisning af hjemvisning

Retten afviste virksomhedens anmodning om at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Begrundelsen var, at det nye materiale, som blev fremlagt under klagesagen, allerede var blevet vurderet af Skattestyrelsen, og at der derfor ikke var grundlag for en ny førsteinstansbehandling.

Samlet opgørelse af forhøjelse